Debat

SLD: Dobbeltkontrol med lønvilkår skader virksomhederne

Kontrolindsatsen med nye lønvilkår for chauffører har voldsomme administrative omkostninger til følge for virksomhederne. Løsningen bør være et højt kontroltryk fra skrivebordet, så den ligger på linje med de fælleseuropæiske regler i EU's Vejpakke, skriver Jesper Kronborg.

Kontrollen af lastbilschaufførernes lønvilkår bliver for administrativ, når både EU-regler og danske særregler skal i spil, skriver Jesper Kronborg.
Kontrollen af lastbilschaufførernes lønvilkår bliver for administrativ, når både EU-regler og danske særregler skal i spil, skriver Jesper Kronborg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er politiet og Færdselsstyrelsen, der skal kontrollere de nye danske krav til udenlandske virksomheder om aflønning, og derfor kommer den til at foregå både i vejsiden og som skrivebords-kontrol. I årets første tre måneder har kontrollen været vejledende, men fra april falder hammeren, hvis dokumentationen ikke er på plads.

Minimer de administrative byrder
I SLD ønsker vi, at der er sunde og lige konkurrencevilkår mellem de udenlandske og danske virksomheder. Her er myndighedernes kontrol afgørende for, at loven bliver efterlevet, og for at bevidst snyd undgås.

SLD støtter op om en fokuseret og høj grad af kontrol, men det er samtidig vigtigt, at den foregår på en måde, der ikke pålægger virksomhederne uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Jesper Kronborg, branchedirektør, SLD, Dansk Erhverv

SLD støtter op om en fokuseret og høj grad af kontrol, men det er samtidig vigtigt, at den foregår på en måde, der ikke pålægger virksomhederne uforholdsmæssigt store administrative byrder, som reelt ikke bidrager meget til at indfri lovens egentlige formål, men som blot fungerer som et benspænd for at levere transportydelser i Danmark.

I SLD er vi stærkt bekymret for, at der bliver lagt et forkert snit mellem, hvad der skal kontrolleres i vejsiden og i skrivebordskontrollen. Kontrollen af aflønningskravet er ikke naturligt at placere i vejsidekontrollen en mørk aften i pandelampens skær.

Der er grundlæggende ikke tid eller mulighed for at gennemføre en omfattende kontrol af, om der er udbetalt korrekt løn til den pågældende chauffør. Vejsidekontrollen burde fokusere på, om forhåndsregistreringen af kørslen i det nye register er foretaget korrekt, mens skrivebordskontrollen burde være dedikeret til kontrollen af aflønningskravet.

Juster de danske regler efter EU's model
I SLD mener vi, at håndhævelsen af de nye danske lønregler bør følge den sektorspecifikke model for kontrol af udstationering, som man er blevet enige om at skræddersy til vejtransporten i EU's Vejpakke. 

Og hvorfor så det? Jo, fordi dokumenterne, som udenlandske virksomheder fremover skal kunne fremvise i forbindelse med kontrol af både EU's Vejpakke og de nationale lønregler, grundlæggende er de samme.

Vi opfordrer til, at Danmark følger EU-modellen, som man selv har stemt for. I modsat fald ender man med to forskellige kontrolregimer, og det er både uhensigtsmæssigt og uigennemsigtigt.

Jesper Kronborg, branchedirektør, SLD, Dansk Erhverv

Begge regelsæt stiller krav om, at chaufføren kan fremvise lønsedler, dokumentation for udbetalingen af løn, arbejdstidsopgørelser og fragtdokumenter. Men kun den danske lovgivning kræver, at det skal kunne ske i vejsidekontrollen, mens det ifølge EU's Vejpakke først er et krav efter cabotageturen er afsluttet, hvor den kan indgå i myndighedernes opfølgende kontrol.

Når både den danske lovgivning og EU's Vejpakke forfølger samme formål om lige løn- og konkurrencevilkår, og der stilles ens dokumentationskrav, vækker det derfor undren hos SLD, hvis man i Danmark ikke justerer kontrollen af de nationale lønregler i overensstemmelse med EU-reglerne, som netop er udformet med vejtransportens særlige mobile karakter for øje. 

Vi opfordrer til, at Danmark følger EU-modellen, som man selv har stemt for, hvor der er en logisk og praktisk skelnen mellem, hvad der kan og skal kontrolleres i henholdsvis vejside- og skrivebordskontrol, som gør det muligt at kontrollere reglerne samtidig med, at virksomhederne ikke pålægges enorme administrative byrder.

I modsat fald ender man med to forskellige kontrolregimer af de grundlæggende samme dokumenter, og det er både uhensigtsmæssigt og uigennemsigtigt. En administrativt tungere dansk model vil da blot være udtryk for en national særregel, der lægger hindringer i vejen på det indre marked.

Kontroltrykket i skrivebordskontrollen må selvfølgelig være højt nok til, at aflønningskravet bliver efterlevet. Det giver sig selv. 

En samlet løsning må være mulig
Både de nationale lønregler og EU's Vejpakke indfører en pligt for udenlandske virksomheder til at anmelde en lang række oplysninger forud for hver cabotagekørsel. Igen er der tale om de samme oplysninger. Det nationale register er gået i luften, mens EU-kravet først er gældende fra februar 2022. 

I den forbindelse ønsker SLD at sætte en tyk streg under tidligere opfordringer til myndighederne om at udvikle en integreret løsning, så virksomheder ikke skal indlæse de samme oplysninger to gange i to forskellige registre. Her må der kunne udarbejdes én samlet løsning, idet det er Erhvervsstyrelsen, der skal levere begge registerløsninger. 

Som nævnt støtter SLD op om, at de nye danske lønregler bliver håndhævet effektivt. Derfor skal SLD blot minde regeringen om det forslag, som flere brancheorganisationer tilbage i november sendte til de ansvarlige ministre om at gøre brug af politiets automatiske nummerpladescannere og miljøzonekameraerne i de største byer som et supplerende kontrolredskab.

Indtil videre er regeringen endnu ikke kommet branchen i møde på det konstruktive forslag, og SLD opfordrer derfor regeringen til at inkludere det i den nye bekendtgørelse om politiets scannere, som justitsministeren har lovet snart kommer i høring.

Læs også


    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion