Anders Bondo: En stærk folkeskole – også for friskolernes skyld

DEBAT: Ingen tager det politiske ansvar for, at folkeskolen lykkes med sine opgaver, skriver Lærerforeningsformand Anders Bondo Christensen.

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Folkeskolen er vores vigtigste samfundsinstitution.

Den er med til at opbygge og udvikle et samfund præget af demokrati og sammenhæng, fordi folkeskolen er stedet, hvor børn med forskellige baggrunde mødes og indgår i et forpligtende fællesskab.

Folkeskolen skaber sammenhæng i tiden, men også gennem tiden, for folkeskolen er Danmarks vigtigste kulturformidlende institution.

Folkeskolen skal naturligvis ruste eleverne til fremtidig uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet, men også til at blive en del samfundet og menneskelige fællesskaber i bredere forstand.

I folkeskolen skal man ikke bare lære at finde vej i uddannelsessystemet, men også at finde vej i sit eget liv. Derfor er livsoplysning en grundpille i folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vores solide fælles folkeskole er en væsentlig forklaring på, at Danmark hører til blandt de mest udviklede og demokratiske samfund i verden.

Friskole som alternativt valg
Folkeskolens forudsætning er, at den er skolen for det store og brede udsnit af eleverne. Hvis de forældre, der har det største engagement i deres børns skolegang, i stigende grad vælger folkeskolen fra, ender vi med en folkeskole af navn og ikke af gavn.

Det vil være en katastrofal situation også for friskolerne, som vi kender dem i dag.

Vi har undervisningspligt i Danmark, og Grundloven sikrer, at samfundet stiller et gratis undervisningstilbud til rådighed i form af folkeskolen.

Vi har imidlertid også en god og lang tradition for, at forældre har mulighed for at vælge en friskole til deres børn som alternativ til folkeskolen. Der kan for eksempel ligge særlige religiøse, politiske eller pædagogiske synspunkter til grund for valg af friskole.

Fælles for friskolerne har været, at de repræsenterede et særligt valg fra forældrenes side. Et tilvalg af friskole – ikke et fravalg af folkeskole.

Forringede forhold for folkeskolerne
Gennem de seneste år har balancen imidlertid forrykket sig, og et stadigt stigende antal elever går på private grundskoler, når tallet gøres op på landsplan.

Dette dækker over meget store lokale forskelle, og der er reelt kommuner, hvor man i dag kan sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet eksisterer en folkeskole i den betydning, vi normalt har lagt i ordet.

Lukningen af folkeskoler i lokalsamfundene har helt klart bidraget til denne udvikling, men også folkeskolens rammevilkår er en væsentlig del af forklaringen.

Siden 2009 er antallet af lærerstillinger faldet med 14 procent, mens elevtallet kun er faldet med fem procent i samme periode.

Fra 2012 skulle det stadigt faldende antal lærere også løse inklusionsopgaven, som betød, at elever med særlige udfordringer, der før havde modtaget specialundervisning, nu skal rummes i den almindelige undervisning. Og i 2014 blev elevernes timetal forøget med ikke mindre end 36 procent med den nye folkeskolelov, uden at der blev tilført flere lærerkræfter.

De helt konkrete konsekvenser på skolerne er blandt andet, at klassekvotienten stiger år for år, og at det antal undervisningstimer, som læreren skal præstere, også stiger år for år.

Ressourcer og opgaver hænger ikke sammen
Den manglende sammenhæng mellem de ressourcer, folkeskolen har til rådighed, og de opgaver, folkeskolen forventes at løfte, kan ikke undgå at få konsekvenser for lærernes mulighed for at løfte deres vigtige opgave – og dermed forældrenes oplevelse af kvaliteten i undervisningen i folkeskolen.

Problemet med, at flere fravælger folkeskolen, bunder dermed ikke primært i, hvorvidt de frie skoler får flere eller færre ressourcer, men at folkeskolen er forpligtet til at løse langt flere opgaver, end den har ressourcer til.

