Efterskoleforeningen: Ministeren har ret: Unge uddanner sig ikke for samfundets skyld

Af Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Henholdsvis formand for Efterskoleforeningen og direktør for Efterskoleforeningen

Hvis man vil sælge en stol, så finder man en kunde, der mangler en stol. Man tager ikke en kunde, der leder efter en græsslåmaskine og overbeviser ham eller hende om stolens fortræffeligheder.

Sådan er det også med unge, der leder efter den rigtige uddannelse. Hvis en ung gerne vil være teolog eller pædagog, så giver det kun sjældent mening at presse ham eller hende igennem en smede- eller tømreruddannelse.

Alligevel presser erhvervslivet og politikerne de unge med budskabet om, at samfundet kommer til at mangle faglært arbejdskraft.

Mange efterskoler tilbyder erhvervsorienterede overgange med alt fra blomsterbinderfag til kokkelinje og cykelværksteder. 

Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Formand for Efterskoleforeningen og direktør for Efterskoleforeningen

Tid til at ændre kurs 
Derfor er det virkelig befriende, når undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et interview med Altinget 20. januar gør op med presse-mentaliteten.

Vi skal – siger ministeren – i langt højere grad fokusere på, hvad de unge vil med deres liv og fokusere på, hvad der vil være spændende for dem. Ikke på statens behov.

Vi kunne ikke være mere enige, og vi glæder os til, at det materialiserer sig i konkret vejledning og oplysning.

Vi er enige med ministeren i, at der er brug for et paradigmeskift. Presser vi de unge ind på et bestemt spor, bliver det kontraproduktivt; frafald og mistrivsel vil komme til at fylde endnu mere.

Erhversuddannelserne skal blive mere attraktive
Når unge vælger uddannelse, leder de efter mere end et fag. De leder efter identitet, venner og social status. Det er kun de færreste unge, der tager udgangspunkt i, at de skal ud og sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Og vi som samfund hverken kan eller skal tvinge de unge til at blive konkurrencestatens soldater. Den sang lytter de unge ikke til.

Når det er sagt, så er det rigtigt, at samfundet kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor må erhvervslivet spørge sig selv – og de unge – hvad virksomhederne kan gøre bedre for at tiltrække unge til de tekniske fag.

Erhvervsuddannelserne må spørge sig selv – og de unge – hvad uddannelsesinstitutionerne kan gøre for at blive mere attraktive.

Og politikerne må prioritere uddannelserne, så de unge får en fornemmelse af, at de ikke kun skal tage en teknisk uddannelse for samfundets skyld.

Efterskolerne tager initiativ
Vi på skolerne har også et ansvar. Det er vores ansvar at sikre, at de træffer valget på et oplyst grundlag.

På efterskolerne har vi taget flere initiativer gennem de senere år. Vi har styrket den integrerede vejledning, og vi har sammen med erhvervsskolerne og organisationerne oprettet Task Force 40, der skal vise flere elever, hvad erhvervsuddannelserne kan.

Mange efterskoler tilbyder erhvervsorienterede overgange med alt fra blomsterbinderfag til kokkelinje og cykelværksteder. Fra skoleåret 2017/18 bliver det ligefrem muligt at tage erhvervsuddannelses grundforløb 1 på en efterskole.

Det er sandt, når ministeren siger, at det er lysten og interessen, der skal drive de unges uddannelsesvalg. Hvis eleven i forløbet bliver afklaret om, at det ikke er sagen at gå på en teknisk skole, men hellere vil være teolog, er det også en succes. Fordi vi har givet den enkelte muligheden for at træffe et bevidst uddannelsesvalg på et meget mere oplyst grundlag.