Debat

Trafikuheld koster samfundet 10 mia. kr.

DEBAT: Trafiksikkerheden har aldrig været bedre, men trafikuheld koster samfundet 10 mia. kr. Hvem vil sikre fornuftige investeringer?
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Christensen,
afdelingschef - for Trafikplan i COWI

Danmark har nået flotte resultater inden for høj trafiksikkerhed som følge af mange års målrettet arbejde og investeringer. Indsatsen har spillet på alle strenge. For eksempel forbedringer af eksisterende vejanlæg, fokus på sikkerhed i nye vejanlæg, kampagner, undervisning, sikre skoleveje og øget politiindsats.

Vi høster nu gevinsten af dette lange seje træk. Vi er på europæisk niveau blandt de bedre, men dog ikke blandt de allerbedste. Mange af investeringerne i trafiksikkerhed har givet en rigtig god samfundsøkonomisk forrentning. Men trafikuheld koster stadig rigtigt mange penge.

Uheld koster stadig samfundet i størrelsesordenen 10 mia. DKK årligt
Der er fortsat et stort samfundsøkonomisk tab ved trafikuheld. I 2005 var tabet i størrelsesordenen 10 mia. DKK - og det er nok lavt vurderet! En betydelig del af dette er produktionstab og hospitalsomkostninger samt værdien af den menneskelige lidelse - hvor ukomplet en økonomisk opgørelse af denne end måtte være.

Den aktuelle indsats mangler bredde
Transport- og Energiministeriet har netop udgivet et oplæg om "Mere Trafiksikkerhed på vejene". Intentionerne i oplægget er gode, og der ligges op til en bred indsats. Oplægget bruger på bedste vis EU-Kommissionens analyser. Desværre er der ikke fuld sammenhæng mellem intentionerne og de reelle muligheder. Gennem de senere år er der sket en ef­fek­tiv opgradering af dele af indsatsen, specielt den politimæssige indsats som automatisk fartkontrol, og sanktionerne ved farlig kørsel er blevet hårdere. Det er en indsats med god sikkerhedsmæssig effekt, som tilmed giver staten direkte indtægter.

Der er mindre fokus på den del af indsatsen, som koster penge. Det gælder for eksempel den løbende forbedring af vejnettet. Det kan betyde, at vi kun spiller på nogle af de strenge, som er nødvendige for også på langt sigt at fastholde de gode resultater.

Peter Christensen
Afdelingschef for Trafikplan i COWI

Desværre er der mindre fokus på den del af indsatsen, som koster penge. Det gælder for eksempel den løbende forbedring af vejnettet. Det kan betyde, at vi kun spiller på nogle af de strenge, som er nødvendige for også på langt sigt at fastholde de gode resultater.

Der er fortsat mange gode investeringsmuligheder med stort samfundsøkonomisk afkast for eksempel mere "tilgivende veje". En tilgivende vej "hjælper" trafikanterne, når uheldet er ude, således at skaderne på personer minimeres.

Hvem vil sikre, at disse for samfundet rentable investeringer sker? Økonomisk trængte kommuner eller staten med rekordoverskud?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christensen

Direktør, Aktive Ejere, formand for Danske Spil, fhv. forsvars- og skatteminister & MF (V)
elektriker (1997), MBA (2018)

0:000:00