Politiske beslutninger fra Christiansborg og byrådet binder en stor del af ressourcerne, så prioriteringen på skolen er stærkt begrænset.

Det gælder for eksempel den lange skoledag, der er upopulær blandt en stor del af elever og forældre, de obligatoriske test og en række bureaukratiske opgaver som elevplaner, kvalitetsrapporter, læringsmålstyret undervisning med mere.

Folkeskolen kastebold mellem stat og kommuner
Ingen tager det politiske ansvar for, at folkeskolen kan lykkes med sin opgave. Politikerne på Christiansborg skubber ansvaret ud i kommunerne, og kommunalpolitikerne sender det retur til Christiansborg.

Resultatet er, at ledere, lærere og skolebestyrelser står tilbage med aben, og forældrene stemmer i stigende grad med fødderne.

Folkeskolen er heldigvis stadig fyldt med dygtige engagerede lærere, som hver dag gør deres yderste for at levere den bedst mulige undervisning.

Hvis vi også i fremtiden ønsker en folkeskole, der er det naturlige førstevalg, skal vi sikre den rammer og vilkår, der gør, at den har mulighed for at løfte sin vigtige opgave for eleverne og for samfundet.

Og husk - en stærk folkeskole er forudsætningen for, at vi kan fastholde vores værdifulde friskoletradition.

Forrige artikel 3F: Stop statsstøtte til de bedrestilledes private alternativ 3F: Stop statsstøtte til de bedrestilledes private alternativ Næste artikel Forstander på Østfyns Produktionskole: Vi er ikke en pølsefabrik Forstander på Østfyns Produktionskole: Vi er ikke en pølsefabrik
  • Anmeld

    Torben Snarup Hansen

    Der er en grund til, at forældre vælger friskoler

    Citat: "Folkeskolen er heldigvis stadig fyldt med dygtige engagerede lærere, som hver dag gør deres yderste for at levere den bedst mulige undervisning."

    Sådan forholder det sig ikke - desværre! Folkeskolen er fyldt med ideologisk orienterede lærere, som leverer elendig undervisning.

    Den del af den danske befolkning, som er under 40 år, har intet kendskab til grammatik eller til verbernes bøjning. Det, de skulle have lært som ti-årige, mangler de, når de får behov for at beherske fremmedsprog senere i livet.

    Ordentlig geografi- og historieundervisning modtager de heller ikke. De aner ikke, hvor Perú eller München ligger. Retorik er en by i Rusland. De lærer ikke at tale og skrive forståeligt og entydigt. Derimod har lærerne bildt dem ind, at sandhed er midtpunktet mellem to modstridende udsagn.

    Denne elendighed medvirker til, at de, der kommer i gymnasiet, ikke kan modtage den dannelse, som var dette niveaus primære opgave, og som betyder "at blive voksen" og "statsborger". Det frygtelige slagord "ansvar for egen læring" betyder at, lærerne fritages for ansvar.

    Undervisningssystemet hænger i laser, og lærerne har svigtet deres vigtigste opgave.

  • Anmeld

    J. F.

    Konstruktivisme

    Jeg tror, det er bare to forskellige indfaldsvinkler. Den ideologiske retning du nævner er den konstruktivistiske læringsteori. Den har været ekstremt ødelæggende for ungdommen i hele den vestlige verden. Men det kan den almindelige lærer intet gøre for, det er den undervisningsmetode, de skal lære på seminariet. Og jeg tror ikke, der er den store forskel mellem folkeskolen og friskolerne, hvad det angår.

    Med skolereformen skete det, at der blev indført nogle mål, som er mildt sagt uforenelige: Krav om højere niveau, inklusion og samtidig fik lærerne mindre forberedelsestid + mere papirarbejde...
    Og det er det, Anders Bondo klager over.




