
Selvom Jeppe Bruus fortsætter som skatteminister i den nye SVM-regering, bliver det med en ny særlig rådgiver ved sin side.
Det oplyser Ida Bjørn-Mortensen på LinkedIn.
Ida Bjørn-Mortensen startede i 2016 som politisk rådgiver for Helle Thorning-Schmidt og blev derefter politisk rådgiver for Socialdemokratiet med særligt fokus på klimaområdet. Hun har siden været særlig rådgiver for først transportminister Benny Engelbrecht og derefter skatteminister Jeppe Bruus i foregående regeringsperiode.
"Jeg har været umådelig beæret over at være rådgiver for både Benny Engelbrecht og Jeppe Bruus. Det er blevet til mange gode timer, mange beslutninger og overvejelser, Danmarkshistoriens største infrastrukturplan, et fremtidigt forbud mod salg af fossilbiler i EU, en grøn bilaftale, en beslutning om at ville gøre dansk flytransport grøn, en CO2-afgiftsreform og mange, mange andre ting," skriver hun om tiden som særlig rådgiver.
Ida Bjørn-Mortensen har en bachelor i statskundskab ved Københavns Universitet og en kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser



















