Tysklands præsident til dronning Margrethe: De har formet Danmarks skæbne i både gode og svære tider

Deres Majestæt
Jeg lykønsker Dem hjerteligt i anledning af Deres 85. fødselsdag.
Jeg ønsker Dem, at De, omgivet af Deres familie og nærmeste venner, kan fejre Deres hædersdag på behørig vis.
Danmark er for Tyskland en stærk og pålidelig ven og nabo.
Vores tætte forhold på tværs af grænsen samt integrationen af det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland er et forbillede for andre.
Den rige og intense økonomiske udveksling samt vores fælles indsats for et sikret og forenet Europa vidner om vores tillidsfulde samarbejde.
Det fremragende forhold mellem begge vores lande skyldes i høj grad også Dem og Deres virke.
Den aktive udveksling mellem Danmark og Tyskland samt indsatsen for demokrati og fred i vores fælles Europa har altid været en hjertesag for Dem.
At, De gav os den ære af hele to statsbesøg i løbet af Deres regeringsperiode, vidner om vores landes tætte tilknytning.
Igennem fem årtier har De ført Deres land som dronning med beslutsom indsats og klogt fremsyn.
Med klar bevidsthed for traditioner og åbent blik for fremtiden var De med til at forme Deres lands skæbne – i gode som i svære tider.
Det fremragende dansk-tyske venskab skyldes i høj grad Dem og Deres virke.
Frank-Walter Steinmeier
Forbundspræsident (SPD), Tyskland
Deres hjertelige åbenhed for mennesker har her indbragt Dem stor personlig hengivenhed – både i Deres lands befolkning, men også langt ud over de danske landegrænser.
Men ikke kun som statsoverhoved, men også som begavet kunstner og lidenskabelig støtte af kulturen har De vundet stor anerkendelse.
Med Deres kærlighed for kunsten – fra maleri og bogillustrationer til scenografi og kostumer – begejstrer De mennesker i hele verden.
Jeg er sikker på, at De også fremover vil drage meget energi og skaberkraft fra Deres sprudlende kreativitet.
I Deres sidste nytårstale i 2023 sagde De: "Alle kender det lille ord 'tak'. Det er et dejligt ord, både at sige og at høre. I det ord ligger erkendelsen af, at et menneske ikke står alene."
I denne ånd fortjener De en særlig tak for Deres mangeårige virke og Deres utrættelige tjeneste for Deres land samt Deres personlige bidrag til det dansk-tyske venskab, som i dag, også takket været Deres pleje, blomstrer så vidunderligt.
I fællesskab vil vi gøre alt for at sikre dens fortsatte vækst.
For det nye år i Deres liv ønsker jeg Dem sundhed, lykke og velgående.
For Danmark og alle danskere ønsker jeg, at Deres land og dets befolkning vil mestre de mange udfordringer, som vi stadig står foran i dette år.
Jeg sender Dem mine hjerteligste hilsner – med de bedste ønsker for Dem og hele den kongelige familie.
Deres Frank Walter Steinmeier
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant





















