Trafikselskaber: Derfor skal kommunerne kunne tilbyde Flextrafik

DEBAT: Kommunernes mulighed for at tilbyde svært mobile borgere i landdistrikerne Flextrafik er et spørgsmål om kernevelfærd, ikke om konkurrence, skriver næstformand i Movia og Trafikselskaberne i Danmark, Per Hovmand.

Af Per Hovmand
Næstformand i Movia og Trafikselskaberne i Danmark

Et samfunds ydeevne kan blandt andet måles på dets evne til at sikre mobilitet. Mobilitet ligger til grund for bosætning og økonomisk vækst, sikrer en effektiv offentlig sektor og giver hver enkelt af os bevægelsesfriheden til at leve det liv, vi gerne vil. 

Derfor er et velfungerende trafiksystem en grundlæggende del af den kernevelfærd, som kommunerne og regionerne giver til borgerne.

Vilkårene for denne opgave er meget forskellige rundt om i Danmark. Nogle steder bor borgerne stadigt tættere, andre steder bliver de stadigt færre. Og hvor de bliver færre er det en særlig kommunal/regional opgave at sikre grundlaget for bosætning og at opretholde et tilstrækkeligt serviceniveau i den kernevelfærd, som den kollektive transport udgør, inden for en realistisk økonomisk ramme.

Et vigtigt kort på kommunernes hånd
Kommunerne og regionerne på Sjælland bruger hvert år knap tre milliarder kroner på at skabe effektiv og sammenhængende kollektiv transport og infrastruktur i busser, lokalbaner og Flextrafik. I by og på land. 

Det er afgørende vigtigt, at kommunerne og regionerne har gode rammevilkår for at løfte denne opgave. Og her er flextur et meget væsentligt kort på den hånd, som kommunerne sidder med, når de skal få transportkabalen til at gå op, så borgerne i landdistrikterne og de mange ældre ikke lades i stikken. 

Transportministeren bad i foråret trafikselskaberne om en redegørelse for flextrafikken og flexture i de danske kommuner. Redegørelsen om kommuner og regioners koordinerede kollektive trafik viste entydigt den afgørende rolle, flextur spiller for den kollektive transport i særligt landdistrikterne og for en meget stor gruppe af mobilitets-svage borgere (+ 70 år) i samfundet. En befolkningsgruppe, som der kun bliver flere af de næste mange år.  

Handler ikke om konkurrence
Transportpolitikerne i Folketinget er med god grund optaget af at sikre taxaerhvervet moderne rammevilkår. Taxaerhvervet har brug for en ny taxalov, og det har trafikselskaberne støttet op om i årevis. 

Men Folketinget skal holde godt fast i, at man ikke betaler for at rede et erhverv ved at forringe kommunernes rammevilkår for at levere den kernevelfærd til borgerne, som kollektiv transport er.  

Med flere ældre, øget urbanisering og nye førerløse teknologier på vej har kommunerne mere end nogensinde brug for at kunne sammensætte det samlede kollektive transportudbud på en endnu mere intelligent måde på tværs af transportmidler. 

Flextur en afgørende forudsætning for, at kommunerne kan løfte denne opgave. En afskaffelse af kommunernes mulighed for at tilbyde flextur som kollektiv trafik vil ikke bringe busserne i landdistrikterne tilbage. Det vil næppe heller få den gamle landtaxa tilbage på landet. Det vil til gengæld med 100 procents sikkerhed forringe de muligheder, som blandt andre ældre medborgere har i landdistrikterne, for at komme fra A til B. 

Fleksibiliteten skal bevares
Flextur er kollektiv transport, og som transportprodukt har det været en rigtig god, miljøvenlig og populær erstatning for mindre fleksible og dyre busser i fast rutefart i rigtig mange kommuner landet rundt. Flextur er tilmed valgfrit for kommunerne. Kommunerne skal ikke tilbyde flextur, og de kan allerede i dag vælge at koordinere direkte med taxaerhvervet, hvis de ønsker det. 

Det er denne valgfrihed, som skal opretholdes, så kommunerne fortsat har mulighed for at tilbyde populære og fleksible kollektive trafikløsninger til borgerne. 

Og så er det i øvrigt den model, som anses som foregangsmodel i hele Europa. 

 

Forrige artikel Borgmestre og vognmand: Udvid den fynske motorvej Borgmestre og vognmand: Udvid den fynske motorvej Næste artikel DF: Sæt gang i elektrificeringen af jernbanen DF: Sæt gang i elektrificeringen af jernbanen
  • Anmeld

    Bjørn Fridthjof · Skorstensfejer

    Kærne velfærd?

    Hvori består kærne velfærden i at kører hr. Jensen ned til det lokale værtshus og senere hjem igen - eller den unge Bo til og fra byens eller nabo byens diskotek en sen natte time? Hvorfor skal jeg som skatteborger betale for det?

Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

UDBUD: Det rammer medarbejderne, når et offentligt udbud som dét, Arriva vandt sidste år, presser virksomheder til at underbyde sig selv. Det mener en arbejdsmarkedsforsker, der bliver bakket op af Enhedslisten. Venstre ønsker ikke at blande sig.