S-politikere: Sundhedsreformen rammer bus- og lokaltogspassagerer

DEBAT: Med sundhedsreformen står 50 millioner kroner til at forsvinde fra transportområdet på Sjælland, skriver tre S-politikere, der samtidig kritiserer partierne bag reformen for ikke at have tænkt de økonomiske konsekvenser igennem. 

Af Kirsten Jensen(S)
Bestyrelsesformand, Movia
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden
Heino Knudsen (S)
Regionsrådsformand, Region Sjælland

Regeringen har indgået en aftale om sundhedsreformen, hvor regionernes udgifter til busser flyttes til kommunerne, og udgifterne til lokalbaner flyttes til trafikselskaberne. Men det, der ligner et enkelt pennestrøg på papiret, kan blive dyrt. Når kommunerne og trafikselskabet øst for Storebælt skal overtage regionernes forpligtelser, står vi til at miste knap 50 millioner kroner.

Transport-, bygnings- og boligministeren har forsikret, at de midler, der i dag bruges i regionerne på busser og baner, også vil være til rådighed for kommuner og trafikselskab efter reformen, så der kan køres bus for dem. I den nye ordning skal regionernes penge til busser fordeles til kommunerne efter DUT (det udvidede totalbalanceprincip).
Men DUT betyder, at nogle kommuner får en gevinst, mens andre kommuner vil lide et tab.

Tætbefolkede kommuner vil tabe
Hvis vi ser på de regionale buslinjer, har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tilkendegivet, at de tilskud, som regionerne betaler, så trafikselskaberne kan købe regional bustrafik, vil blive fordelt på alle 98 kommuner efter folketal. Det betyder, at hvis en regions udgifter til transport er højere end landsgennemsnittet, vil det koste kommunerne i den pågældende region penge.

Såvel i Region Hovedstaden som i Region Sjælland er udgifterne til regionale buslinjer højere end vores befolkningsandel. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden tilsammen vil få et underskud på seks millioner kroner, mens kommunerne i Region Sjælland tilsammen vil få et DUT-underskud på cirka ti millioner kroner.
På den måde forsvinder 16 millioner kroner ud af den regionale kollektive transport på Sjælland, selvom regeringen siger, at pengene er de samme.  

50 millioner kan forsvinde
Når det gælder statens tilskud til lokalbanerne, er problemet dobbelt så stort. Aftalepartierne har besluttet, at ansvaret flyttes fra regionerne til trafikselskaberne. Fordelingen af regionernes nuværende penge skal så ske efter banernes længde i kilometer uden at tage hensyn til, hvor mange tog der faktisk kører på banerne.

Der kører generelt flere tog på de sjællandske baner end de jyske – og dermed har vi større udgifter. Men når der ikke tages hensyn til dette i fordelingen af pengene i forbindelse med sundhedsreformen, bliver konsekvensen, at banerne øst for Storebælt mister 32 millioner kroner årligt.

Når vi lægger det hele sammen, så vil der forsvinde knap 50 millioner kroner fra den kollektive transport på Sjælland. Det er ganske bekymrende, da 70 procent af alle rejser i den kollektiv transport på landsplan finder sted øst for Storebælt.

Skal tilpasses hverdagen
Kollektiv transport koster penge. Og transportøkonomien er sådan, at det koster flere penge, jo flere borgere der er, fordi kapaciteten skal udvides. Derfor er det et tilbageslag for den kollektive transport for virkelig mange borgere, hvis knap 50 millioner kroner af de penge, Region Hovedstaden og Region Sjælland i dag bruger på kollektiv transport, skal flyttes til Fyn og Jylland.

Det tror vi også, at partierne bag aftalen har indset ikke holder. Der er i hvert fald kommet et afsnit ind i aftalen om sundhedsreformen, hvor der står, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af sundhedsreformen efter udligning skal afdækkes. Det er med henblik på at kunne korrigere for eventuelle skævheder.

Det kan undre, at man kan aftale vidtgående organiseringsreformer på et så væsentligt velfærdsområde som kollektiv transport uden at have tænkt de økonomiske konsekvenser igennem – et område, der betyder så meget hver dag for mange borgere. Sundhedsaftalen er på 60 sider. På de to af siderne opregnes et langt katalog over alle de forhold, som skal løses for den kollektive transport. Det er problemer, som kræver løsninger i en kompleks og økonomisk presset virkelighed.

De løsninger, der skitseres på transportområdet, skal kunne fungere for borgere og virksomheder i hverdagen. Det vil vi, som bestyrelse og ejere af trafikselskaberne, følge tæt med i også kommer til at ske.

Forrige artikel Lektor: Blå blok parkerer det vigtigste håndtag for fremtidens transport Lektor: Blå blok parkerer det vigtigste håndtag for fremtidens transport Næste artikel Auto-direktør: Teknologi og big data er nøglen til den bedste kollektive trafik Auto-direktør: Teknologi og big data er nøglen til den bedste kollektive trafik
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.