Handelsskole-direktører: Unges egne valg gør gymnasiesektoren bedre

DEBAT: Det er problematisk helt at se bort fra de unges ønsker og drømme, når vi diskuterer fordeling af elever kontra valgfrihed. De unge mennesker, vi diskuterer, har ret til at få indflydelse på, hvor de skal gå i gymnasiet, skriver Jens Gamauf Madsen, Rikke Christoffersen og Anya Eskildsen.

Af Jens Gamauf Madsen, Rikke Christoffersen og Anya Eskildsen
Administrerende direktører på hhv. IBC International Business College, Aalborg Handelsskole og Niels Brock

Der er i Danmark udbredt enighed blandt rektorer om, at ungdomsuddannelser ikke bør konkurrere.

Derfor er den holdning, der gives udtryk for i indlægget "Gymnasier skal ikke konkurrere om eleverne" af Jesper Hasager Jensen, Tania Sheikh Larsen, Agnethe Dybro Pedersen og Sune Hother Petersen heller ikke usædvanlig.

Mange rektorer mener angiveligt, at det at konkurrere om gymnasieeleverne tager tid og ressourcer væk fra undervisningsopgaven, og at det derfor er fuldt legitimt at nedtone eller helt fjerne elevernes ret til at vælge gymnasium.

Vi er ikke enige. Alle mennesker bliver dygtigere, bedre og skarpere af at skulle strække sig efter målet. Det handler ikke om glittede brochurer, spændende introarrangementer eller flotte fester.

De unge mennesker vælger en hel pakke, og mange gør sig gode og nødvendige overvejelser, før de træffer et valg. Uddannelsesmiljøet samlet set, spiller en væsentlig rolle. Er der rart at være? Er der en kultur, jeg kan lide? Er der et fagligt niveau og et fagligt udbud, jeg kan se mig selv i?

Motiverende kunne vælge selv
Vi finder det problematisk, at forfatterne til indlægget helt ser bort fra de unges ønsker og drømme, når vi diskuterer fordeling af elever kontra valgfrihed. De unge mennesker, vi diskuterer, er i færd med at forme deres fremtid. De har ret til også at få indflydelse på, hvor de skal gå i gymnasiet. Det er motiverende for den enkelte unge at have valgt et særligt gymnasium til.

Måske vælger man et sted, hvor der er mange, der er ambitiøse, og drømmer om at starte deres egen virksomhed? Måske vælger man et gymnasium, hvor der er et stærkt fællesskab og fokus på samfundsengagement?

Måske er man mere til et gymnasium med globalt udsyn eller ét, der har rod i historien og som dyrker den klassiske dannelse? Man vælger måske et erhvervsgymnasium frem for et alment gymnasium.

For os spiller det en rolle, at de unge har valgt os til. Hvis vi lytter til dem, lærer vi noget om, hvordan vi kan forbedre vores eget gymnasium. Hvis der er brug for mere tryghed, må vi træde i karakter og indføre skrappere regler for adfærd – også selvom det måske ikke er populært i første omgang.

Hvis der er et sløset fremmøde, der går ud over undervisningskulturen, må vi sætte ind der. Hvis der er brug for flere sociale aktiviteter, der binder eleverne sammen, må vi dykke ned i dette og sætte det i værk.

Unges valg gør gymnasiesektoren bedre
Vi har et ansvar for at gå foran og sørge for, at undervisningen har høj kvalitet og at der er et godt undervisningsmiljø, men hvordan dette kommer til at tage sig ud, afgøres i høj grad i et samspil med eleverne, hvor vi både lytter til dem, ser på deres adfærd og de valg, de træffer.

Vi har haft held til at skabe uddannelsessteder, der er søgt af mange elever. Det er ikke kommet af sig selv, men er sket gennem hårde prioriteringer, mange tiltag og godt samarbejde med lærerstaben.

Vi mener, at meget vil gå tabt, hvis man fjerner elevernes ret til at vælge – både for eleverne og for gymnasierne. Det er let at lave en løsning, hvor alle gymnasier får et bestemt antal elever tildelt, uanset hvad vi ellers gør, men vi mener ikke, det vil være befordrende for gymnasiesektoren.

Vi bliver alle bedre af at måtte strække os efter målet. Eleverne gør sig nyttige erfaringer ved selv at vælge gymnasium. På gymnasierne lærer vi en hel del af at lytte til og iagttage de unge, og de valg, de træffer. Summen af de erfaringer, der ligger i elevernes ret til at vælge, gør den samlede gymnasiesektor bedre.

Forrige artikel FGU-formænd: Krisen giver sociale og digitale udfordringer for eleverne FGU-formænd: Krisen giver sociale og digitale udfordringer for eleverne Næste artikel DLF: Glem ikke de udsatte børn under coronakrisen DLF: Glem ikke de udsatte børn under coronakrisen
Ugerevy: AUB, nationale test og ensomme unge

Ugerevy: AUB, nationale test og ensomme unge

OVERBLIK: Trepartsforhandlinger om AUB-milliarder, Rosenkrantz-Theil vil ikke skyde nationale test til efter sommer og undersøgelser af både ensomme unge og ungdomsuddannelser. Få et kort overblik over ugen, der gik.