Riisager: Unge skal ikke uddanne sig for statens skyld

INTERVIEW: Undervisningsministeren vil gøre op med ”konkurrencestats-tankegangen" om, at unge får en uddannelse for statens skyld. Vi skal blive bedre til at fokusere på de unges ønsker, påpeger hun.

Merete Riisager vil gøre op med konkurrencestats-tankegangen på uddannelsesområdet.
Merete Riisager vil gøre op med konkurrencestats-tankegangen på uddannelsesområdet.Foto: Toke Kristiansen/Altinget.dk
Erik Bjørn Møller

Retorikken er velkendt. Og indholdet i den kan ingen anfægte, for den er jo sådan set ikke forkert.

For vi SKAL jo have langt flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne i stedet for gymnasiet.

Erhvervsuddannelserne SKAL jo bidrage til bruttonationalproduktet.

Og erhvervsuddannelserne SKAL jo afhjælpe den truende mangel på faglært arbejdskraft.

Jeg ønsker ikke at pege fingre ad nogen, men man har jo nærmest italesat erhvervsuddannelserne på en instrumentel måde.

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

Men endnu er der ingen afgørende tegn på, at arbejdsmarkedets og politikernes ønsker og hidtidige bestræbelser bærer frugt. For retorikken preller af på dem, det hele handler om.

Hovedparten af de danske unge vil stadig helst i det almene gymnasium.

Erhvervsskolerne mangler elever, og målsætningen om, at 25 procent af afgangseleverne fra 9. klasse i 2020 søger ind på en erhvervsuddannelse, er stadig langt væk.

Paradigmeskift
Så nu vil Liberal Alliances undervisningsminister, Merete Riisager, én gang for alle gøre op med retorikken og hele måden at tænke på. Det er nødvendigt og på høje tide med et paradigmeskift, hvor blikket vendes om – især i forhold til de unge på erhvervsuddannelserne, understreger hun i et interview med Altinget.

”Jeg ønsker ikke at pege fingre ad nogen, men man har jo nærmest italesat erhvervsuddannelserne på en instrumentel måde. Og der må man bare sige, at hvis man er 14-15 år og står og kigger på uddannelsesverdenen og tænker over, hvad der kunne være spændende, så er det jo en retorik, der ikke appellerer ret meget. Så kan vi godt sidde som voksne og have alle mulige logiske bekymringer og betragtninger, men hvis vi ikke sætter os i de unges sted, så begår vi en fejl,” siger Merete Riisager.

Mere pligt end privilegium
Hun mener, at det er af afgørende betydning, at politikere og beslutningstagere i langt højere grad forsøger at sætte sig i de unges sted, hvis man vil sikre den fornødne kvalitet i uddannelserne til de unge.

”Vores uddannelsessystem har udviklet sig på den måde, at uddannelse er blevet en pligt mere end et privilegium. Børn og unge paces igennem systemet. De presses og lokkes og formanes, og trykket er lagt på SKAL. Vi skal i langt højere grad fokusere på, hvad de unge vil med deres liv, fokusere på, hvad der vil være spændende for dem. I dag er der mange unge, der farer vild i systemet – som dropper ud eller kører i ring. Tiden er inde til at betragte uddannelse som et privilegium. Vi skal have mindre tvang og pres – og mere egen-ansvar,” siger ministeren.

Opgøret med konkurrencestats-tankegangen
”På den store klinge” ser hun paradigme-skiftet som et opgør med hele konkurrencestats-tankegangen, hvor de unge får en uddannelse for statens skyld.

”Den vil jeg gerne vende om til, at staten er til for at lave uddannelser for de unges, for borgernes skyld. Konkurrencestats-tankegangen er den tankegang, at staten tager initiativer på borgernes vegne, fordi staten har behov for det. Det skal vi have vendt om til en overvejelse om, hvordan staten kan tage initiativer, som har værdi for borgerne i sig selv,” siger undervisningsministeren – og tilføjer med det samme:

”Og det er meget vigtigt at sige, at det her ikke kun handler om italesættelse. Det handler også om den måde, vi laver politik på. Det er en tilgang, jeg vil arbejde videre med, både i forhold til politikudviklingen og i forhold til den måde, vi taler om erhvervsuddannelserne på”.

