Rekordhøjt bilsalg i januar

Ifølge Danmarks Statistik stod januar 2014 for det højeste salg af personbiler nogensinde for en januar måned. I forhold til salget i januar 2013 er der tale om en stigning på 10 procent. Ser man nærmere på tallene, dækker det for henholdsvis husholdningernes og erhvervenes vedkommende over stigninger på 13 og 6 procent. Hvad angår bilsalget for husholdninger, så var også dét det højeste bilsalg nogensinde for januar.
Salget af personbiler over de seneste 12 måneder står også for et rekordhøjt antal. Over perioden er der registreret 182.175 nye personbiler, hvilket endvidere udgør en stigning på 7 procent i forhold til de foregående 12 måneder. I denne henseende er det udelukkende husholdningerne, der står for stigningen, idet deres andel af salget udgør en forøgelse på 11 procent sammenlignet med det foregående 12-månedessalg.
Mens salget af varebiler i januar i år udgjorde en stigning på 21 procent i forhold til januar 2013, er salget af lastbiler og trækkere faldet med 36 procent i en sammenligning af de to januar måneder. Trods det er der i de seneste 12 måneder solgt 10 procent flere lastbiler og trækkere end i den foregående årsperiode.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?














