Teknologisk institut: Invester i grønne og klimasikrede veje

DEBAT: Med anlægsloftet fjernet er det tid til at investere i fremtidens veje, og fokus bør være på grønne løsninger og klimasikring. Det kan gøre vejsektoren til et meget mere konkurrencedygtigt erhverv, skriver direktør Mette Glavind.   

Af Mette Glavind
Direktør, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

Fremtidens veje skal være grønne. Med ophævelse af kommunernes anlægsloft og en mulig fremrykning af offentlige investeringer i infrastrukturen for at få gang i bygge- og anlægssektoren efter Corona-nedlukningen, er det tid til at give vores veje en tiltrængt opgradering.

Her tænker vi ikke alene på at lappe hullerne i vejen, men på gennemtænkte investeringer, som gør vejene mere bæredygtige og klima- og fremtidssikrer dem, både til øgede mængder nedbør og mere højteknologisk trafik.

Klimaændringer i hele verden – også på vores breddegrader – med varmere og fugtigere klima, flere skybrud og stormfloder, er ildevarslende signaler om den fremtid vi står overfor, og som vi skal gøre noget for at foregribe.

Trængsel rammer økonomisk
Med Regeringens ambitiøse klimamål står det klart, at vi skal se ind i en omstilling af vores transportformer og måden vi anlægger og drifter vejnettet på og det giver mening at gribe chancen nu, hvor anlægsloftet er fjernet og anlægsbranchen har hårdt brug for investeringer.

De investeringer skal understøtte den grønne omstilling, ellers giver de ikke mening på den lange bane. Også i et bæredygtigt perspektiv, er vores mobilitet en forudsætning for, at vi allesammen kan komme nemt og bekvemt mellem arbejde og hjem og for, at virksomheder let kan fragte gods rundt i hele landet.

I Danmark oplever vi stigende trængsel på vejene – især i og mellem de større byer – og det koster både tid og penge. Et tab som Foreningen af Rådgivende Ingeniører har beregnet til ikke mindre end 20 milliarder kroner – om året.

Ser vi ind i vejsektorens fremtid, vil en række megatrends påvirke måden vi kommer til at transportere os på. En af dem er urbanisering - altså at flere og flere af os vil bo i de større byer – men også smart cities og selvkørende biler vil få indflydelse på vores fremtidige færden.

I starten af året – og før coronaens indtog i Europa - var jeg på besøg på BMWs fabrik i München og på Tysklands førende institut for robotter og automatisering.

Disse besøg gjorde det klart for mig, at det er inden for nær fremtid, at teknologien vil muliggøre sikker og mere klimavenlig transport ved hjælp af de nye eldrevne og helt- eller delvist selvkørende biler.

Den udvikling og teknologi i bilerne vil, inden længe, stille krav til nye materialer og vejkonstruktioner. Både måden vi anlægger veje på og hvad en vej skal kunne i fremtiden.

Borgerne efterspørger nye løsninger
De store offentlige investeringer skal tage højde for den udvikling. Her tænker jeg både på en produktion af veje med færre CO2-emissioner, udvikling af veje, som kan oplade elbiler mens de kører og udfordringen med at skabe god trafiksikkerhed, for eksempel ved at håndtere vand fra pludselige skybrud.

Allerede kendte vejgener, som at mindske støj og partikelforureninger fra vores infrastruktur, må vi heller ikke glemme. På Teknologisk Institut har vi altid holdt på, at vi skal huske dokumentationen – så de løsninger vi investerer i, er testede og at dokumentationen er i orden – også, og måske især, når vi taler bæredygtighed.

Det skal vi også huske, især nu, hvor investeringerne foretages hurtigere, så må vi ikke gå på kompromis med tests og dokumentation. For det er alt for dyrt på langt sigt.

For at understøtte udviklingen i netop infrastrukturen og vores vejnet, har vi investeret i et nyt og avanceret vejudviklingslaboratorium. Det betyder blandt andet, at vi kan understøtte vejsektorens grønne omstilling og bidrage til samfundets krav om bæredygtighed, bedre sundhed og sikkerhed samt reduktion af klimapåvirkninger.

Sammen med virksomheder og bygherrer i sektoren har vi allerede udviklet løsninger, der peger i den grønne retning. Et godt eksempel er, at vi kan genbruge op til 30 procent gammel asfalt i nye asfaltbelægninger, med godt 20 procent CO2-besparelser til følge – og vel at mærke med samme kvalitet og holdbarhed, som almindelig asfalt. Anvendelse af genbrugsasfalt er indarbejdet i Vejreglerne, og det ligger derfor lige for at opnå disse besparelser.

Teknologien disrupter markedet
Et andet eksempel er udvikling af en permeabel og drænende vejbelægning, der kan håndtere skybrud – et oplagt valg, når der skal laves klimatilpasningsprojekter. Løsningen er, med succes, demonstreret i laboratoriet og på en forsøgsstrækning i København.

Lige nu, arbejder vi desuden på at udvikle en vejbelægning, der kan reducere støjen fra trafikken. Vi ved, at trafikstøj er dårligt for vores helbred, og forventningen er, at den nye vejbelægning vil reducere tilfælde af hjerte/karsygdomme og generelt kunne mindske støjgener i beboelsesområder tæt på store, trafikerede veje.

Ovenstående eksempler er såkaldte lavthængende frugter inden for mere miljørigtige veje, og dem skal vi naturligvis plukke. Men det er vigtigt, at vi også får igangsat de lidt sværere og mere avancerede løsninger, som kræver større investeringer og en længere tidshorisont at få udviklet.

Her tænker jeg for eksempel på energiproducerende veje, der kan lade elbiler, intelligente veje med sensorer, der kan give sikker trafik for eksempel med dynamiske og lysende vejmarkeringer, biobaserede asfalter, større genanvendelsesgrader, produktion af asfalt med færre energiomkostninger, big data til at styre trafikken, selvreparerende veje, ”adaptable” veje, der tilpasser sig trafikken, intelligente vedligeholdelsessystemer, der optimerer udgifterne til vedligehold og meget andet.

Men vi når ikke derhen uden mere fokus på innovation og udvikling. Vejtrafik og veje behøver ikke at være på ”klimaets sorte liste”, hvis vi forstår at investere i de mange teknologiske muligheder.

Mobilitet er en væsentlig parameter i vores samfund – og hvis vi hjælpes ad med at udvikle grønne og bæredygtige løsninger, vil det være til gavn for både klimaet, vores sundhed og vores sikkerhed.

Samtidig vil det gøre vejsektoren til et meget mere konkurrencedygtigt erhverv, som vil kunne understøtte den grønne omstilling, som er vigtig fortsat at huske i disse krisetider.

Forrige artikel Vognmænd: Coronakrisen betyder, at krævende klimatiltag skal gentænkes Vognmænd: Coronakrisen betyder, at krævende klimatiltag skal gentænkes Næste artikel Trafikforskere: Myndighederne skal tage førertrøjen på, hvis kvæstelser skal undgås Trafikforskere: Myndighederne skal tage førertrøjen på, hvis kvæstelser skal undgås
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.