  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Smuk og rigtig beskrivelse af Folkeskolens opgave, men..........

    Anders Bondo leverer her en smuk og rigtig beskrivelse af Folkeskolens opgave, men forfalder også til den sædvanlige jammer f.eks. "Siden 2009 er antallet af lærerstillinger faldet med 14 procent, mens elevtallet kun er faldet med fem procent i samme periode."

    Her ville det jo have klædt A.B. om der havde været oplysninger om det gennemsnitlige antal katedertimer pr. lærestilling i samme periode, og oplysninger om den gennemsnitlige klassestørrelse i perioden.

    Og som Torben Snarup Hansen så rigtigt skriver ovenfor, er læreindsatsen jo heller ikke overalt så blændende som Folkeskolen har brug for. Vi ser det på arbejdsmarkedet, hvor det efterhånden er normalt at træffes folk med en videregående uddannelse, men med store huller i den paratviden i skriftlig sprogbehandling, hovedregning, geografi, historie m.v. de skulle have haft i Folkeskolen.

    Og for at gøre ondt værre, ser vi nu at Folkeskolen indfører "digitaliseret undervisning," også i begynderklasserne, så den basale indlæring får endnu et dyk nedad. Nuvel, det digitale helvede i klasseværelserne er vel også en politisk opfindelse og dumhed som trækkes ned over Folkeskolen, men her savner vi så Anders Bondo og Læreforeningen som konstruktiv modvægt.

    Men i stedet for et konstruktivt samarbejde med de politikere der til syvende og sidste er ansvarlig for Folkeskolen, har Anders Bondo valgt konfrontationen og en ideologisk kamp imod normale ledelsesforhold på Skolen som arbejdsplads.

    Ærgerligt, da A.B. jo åbenbart er helt klar over hvorledes Folkeskolen burde være, og helt klar over Folkeskolens store betydning.

  • Anmeld

    Torben Snarup Hansen

    ideologi er noget bras

    Det handler om meget mere end konstruktivistisk læringsteori. Seminarierne er ideologiserede - d.v.s. normativt politiserede. Det samme gælder alle andre offentlige institutioner (måske med undtagelse af postvæsenet, hvis det stadig findes). Ofte er der tale om berufsverbot og mobning.

    "Ideologi er noget bras" sagde Poul Schlüter. Han var ikke verdenshistoriens største geni, men her ramte han plet.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Fremragende debatindlæg!!!!!

