Bliv abonnent
Annonce
Peter Skaarup
svarer
Benny Engelbrecht

Hvorfor er der forskelle på parkeringsbøder på offentlig og privat grund?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Transportudvalget, Spørgsmål 697

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er forskel på parkeringsbøders størrelse ved ulovlig parkering på henholdsvis offentlig grund og privat grund? Vil ministeren desuden redegøre for, hvor mange udlændinge der har forfalden gæld til offentlige parkeringsafgifter og bøder, og hvor meget denne gæld samlet løber op i?

Svar fra onsdag den 1. september 2021

Parkeringsafgifter, der pålægges på et offentligretligt grundlag, har sin hjemmel i færdselslovens § 121, stk. 1. Det er fastsat i § 121, stk.5, at en sådan afgift udgør 510 kr. Ved visse typer overtrædelser – parkering ud for ind- og udkørsel og ulovlig standsning eller parkering på en handicapparkeringsplads - udgør afgiften dog 1020 kr.

Desuden følger det af § 121, stk. 6, at afgiften for tunge køretøjer som udgangspunkt udgør 2040 kr.

I modsætning til ved offentlige parkeringsafgifter er beløbsstørrelsen på private parkereringsafgifter ikke fastsat ved lov eller på anden måde nærmere reguleret, da det er et aftaleretligt spørgsmål.

Det betyder, at ejeren af en privat ejendom som led i sin almindelige råden over ejendommen, selv kan bestemme, om der skal opkræves en afgift for overtrædelse af de fastsatte vilkår for parkering, og hvad afgiftens størrelse i så fald skal være. Det kræver dog, at ejeren har skiltet tydeligt hermed.

Da der er tale om et aftaleretligt spørgsmål, vil domstolene endvidere kunne tage stilling til, om den beløbsmæssige størrelse af en afgift efter den almindelige aftaleret er urimelig. Jeg er ikke bekendt med, at domstolene endnu har forholdt sig til spørgsmålet, ligesom jeg ikke kender baggrunden for det generelle afgiftsniveau for private parkeringsafgifter, der typisk ligger på 750-790 kr.

Side 2/3 I forhold til inddrivelsen af en bøde eller parkeringsafgift udstedt af en offentlig myndighed er dette omfattet af reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For så vidt angår spørgsmålet om antallet af udlændinge med forfalden gæld på baggrund af en pålagt parkeringsafgift eller bøde bemærker jeg overordnet, at parkeringsafgifter kan pålægges af politiet, kommuner som helt eller delvist har overtaget parkeringskontrollen samt Færdselsstyrelsen i forhold til de statslige rastepladser. I forhold til bøder har kun politiet hjemmel hertil.

Jeg har indhentet et bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst:

”Gældsstyrelsen kan oplyse, at:

Ved udgangen af august 2021 var der cirka 13.000 personer uden dansk statsborgerskab med parkeringsafgifter samt relaterede opkrævningsgebyrer og -renter til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Den samlede gæld for disse personer er 69,6 mio. kr.

Af de cirka 13.000 personer er cirka 11.700 herboende, mens godt 1.500 er bosiddende i udlandet.

Tabel 1. CPR-skyldnere med ikke-dansk statsborgskab, som har parkeringsafgifter samt relaterede opkrævningsrenter og -gebyrer til inddrivelse, fordelt på bopæl ultimo august 2021.

Bopæl Herboende Bosiddende i udlandet Forsvundet / Ukendt opholdssted Total Kilde: Gældsstyrelsen.

Antal skyldnere 11.742 1.517 72 13.331 Samlet gæld (mio. kr.) 2,0 7,3 0,4 69,6 Anm.: Antallet af skyldnere er opgjort på hæftelsesniveau. I tilfælde af, at to skyldnere skylder samme fordring, udvælges den ene skyldner. Hvis skyldnere skylder mange fordringer, tælles de kun én gang. Sumafvigelser i totaler skyldes afrunding. Opgørelsen omfatter kun CPR-skyldnere.

Der er 54 AKR-skyldnere (Alternativ Kunde Register) med gæld svarende til ca. 60.000 kr., de er ikke medtaget i opgørelsen.

Ved udgangen af august 2021 havde knap 13.000 skyldnere med ikke-dansk statsborgskab gæld vedrørende parkeringsafgifter samt relaterede opkrævningsgebyrer og -renter til inddrivelse for kommunerne.

For Rigspolitiet var det tilsvarende antal på cirka 1.800 personer.

I den forbindelse gøres opmærksom på, at samme person kan have gæld til begge fordringshavere, hvorfor antallet for begge fordringshavere ikke kan summeres.

Side 3/3 Tabel 2. CPR-skyldnere med ikke-dansk statsborgskab, som har parkeringsafgifter samt relaterede opkrævningsrenter og -gebyrer til inddrivelse, fordelt på fordringshaver ultimo august 2021.

Fordringshaver Kommuner Rigspolitiet Kilde: Gældsstyrelsen.

Antal skyldnere 12.914 1.789 Samlet gæld (mio. kr.) 7,7 1,9 Anm.: Sumafvigelser i totaler skyldes afrunding. Antallet af skyldnere er opgjort på hæftelsesniveau. Hvis en person skylder parkeringsafgifter til forskellige fordringshavere, vil personen medtages ved alle relevante fordringshavere. Denne tabel indeholder derfor ikke unikke personer. Opgørelsen omfatter kun CPR-skyldnere. Der er 54 AKR-skyldnere (Alternativ Kunde Register) med gæld svarende til ca. 60.000 kr., de er ikke medtaget i opgørelsen. Der er 2 skyldnere med gæld til Trafik- og Byggestyrelsen til en samlet værdi på cirka 4.600 kr.”

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026