Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: De virkelige vindere findes ved DM i Skills

Af Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

I sidste uge lød startskuddet til et vigtigt mesterskab.

Et mesterskab, der giver adrenalin i blodet og sved på panden.

Et mesterskab, der - når dysten starter - fylder hallen med jublende tilskuere; heppende holdkammerater og stor spænding.

Et mesterskab, hvor det at kunne noget med hænderne betyder alt for at nå til tops.

Et vigtigt mesterskab for Danmark.

Ud over god løn og lav arbejdsløshed byder den faglærte karrierevej på muligheden for videreuddannelse. Det er noget, mange overser, skriver Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Vigtigere end EM i håndbold
Det er naturligvis ’DM i Skills’, som fandt sted fra torsdag til lørdag i Herning, jeg tænker på.

DM i Skills er vores ”lokale EM”, nemlig Erhvervsuddannelsernes Mesterskab, hvor bagere, blomsterdekoratører, industriteknikere og en lang række andre fagdiscipliner konkurrerer om at blive Danmarks bedste inden for deres fag.

DM i Skills er et vigtigt mesterskab for Danmark, ja, faktisk vigtigere end EM i håndbold, som er en hård konkurrent om opmærksomheden her i januar.

DM i Skills giver nemlig eleverne på erhvervsuddannelserne lov at vise, hvordan de med statsministerens ord ”bager og skruer sig ind i fremtiden”.

Eleverne får her chancen for at vise, hvad de kan, og hvor dygtige de er til det.

Samtidig giver DM i Skills forældre og de folkeskoleelever, der om lidt står og skal vælge uddannelse, en chance for at opdage, hvilke muligheder og karriereveje der er inden for erhvervsuddannelser.

Mangende faglærte i Danmark
DM i Skills er et meget vigtigt mesterskab for Danmark.

For Danmark kommer til at mangle faglærte. Rigtig mange endda.

Frem mod 2025 risikerer vi at mangle 70.000 murere, tømrer, elektrikere og andre faglærte. Og mens nogle virksomheder allerede nu er begyndt at melde om mangel på faglærte, så falder søgningen til erhvervsskolerne. Aldrig har man forventet, at en så lille andel af en årgang vil få en faglært uddannelse, som i disse år. 

Kun 16 procent af de unge, der forlader 9. klasse, forventes at få en faglært uddannelse. I 1990’erne var det mere end 30 procent af en årgang, der forventedes at få en faglært uddannelse. I 91 ud af 98 kommuner er andelen, der forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse, faldet fra 2014 til 2016.

Jobsikkerhed og mulighed for videreuddannelse
Flere faglærte uddannelser giver en jobsikkerhed, som mange studieretninger på humaniora kun kan drømme om i disse år. Og faktisk også en løn, der kan konkurrere med flere videregående uddannelser.

En faglært tjener i gennemsnit 14,4 millioner kroner over et livsforløb.

Mekanikere og elektrikere ligger højere endnu, på omkring 15-16 millioner kroner i gennemsnit, hvilket er højere, end hvad flere med korte videregående uddannelser indkasserer gennem livet.

Ud over god løn og lav arbejdsløshed byder den faglærte karrierevej på muligheden for videreuddannelse. Det er noget, mange overser.

Ser man på optagelsestallene til de videregående uddannelser, så viser de seneste tal, at mange faglærte læser videre.

På uddannelser til bygningskonstruktør og installatør er det faktisk en stor procentdel af de studerende, der optages med en faglært uddannelse i bagagen, idet hhv. 31 og 87 procent af de optagne i 2017 havde en faglært uddannelse som adgangsgrundlag.

Blandt de optagne på pædagoguddannelserne er det i gennemsnit ca. hver tiende, der har en faglært uddannelse med sig. En faglært uddannelse giver altså også mulighed for at læse videre senere i livet.

Unge efterlyser mere viden om uddannelser
En stor undersøgelse fra Evalueringsinstituttet EVA viste i november, at rigtig mange unge i folkeskolens ældste klasser oplever det som et svært valg at vælge en ungdomsuddannelse.

Næsten hver anden af de unge i undersøgelsen angiver, at det er et stort pres at skulle vælge uddannelse, og hver fjerde angiver, at han eller hun ikke har fået den nødvendige hjælp. De unge efterlyser især mere viden om forskellige uddannelse og jobmuligheder.

Undersøgelsen afslørede desuden, at de fleste unge i en eller anden form er påvirket af deres forældre i deres uddannelsesvalg. Knap tre ud af fire unge i undersøgelsen svarede, at deres forældre i høj grad eller i nogen grad havde haft betydning for deres valg af ungdomsuddannelse.

Folkeskoleelever kan lade sig inspirere
DM i Skills skaber mere oplysning og mere prestige om erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt. Man kunne håbe, at ikke bare Line, Mathias, Nikolaj og de andre uddannelsestvivlende elever fra folkeskolens ældste klasser vil lægge vejen forbi og lade sig inspirere – men måske også deres forældre.

Og så kunne man håbe på, at EM i håndbold ikke løber med hele opmærksomheden i januar.

For selvom det selvfølgelig betyder noget for os som land, om de danske herrer klarer sig godt i håndboldhallerne i Kroatien, så betyder det endnu mere, om de danske unge i den store hal i Herning formår at inspirere flere til at søge den faglærte vej.

De virkelige vindere er de unge drenge og piger, der vælger en faglært uddannelse.