    ….skrevet af hr. Torben Snarup Hansen, hvis kommentar med al tydelighed beskriver, hvilke herligheder folkeskolen har leveret til samfundet op gennem de seneste 3 årtier og stadig gør sit yderste for at fortsætte med, trods folkeskolereform, efter devisen: ” Du skal blive til nogen” og ikke ”Du skal blive til noget!”.
    Anders Bondo Christensen forsøger i sit indlæg i afsnittet og ”Forringede forhold for folkeskoler” igen at tegne et billede af, at der er noget galt med forholdet mellem lærere og elever, idet der påstås, at antallet af lærerstillinger af faldet 14 pct. og elevtal er kun faldet med 5 pct. siden 2009. – Det er ikke korrekt!
    Pr. 30. september 2009 var der 577.835 elever i grundskolerne. Dette tal var faldet med 27.084 samme dag i 2016 til 550.480 svarende til 4,68 pct. og ikke 5 pct.! I 2009 fandtes 54.164 lærerårsværk, hvilket er 3.444 årsværk færre end de 50.740 der blev registreret i 2016 og svarer til en nedgang på 6,35 pct. og ikke 14 pct., som Anders Bondo Christensen påstår! Hvorvidt vidt der skal 14 pct. færre lærere til at udgøre et årsværk i 2016 kommer ikke sagen ved, når man taler elev/lærerforholdet – benævnes som ”ratio”.
    Ratio udgjorde i 2009 10,66 elever pr. lærerårsværk og 10,85 elever i 2016! Det må være indlysende for de fleste, at klassekvotienterne stiger i takt med der samles større skoleenheder og de små skoler lukkes ned i takt med det faldende elevtal.
    ”Ressourcer og opgaver hænger ikke sammen” siger Anders Bondo Christensen videre. Der er snarere tale om at ressourcer og resultater hænger ikke sammen! – Der er i perioden 2012 tom. budgetår 2017 tilført folkeskolernes lønbudgetter 4.905 kr. pr. elev svarende til en stigning på 7,21 pct., hvor elevtallet i samme periode falder med 2,7 pct. Dette omhandler funktion 3.22.01 til 3.22.18 i kommunernes kontoplan. Disse konti dækker de væsentligste elementer i folkeskolen grundskoler. De samlede lønudgifter til folkeskolerne steg i samme periode med 1,669 mia. kr. til 40,262 mia. kr. svarende med 4,32 pct.
    Det samlede kommunepotentiale for folkeskolernes lønudgifter udgør for indeværende budgetår 8,219 mia. kr., hvis alle kommuner var lige så udgiftseffektive vedr. lønudgift pr. elev som gennemsnittet af de 10 bedste kommuner. Kommunepotentialet for lærerlønninger svarer til ca. 25 pct. af det samlede kommunepotentiale, som er udtryk for udgift pr. indbygger udover, hvad der skal til et serviceniveau som kommunen med de laveste udgifter, sét ift. udgiftsbehovet.
    Det virker underligt, at i Jammerbugt Kommune koster en elev 55.555 kr. i 2017 mod 107.675 kr. i Ishøj Kommune! Nu har jeg kun nævnt lønudgifter i min kommentar. Jeg vil garantere for, at de fleste får røde knopper, hvis vi tager de øvrige folkeskoleudgifter med.

    God søndag :-) 
    Kilder: Danmarks Statistik og UVM-Statistikbanken

  • Anmeld

    J. F.

    Pædagogi

    Gør hvad I vil med folkeskolen. Men alt står og falder med, at de kommer væk fra den opfattelse, "at sandhed er midtpunktet mellem to modstridende udsagn. " Det er bare den aktuelle undervisningsmetode.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Grunskolerne bør "hjemtages" af staten.....

    Kommunerne har spillet fallit! De evner heller ikke at drive grundskolerne til et niveau for en fornuftig pris, når forskellen i lønkroner til underviserne pr. elev som for 2017 udgør 52.120 kr.- Forskellen mellem Jammerbugt og Ishøj Kommune!

    Lad Jammerbugt Kommune være model og få reduceret lærerlønnen pr. elev med 48,4 pct. Jammerbugt Kommune kan klare næsten 2 elever til samme pris som Ishøj. - Jammerbugt ligger i Nordjylland hører jeg Bondo råbe fra nabolaget!
    Ja, det gør Bondo!; men sidste år, var det Egedal Kommune, der ligger få kilometer fra Ishøj, der tog 1. prisen med 49.385 kr./elev mod Ishøjs 105.583 kr./elev!

    God Søndag :-)

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Konsuent

    Gå nu efter viden, indsigt og forståelse

    Intet er da løst ved at lade Staten - dvs. Finansministeriets djøf'ere - overtage mere, end de allerede har overtaget. Det er jo miserens ophav. Den hyperkonstruktivisme og neoliberalistiske ideologi, som folkeskolen er fedtet ind i i dag har fjernet den sidste rest af indhold i undervisningen. Kampen skal ikke rettes mod lærerne, selv om nogle af dem selvfølgelig lukrerede på "ansvar for egen læring". Den aktuelle skade kommer fra hele det massive lag af muftier, der markedsfører "målstyret synlig læring". Her lærer man kun det, der kan gøres op i regneark og data-test. Her er forståelse, indsigt i sammenhænge og tænkning rent djævelskab.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    De vantro tager fanden,- resten tager Dansk Folkeparti....

