Debat

S: EU skal investere i bæredygtig transport

TRANSPORTDEBATTEN: Togfonden har givet den danske transportsektor et skub i en grønnere retning. Der er stadig meget at gøre i EU, hvor der er brug for massive grønne investeringer, skriver Jeppe Kofod (S), spidskandidat til EP-valget.
Foto: ft.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Kofod
Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Socialdemokraterne 

I EU har vi vedtaget gradvist at udfase fossile brændstoffer frem mod 2050.

Mens CO2-udledningen generelt er faldende i EU, eksempelvis i sektorer som energi, landbrug og industrien, er transportsektoren den eneste, hvor udledningen har været stigende.

I dag står sektoren for en fjerdedel af den samlede udledning af drivhusgasser i EU.

Fakta
Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Sjette udgave af Transportdebatten sætter fokus på det kommende valg til Europa-Parlamentet.

EP-valget får afgørende betydning for den politik, der udstikkes fra EU i den kommende valgperiode. Også på transportområdet, hvor EU er en vigtig medspiller for Danmark i forsøget på at optimere og udvikle den nationale såvel som transnationale infrastruktur.

I denne udgave af Transportdebatten vil otte debattører fra de otte opstillede partier komme med deres indspark i forhold til EP-valget og dettes betydning for transportområdet og -politikken herhjemme.

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Vejen til at nedbringe denne udledning er dels investeringer i mere effektivt og bæredygtigt brændstof og dels gennem investeringer i kollektiv transport frem for flere motorveje.

Det er derfor meget positivt, at der i EU's nye syvårige budget er blevet sat midler af til øgede investeringer i transportinfrastruktur.

I budgettet tredobles EU's finansiering af transportinfrastrukturen til omkring 200 milliarder danske kroner.

Det er desuden vigtigt, at vi prioriterer de mange øsamfund, der eksisterer i EU.

Jeppe Kofod (S)
Spidskandidat

Gennemgribende opdatering
Det bliver den mest gennemgribende opdatering af EU's infrastrukturpolitik nogensinde.

Og det er derfor afgørende, at hovedparten af disse investeringer går til grønne jernbaner frem for mere forurenende transportformer.

Det vil jeg som socialdemokrat kæmpe for. Jeg mener desuden, at vi bør øge investeringerne på dette område.

Vi kan fx finde penge i den store landbrugsstøtte.

Det er desuden vigtigt, at vi prioriterer de mange øsamfund, der eksisterer i EU.

Vi skal bruge transportpuljen på det nye budget til at sikre en højere grad af ligestilling i forhold til færgetransport, så alle øboere har mulighed for at kunne rejse til rimelige priser og tider.

Som gammel øboer fra Bornholm vil jeg gerne skabe et samarbejde mellem forskellige øer i EU for at samle erfaringer om, hvordan det bedst kan gøres.

Stærk dansk stemme skal bruges
Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi med denne saltvandsindsprøjtning glæde os over, at Europa bliver forbundet på en bæredygtig måde med alle de fordele, det medfører for borgere og virksomheder.

Mobiliteten bliver styrket, det indre marked bliver stærkere, der bliver skabt arbejdspladser og vækst.

Alt sammen uden en ekstra regning til miljøet.

Som danskere har vi en stærk stemme i EU, hvad angår både udformning og udmøntning af denne indsats.

Vi skal bruge den stemme til at fortsætte kampen for bedre og grønnere transport.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00