Sophie Hæstorp: Politiske blindgyder forhindrer grøn transport

DEBAT: Der findes uendeligt mange digitale løsninger til transportområdets store problemstillinger, men det kræver en fælles politisk strategi at få bragt dem ud i verden, skriver Sophie Hæstorp Andersen.

Af Sophie Hæstorp Andersen,
Formand i Region Hovedstaden

Vi er midt i en tidsalder, hvor vi ved hjælp af ny teknologi og digitalisering selv kan gøre hverdagens transport grønnere, for eksempel når vi finder den hurtigste vej med bussen via Rejseplanen, kører elbil eller hopper på en bycykel.

Men på trods af, at man selv tager et grønnere valg og ligesom tusindvis af andre krydser gennem Frederiksberg på cykel eller tager bussen fra København til Gentofte, vil man opleve, at der er forskellige prioriteter for, hvor hurtigt og nemt man kommer frem.

Det kan der være gode politiske grunde til. Men hvis vi samlet set vil trængslen til livs og mindske CO2-udledningen, så er der brug for en fælles politisk strategi på området, som sætter en retning for fælles investeringer og prioriteringer for de grønne transportvalg.

Den digitale udvikling
I Region Hovedstaden ser vi mange muligheder i at bruge digitale løsninger og ny teknologi til at bidrage med både mindre trængsel og mindre CO2-udledning i transportsektoren.

Jeg er derfor meget enig med Carina Christensen, administrerende direktør i ITD og hendes indlæg her i Altinget. Vejgodstransport kan få gavn af den digitale udvikling, for eksempel når det handler om at skabe muligheder for, at selvkørende lastbiler effektivt kan pendle mellem de store transportcentre ude på motorvejene. 

Og jeg kan kun bakke op om tankerne om, at Transportministeriet i højere grad tager den digitale dagsorden til sig, når det handler om den grønne omstilling ved at få flere af hovedstadens pendlere til at hoppe på cyklen, dele køreturen med en kollega og i det hele taget se fordelene i at køre med bus, tog, metro og letbane.

Kommunernes udfordring
Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af vores Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet fået lavet analyser, som blandt andet peger på, at der er et uudnyttet potentiale i samordning af trafiksignaler og trafikledelse på tværs af regionen.

Desuden arbejder vi sammen med en række kommuner og private virksomheder i vores Regional Datahub, hvor vi afprøver forskellige konkrete løsninger, som kan fremme den grønne omstilling og et bedre trafik-flow.

Men den helt store udfordring er, at ansvarsområdet for at optimere trafikken på tværs af regionen ligger i den enkelte kommune.

Vi ser, at kommunerne har svært ved at navigere i markedet, og at indkøb af nye digitale løsninger ofte ikke har strategisk sigte, som peger ud over kommunegrænsen, når prioriteringer afhænger af lokale ambitioner og økonomi.

I dag har vi sådan set et ganske godt overblik over, hvor vi i Region Hovedstaden bør sætte ind for at sikre en bedre fremkommelighed. Der findes teknologiske muligheder, som kan hjælpe os med at holde øje med trafikmønstrene, så vi bedre kan prioritere busser og cykler samt sikre et bedre flow for bilerne gennem flaskehalsene.

Den teknologiske udvikling på området accelererer i disse år, og det er rent faktisk muligt at samkøre trafikdata fra både vejnettet og banenettet og derigennem komme med prognoser og anbefalinger til optimeringer af vores samlede trafikale net.

Politisk blindgyde
Men firmaerne med de mange spændende løsninger ender gang på gang i en blindgyde, når de opdager, at der ikke er nogen politikere eller myndighed i hovedstadsområdet, som har det overordnede ansvar for trafikken og fælles strategi for, hvordan vi vil udnytte vores samlede net bedst muligt. 

Der er ingen tvivl om, at der er behov for investeringer i digitalisering og ny teknologi, som dog kun koster en brøkdel af et nyt vejanlæg – men vi bliver nødt til at styrke vores governance-strukturer for, hvordan kommunerne, regionen og staten forpligter sig i et tættere samarbejde.

Rent praktisk ser vi gode muligheder i at placere flere opgaver med regionale prioriteringer ind i Trafiktårnet.

Her styrer Banedanmark og DSB både fjerntog og S-tog – og i samme tårn overvåger Vejdirektoratet motorveje, som dagligt arbejder sammen Københavns Kommune om bedre styring af trafiksignaler og præcis trafikinformation.

Københavns Kommune har desuden taget initiativ til at udvikle en strategisk trafikmodel for hele hovedstadsområdet, der giver input til optimering af trafiksignaler og til beslutninger om fremkommelighedstiltag for for eksempel busser og cykler.

Men hvis vi vil trængslen til livs og mindske CO2-udledningen, så er der brug for en fælles politisk strategi på området, som sætter retning for fælles investeringer og prioriteringer.

Forrige artikel Kristian Pihl Lorentzen (V): Kørekort til 17-årige skal forblive en mulighed Kristian Pihl Lorentzen (V): Kørekort til 17-årige skal forblive en mulighed Næste artikel R: Passagerafgift skaber ikke grøn flytrafik R: Passagerafgift skaber ikke grøn flytrafik
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.