    @Peter Kristoffersen,

    Er det Jammerbugt Kommune resp. Egedal Kommune, der er "Mufti" og Ishøj, der er er "Rettroende" - Eller?

    Fedt ikke DJØF érne ind i dette!...

    -I finansloven er alle lige! Men det er s´gu ikke helt ligegyldigt, hvordan man forvalter de betroede talenter!

    DJØFére og teknokrater skal først på banen, når det etablerede løber tør for undskyldninger for at bruge unødvendige penge og human-ressourcer.

    God Søndag :-)

  • Anmeld

    hans preben pedersen

    JA TAK !!! MEN IKKE ET ORD OM !!!! TABERNE !!!!!!

    HVOR MANGE BØRN BLIVER MISBRUGT I DANMARK !!!!
    HVOR MANGE BØRN BLIVER MISBRUERE I DANMARK !!!
    " JER ER EN TOLLER ( 12er) KAPETALISMEN STÅR PÅ SPRENG " !!!!!
    Venligst hp.

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Konsuent

    Muftier og godtfolk

    Tommy Jensen - Så vanskeligt er det heller ikke, hvis du vil tage raceadskillelsesbrillerne af. Folkeskolereformen, som er et 100 % rent DJØF-værk, blev politisk ideologisk fulgt op med stribevis af bekendtgørelser, som støttede sig på rettroende såkaldte skoleforskere, der var bjergtaget af en statistiker fra den sydlige kalvkugle, som har fundet ud af hvad der i gennemsnit virker mod et gennemsnit af problemer i en gennemsnitlig verden. Det sovsede de ind i konstruktivistisk ideologi, hvor verden er et hamsterhjul, som børn og andre mennesker bevæger sig så ensartet som muligt rundt i . Der har du muftierne. De kæmper for middelmådighed og sværger til databaseret viden uden sans for indsigt, forståelse og menneskets virkelige måde at lære på. Det er langs ad understøttet af en hærskare af skemaekvilibrister i de kommunale forvaltninger, der påser, at "væsenet" køres efter den nye statsreligions og muftiernes forskrifter. Jo, DJØF'erne er så rigeligt fedtet ind i dette.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Jeg giver fortabt.....

    Kære Peter Kristoffersen. Jeg har mødt min overmand. Jeg giver mig!

    Mine fattige evner rækker ikke til at modgå dine argumenter. Jeg har nu fået en indfaldsvinkel til en analyse af, hvad jeg har brugt mit indholdsløse og spildte liv på.

    At få præsenteret lige op sit åbne ansigt efter 40 års anstrengelse at, alt hvad man har forsøgt at kæmpe for, (bl. a. ordentlighed i brug af statistik)næppe rækker til bare middelmådighed, er et slag, der tager pusten fra de fleste; jeg selv inklusive. Jeg tager lige en "Maude".

    God Søndag :-)

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Konsulent

    Tilbage til livet...!

    Kære Tommy Jensen. Jeg håber meget, at du er kommet på benene igen! Nu ved jeg jo ikke, hvad du har brugt dit liv på. Jeg kan dog næppe forestille mig, at du har brugt 40 år på at få indført ensretning i folkeskolen. Jeg forestiller mig heller ikke, at du har brugt tiden på at sikre, at børn sætter lighedstegn mellem data og viden eller på at tryne igennem, at hvis ikke det kan måles, findes det ikke. Men det er desværre der, vi er i idealet for såkaldt læring. Ikke at jeg fornægter data endsige statistik, men jeg har stort set hele videnskabshistorien som vidne på, at det ikke er ad den vej, at viden opstår. Derfor er det så trist og udsigtsløst, at det er målestok for bedømmelse, styring og ledelse i den danske folkeskole, Det kunne jeg da godt tænke mig en dyberegående disput med dig om. De bedste hilsner.

Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.