Bliv abonnent
Annonce
Kenneth Fredslund Petersen
svarer
Thomas Danielsen

Hvad agter ministeren at gøre for at etablere flere snebroer på statslige rastepladser?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Transportudvalget, Spørgsmål 132

Hvad agter ministeren at gøre for at etablere flere snebroer på statslige rastepladser?

Svar fra onsdag den 21. januar 2026

For at besvare spørgsmålet, har jeg henvendt mig til Vejdirektoratet, der oplyser nedenstående:

"Der findes i dag en række private snebroer typisk i forbindelse med transportvirksomheder. Der er ikke opstillet snebroer på rastepladserne langs motorvejsnettet.

På baggrund af en foreløbig screening af motorvejsrastepladserne, vurderer Vejdirektoratet ikke, at det umiddelbart er muligt at etablere snebroer uden ombygninger med anlæg af et særligt område til formålet. Vejdirektoratet skønner overslagsmæssigt, at etablering af en snebro og de nødvendige ombygninger på en rasteplads vil koste mellem 5,0 - 6,5 mio. kr. pr. snebro. Heri forudsættes etableret et nyt areal til snebroen, årlige driftsomkostninger samt etableringsomkostninger til opsætning og nedtagning af snebroen. Vejdirektoratet vurderer desuden, at det ikke er hensigtsmæssigt at benytte de eksisterende parkeringspladser til lastbiler, da kapaciteten på den måde formindskes.

Derudover rummer opsætning af en snebro på en offentligt tilgængelig rasteplads, hvor der f.eks. færdes børnefamilier, desuden visse sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til afskærmning og afmærkning.

Vejdirektoratet har i 2019 forespurgt om erfaringerne med snebroer hos i Norge og Sverige og hos transportorganisationer i de to nabolande, hvor der er langt flere døgn med sne og frost end i Danmark. Der er et betydeligt antal snebroer i både Norge og Sverige, men disse er ikke administreret af henholdsvis Statens Vegvesen Side eller Trafikverket. Vejdirektoratet vurderer ikke, at der er sket en ændring siden da.

Snebroer er som i Danmark private initiativer, der er finansieret og vedligeholdes af private transportvirksomheder, som har et konkret behov." På baggrund af Vejdirektoratets vurdering agter jeg ikke tage initiativ til at etablere snebroer på offentlige rastepladser. Dette skyldes omkostningen pr. snebro og det faktum, at der allerede er et eksisterende privat udbud af snebroer.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026