Sund fornuft i højere fartgrænser

Af Leif Mikkelsen
Transportordfører for Liberal Alliance
Vi kender det alle sammen; irritationen over at køre bag en lastbil eller en bus, der kører 50 km/t, selvom det er opskiltet, at fartgrænsen på strækningen er højere. Eller irritationen over i weekenden at køre forbi en strækning på motorvejen med vejarbejde, hvor der ikke arbejdes i weekenden, men fartgrænsen stadig er opskiltet til en lav hastighed. Disse former for irritationer kan føre til, at personbilsbilister bliver utålmodige, dytter, udøver chikane eller overhaler hasarderet. De steder i trafikken, hvor bilister bliver irriteret over fartgrænserne, bør det overvejes, om reglerne skal ændres.
I 2005 tillod den tidligere VK-regering en højere hastighed for personbiler på motorveje. Resultatet af denne ændring af fartgrænsen har været positiv. F.eks. er antallet af dræbte på motorvejene faldet siden 2005 i forhold til perioden fra 1995-2005.
Fartgrænsen skal hæves
Derfor mener Liberal Alliance, at der er sund fornuft i at ændre færdselsloven, således at loven tillader busser, lastbiler, campingvogne, trailere, traktorer og ikke mindst elcykler at køre med højere fartgrænser, end tilfældet er i dag.
Deltag i debatten- send dit indlæg til hjalte@altinget.dk
Disse tilpasninger af hastighedsgrænserne vil sikre et bedre flow i trafikken og samtidig styrke trafiksikkerheden samt mobiliteten.
På nuværende tidspunkt er der et forsøgsprojekt om differentieret hastighed på sikre strækninger i gang, som Liberal Alliance vil bede regeringen om en redegørelse af. Hvis forsøgsprojektet viser sig fordelagtigt, kunne man med fordel have differentierede fartgrænser på f.eks. lige strækninger på landevejen, hvor bilisterne i dag fristes til at køre mere end 80 km/t.
Disse tilpasninger af hastighedsgrænserne vil sikre et bedre flow i trafikken og samtidig styrke trafiksikkerheden samt mobiliteten.
Leif Mikkelsen
Transportordfører for Liberal Alliance
Det er dog ikke kun på 'de store veje', at fartgrænserne mangler logik. Selv på cykelstierne giver det ingen mening, at en eldreven cykel har en fartgrænse på 25 km/t. På en 'normal' cykel kan man komme op på en fart, der er højere end 25 km/t, hvorfor det ud fra Liberal Alliances optik vil være logisk at hæve fartgrænsen til f.eks. 30 km/t for eldrevne cykler.
Alt i alt skal der være logik og sund fornuft i de regler, vi sætter for borgerne. Hvis borgerne kan se denne logik, vil sandsynligheden for, at de overholder reglerne, værre større.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant


















