V-trafikordfører undsiger forgænger

V-trafikordfører ændrer partiets politiske kurs efter sin forgængers kontante udmeldinger om behovet for investeringer i hovedstaden.
Erling Bonnesen understreger, at trafikinvesteringer også skal bruges til at skabe regional udvikling. Han retter kursen til efter sin forgænger, som understregede behovet for investeringer i Hovedstadsområdet.
Erling Bonnesen understreger, at trafikinvesteringer også skal bruges til at skabe regional udvikling. Han retter kursen til efter sin forgænger, som understregede behovet for investeringer i Hovedstadsområdet.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvis Svend Heiselbergs og trafik-mafiaen er pendulets ene yderposition og Gitte Lillelund Bechs er den anden, så er jeg midt i mellem. Venstre laver trafikpolitik for hele landet.

Erling Bonnesen
Trafikordfører (V)

Efter få uger på posten ændrer Venstres nye trafikordfører, Erling Bonnensen, partiets kurs i forhold til sin forgænger Gitte Lillelund Bech, der for halvanden måned siden slog fast, at der er størst behov for trafikinvesteringer i hovedstadsområdet. Men københavnerne skal ikke glæde sig for tidligt.

"Jeg går ud som ny trafikordfører, trækker en streg i sandet og slår fast, hvad der er Venstres linie fremover. Jeg er enig i, at det ene parameter ved trafikinvesteringer er trafikale behov lige nu, og at det er vigtigt at foretage samfundsøkonomiske beregninger. Men det er velkendt, at når man får udviklet infrastrukturen i yderområder, så giver det også erhvervsmuligheder og lokale arbejdspladser," siger Erling Bonnesen.

Tidligere V-ordfører: Problemer størst omkring hovedstaden
Den daværende trafikordfører, Gitte Lillelund Bech, vakte vrede hos jyske partifæller og hos De Konservative, da hun for kun halvanden måned siden på forsiden af Morgenavisen Jyllands-Posten slog fast, at Venstre vil arbejde for flere investeringer i hovedstadsområdet.

0:000:00