7. juni 2017 kl. 14.41
Den tidligere topchef Jesper Lok er fra 1. juni ny bestyrelsesformand i Dagrofa, skriver Dansk Handelsblad. Han afløser Tommy Korneliussen, som har valgt at forlade dagligvarekoncernens bestyrelse. I samme ombæring har næstformand Michael Holm Johansen forladt næstformandsposten, men bliver i bestyrelsen.
Bestyrelsesarbejdet er ikke Jesper Lok uvant, han er i øjeblikket næstformand i Danish Crown. Derudover har han siden marts været chef i et af landets største Facility Service-selskaber, Alliance+, der udbyder rengøring og kantineløsninger til virksomheder.
Den kommende bestyrelsesformand i Dagrofa har tidligere haft ledende stillinger i Falck Emergency, DSB og A.P. Møller Mærsk-Gruppen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler




















