Debat

Region Sjælland: Regeringsudspil indeholder lightversioner af sjællandske vejprojekter

Regeringen er kommet med sit forslag til infrastrukturplan "Danmark Fremad", som sætter Region Sjælland længere frem på det trafikale danmarkskort. Men en række af de sjællandske projekter er medtaget i lightversioner, skriver formandskab i Region Sjælland. 

Regeringen lægger op til en forundersøgelse af en 2+1-vejforbindelse, hvor vi ønsker en motorvejsforbindelse. Lad os nu afdække begge muligheder og få et ordentligt beslutningsgrundlag.
Regeringen lægger op til en forundersøgelse af en 2+1-vejforbindelse, hvor vi ønsker en motorvejsforbindelse. Lad os nu afdække begge muligheder og få et ordentligt beslutningsgrundlag.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Carsten Rasmussen
Heino Knudsen
Jacob Jensen
Niels Emil Haulund Hörup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er regeringen kommet med sit forslag til infrastrukturplan "Danmark Fremad" og de politiske forhandlinger på Christiansborg er i fuld gang.

Transport og mobilitet er afgørende for os i Sjællandsregionen med de store afstande. Det gælder for virksomhedernes udviklingsmuligheder og borgernes muligheder for arbejde og uddannelse. Vi pendler markant længst af alle i Danmark. Transport og mobilitet er vigtige for vores udviklingsmuligheder og et Danmark i balance.

Vi er denne gang kommet længere frem på det trafikale danmarkskort – det vil vi godt anerkende og kvittere for. Men en række af de sjællandske projekter er i regeringens forslag medtaget i "light"- versioner, og vi har ingen garanti for, hvornår vores projekter realiseres. 

Endelig opmærksomhed på motorveje 
Vi er glade for, at motorvejene til Kalundborg og Næstved nu efter mange år bliver færdiggjort. Ikke mindst erhvervslivet med de vigtige eksportvirksomheder har næsten desperat efterspurgt disse forbindelser. Vi forventer, at de bliver de første vejprojekter, der færdiggøres – det er ikke rimeligt, at borgerne og virksomhederne i Region Sjælland skal vente længere.

Den kollektive transport er vigtig for vores mobilitet og den grønne omstilling. Regeringens forslag er her noget ovre i light-kategorien.

Heino Knudsen, Jacob Jensen, Niels Hörup og Carsten Rasmussen
Formandskabet, Kommune Kontakt Udvalget, Region Sjælland

Vi er også glade for, at der nu også er opmærksomhed på vejforbindelsen mellem Næstved – Slagelse og Kalundborg. En forbindelse med et stort regionalt udviklingspotentiale. Der lægges op til en forundersøgelse af en 2+1-vejforbindelse, hvor vi ønsker en motorvejsforbindelse. Lad os nu afdække begge muligheder og få et ordentligt beslutningsgrundlag. 

Skal også i mål med andre vejprojekter 
Forslaget indeholder herudover andre og mindre vejprojekter herunder en meget tiltrængt vejforbindelse til Stevns. Men i flere tilfælde i udprægede light-versioner. Har der skulle afkrydses nogle steder på danmarkskortet? Lad os nu få det gjort ordentligt: 

  • Vejudvidelse af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland er med - men ikke det perspektivrige samlede projekt med et fremskudt Færgeleje på Spodsbjerg – Tårs færgeruten til styrkelse af forbindelsen til Fyn. 
  • Lysreguleringer på E55 mod Nykøbing Falster er med - men ikke den fremtidssikrede vejudvidelse, som anbefalet af Guldborgsund kommune. 
  • Forundersøgelse af Rute 6 mellem Solrød og Roskilde er med - men ikke en samlet plan for vejforbindelserne i hele området med Rute 14 mellem Ringsted og Roskilde. Det holder ikke bl.a. set i lyset af, at Ring 5 mindst er sat på pause.

Sjællandske kalorier til den kollektive trafik 
Den kollektive transport er vigtig for vores mobilitet og den grønne omstilling. Regeringens forslag er her noget ovre i light-kategorien. Dejligt at Ring Syd jernbaneforbindelsen via Roskilde til Lufthavnen bliver til noget.

Men at den så vigtige knudepunktsstation i Glostrup først kan være færdig i 2030 er ikke godt. Det er ikke sjællænderne, der skal løse kapacitetsproblemerne på Københavns hovedbanegård ved at vores forbindelser bare føres uden om den.

Og der kommer gang i den forsinkede hastigheds- og kapacitetsforøgelse ved Ringsted, som blandt andet nødvendiggøres af den kommende Femern forbindelse. Nu skal det ikke bruges til bare at køre uden om eller gennem Ringsted og Sjælland uden stop. Det er vores ønske, at der skal være stop i Ringsted/Sjælland på superlyntogsforbindelserne mellem Øst og Vest Danmark og mod Femern.

Den sjællandske timemodel med rejsetider under en time til København er ikke nævnt med et ord! Rejsetiderne synes langt fra det lovede ikke mindst mod Kalundborg. Lad os nu komme videre med at skabe en attraktiv banebetjening på Sjælland.

Der igangsættes en forundersøgelse af de velkendte kapacitetsproblemer på jernbanen mellem Køge og Køge Nord. Men hvorfor løser man ikke bare problemet og afsætter de ”små” måske 150 mio. kr. det koster? Og hvor er Parker & Rejs og de direkte jernbaneforbindelser til København fra Nykøbing Sj. og Nakskov. Skulle vi ikke se at få det på plads. 

Vi har ikke glemt Østbanen 
Det havde regeringen i deres forslag til infrastrukturplan. Heldigvis blev Folketingets partier efterfølgende enige om, at der skal udarbejdes et forslag til at løse finansieringsproblemet – det er vi glade for, og det anerkender vi.

Men vel også lidt tankevækkende, at det synes nemmere at få støtte til nye højklassede BRT-løsninger og for den sags skyld letbaner og metroer, end at få midler til at opretholde en lokalbane på Sjælland. 

Nu er forhandlingerne i gang, og der er alle muligheder for et godt resultat. Vi har givet et par indspark, og der skal egentlig ikke så meget til. Vi er også altid rede til en videre dialog. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00