33 nye fordelsuddannelser
Merete Riisager peger på, at de nye 33 fordelsuddannelser inden for erhvervsuddannelserne er et første konkret skridt i den retning, hun gerne vil.

Fordelsuddannelserne er en udløber af trepartsaftalen fra august, hvor arbejdsgiverne kollektivt forpligtede sig til at oprette praktikpladser til mindst ni ud af ti elever på fordelsuddannelserne – som altså er uddannelser, hvor der forventes et særligt stort behov for arbejdskraft og derfor også forventes at medføre gode jobmuligheder for de færdiguddannede. Fordelsuddannelserne udpeges af arbejdsgiverne selv. Det betyder, at arbejdsgiverne vil bestræbe sig på at oprette det nødvendige antal praktikpladser for elever på fordelsuddannelserne.

”En erhvervsuddannelse er en fremragende start på arbejdslivet og åbner døre til spændende job, god løn, gode muligheder for at videreuddanne sig, eller måske blive iværksætter. Med de nye fordelsuddannelser gør vi sammen med arbejdsgiverne det klart for de unge, hvilke uddannelser der giver særligt gode muligheder for at få en praktikplads i en virksomhed og efterfølgende job,” siger ministeren.

Mange bruger ikke deres studentereksamen
Hun nævner i den forbindelse også EUX-uddannelsen, der både giver et svendebrev og en studenterhue.

”Den fungerer rigtig mange steder nu, og så er det vigtigt at kommunikere til de unge, at erhvervsuddannelserne altså ikke bare nødvendigvis er et lukket kredsløb. Mange vælger jo gymnasierne, fordi de er bange for, at erhvervsuddannelserne har en lukket dør i bagenden. Det er vigtigt at få med, at hvis du ikke er sikker på, om du vil videreuddanne dig, så er døren åben.”

Ministeren peger også på, at for mange unge i dag kommer i gymnasiet og ender med ikke at tage deres studentereksamen i anvendelse.

”Og det er jo ikke kun et problem, der har med kroner og øre at gøre. Det er jo et problem for de unge mennesker, der går forkert. Den økonomiske viden har vi, men vi skal altså i højere grad forsøge at sætte os i de unges sted og ikke bare hænge fast i excel-arkene.”

Merete Riisager afviser ikke, at de hidtidige måltal om, at 25 og 30 procent af de unge skal gå på en erhvervsuddannelse i 2020 og 2025, stadig er væsentlige. De er stadig vigtige pejlemærker, lyder det.

Afbureaukratisering med et formål
”Den voksne økonomibetragtning er bestemt heller ikke uvigtig, men det er bare uhyre vigtigt, at vi i højere grad tager udgangspunkt i de unge, deres drømme og behov. Det tror jeg sådan set også, at min forgænger har haft for øje. Det er ikke fordi, jeg skal tage patent på det her – men det er bare vigtigt for mig at sige, at vi SKAL vende os rundt og se på de unge og se på, hvad interessen er fra deres side, og så er det det, der skal være det styrende,” siger hun.

Så når landets nye undervisningsminister taler afbureaukratisering med interessenterne omkring erhvervsuddannelserne, handler det ikke om afbureaukratisering for afbureaukratiseringens egen skyld. Den har et formål, understreger hun.

”Så er det med det sigte, hvordan vi kan afbureaukratisere med det formål at lave mere spændende faglige miljøer,” siger hun.

Hun bebuder også nye initiativer, blandt andet i samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsskolerne – men ønsker ikke at konkretisere sine tanker endnu.

Men tankegangen er den samme, påpeger hun.

Det gode ungdomsliv
”Hvis jeg taler med dem om, hvordan vi bedre kan knytte erhvervsuddannelserne til folkeskolen, så er det også med det sigte, at hvis man står i 8. klasse og så småt begynder at tænke på, hvad man skal efter 9. klasse, hvordan kan vi så komme de unge i møde på en måde, der giver mening for de unge på det stadie. Det er den tænkning, jeg gerne vil videreføre som minister, både i handling og tale. Det er den måde, jeg vil tage de initiativer, der allerede findes, og de ting, jeg kommer til at sætte i søen – og tænke dem ind i det paradigme,” siger ministeren – og tilføjer:

”Det handler om det gode ungdomsliv. Og det handler om faglighed - men også om et socialt spændende ungdomsliv.”

 

 

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00