Handelsskole-direktører: Unge vælger uddannelse efter faglighed

Af Jens Gamauf Madsen, Rikke Christoffersen, Brian Andersson, Pia A. Marlo, Jørgen Sloth, Tim Christensen og Anya Eskildsen
Administrerende direktører på hhv. IBC International Business College, Aalborg Handelsskole, Frederikshavn Handelsskole, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, Roskilde Handelsskole, Køge Handelsskole og Niels Brock

I marts kunne man læse i et debatindlæg i Altinget, at rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt finder selvejet problematisk.

Her argumenterer hun for, at selvejet fører til, at fokus fjernes fra den faglige udvikling af eleverne for til gengæld at rette sig imod skolens økonomi. En udvikling, der har udløst en nærmest glubsk og beregnende tilgang til at drive skole, hvor kerneværdierne tilsidesættes for at profilere skolerne med henblik på at tiltrække elever.

Det kyniske billede kan vi heldigvis ikke genkende på handelsgymnasierne. Lad os starte med at slå fast: At lede en skole indebærer naturligvis mange og vigtige opgaver, herunder at sikre en stabil økonomisk udvikling. Og det er såmænd ganske sundt, at vi holistisk skal forholde os til den forretning, vi driver.

Men ingen – ingen – opgaver står over eller ved siden af at sikre hver eneste af vores elevers faglige og personlige udvikling i tæt samarbejde med de mange fagligt og pædagogisk dygtige undervisere rundt på skolerne. Selvejet betyder, at bestyrelserne i samarbejde med den daglige ledelse skal have dette fokus på udviklingen.

Det er også det, Undervisningsministeriet fører tilsyn med på området.

Det vil være naivt at tro, at et godt omdømme alene bygges op omkring fede fester og smart markedsføring – de unge og deres forældre er klogere end det.

Jens Gamauf Madsen, Rikke Christoffersen, Brian Andersson, Pia A. Marlo, Jørgen Sloth, Tim Christensen og Anya Eskildsen
Administererende direktører på handelsskoler landet over

Det er vores absolut fornemmeste opgave at sikre, at den enkelte elev dygtiggøres fagligt og personligt, så de er klædt på til de næste skridt på deres vej i livet. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse. Det er den opgave, vi har tegnet en kontrakt med samfundet på at løse. Og det er den opgave, vi netop løser bedst, fordi vi er selvejende.

Løfteevnen er ikke helhedsbilledet
Lone Sandholdt problematiserer, med baggrund i ekspertgruppens rapport om fordelingsmodeller, at eleverne, når de vælger mellem STX-gymnasier, ikke kigger på den enkelte skoles løfteevne.

Er løfteevne som begreb båret ud til den brede befolkning, fristes man indledningsvist til at spørge? Når man så ikke har fået et svar på det, så er det oplagt at kigge på det behov, vi skal opfylde for samfundet og for de unge.

På handelsgymnasierne sidder arbejdsmarkedsparter på hovedparten af bestyrelsesposterne. Parterne har stort fokus på det faglige niveau, herunder også skolernes løfteevne. Det er jo dem, der senere skal aftage de unge mennesker og det er i den balance, at vi sikrer de rette ressourcer til fremtidens arbejdsmarked.

Men løfteevne siger ikke noget om helheden for, hvad et gymnasium kan. Den fortæller ingenting om effekten af kammeratskab, trivsel og sociale dynamikker, der er afgørende for, hvordan man klarer sig.

Unge vægter faglighed
Et forøget fokus på løfteevne kan hurtigt sætte endnu mere fart på karakterræset. Og det er jo heller ikke så godt. Vi skal uddanne hele mennesker – og en karakter afspejler ikke nødvendigvis hele den læringsproces, som eleven har gennemgået.

Det vil være forkert at tro, at de unge ikke vægter faglighed, når de træffer deres valg af uddannelsessted. Den er de særdeles optaget af – den er afgørende for deres valg af skole.

En stor undersøgelse foretaget af CompanYoung i 2019 blandt mere end 10.000 studerende på ungdomsuddannelserne i hele landet, viser, at 65 procent af eleverne på STX havde stort kendskab til det faglige niveau, inden de traf deres valg.

I rapporten fra ekspertgruppen for fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser angives et endnu højere tal – 75 procent.

De fire vigtigste parametre for valg af uddannelsessted i undersøgelsen fra CompanYoung er studieretningen/fagretninger, indtryk af det faglige niveau på skolen, indtryk af det sociale miljø på skolen, og at der er dygtige og inspirerende lærere. Det kan de fleste ledere i uddannelsessektoren vel nok billige som sunde og vigtige parametre for valget, der træffes?

I undersøgelsen svarer de unge også på, hvad der kunne have fået dem til at vælge en anden skole. Her er topscoreren både blandt gymnasier og erhvervsuddannelser ’Hvis studieretninger/fagretninger passede bedre på en anden skole’.

Omdømme, branding og popularitet
Tidligere var dét at gennemføre en gymnasial uddannelse i sig selv en bedrift og havde en ophøjet status – prestige.

Uddannelsesområdet har dog undergået en naturlig og væsentlig udvikling, så outputtet matchede samfundets behov. Politisk var det længe et ønske, at langt flere tog en gymnasial uddannelse som led i udfoldelsen af videnssamfundet.

I dag shopper de unge de uddannelses-produkter, der klæder dem på til at betræde den sti, de ønsker for deres fremtid. En ageren, der er alenvidt fra fordums tid og som kalder på en tydelig profilering af uddannelsesstederne.

Uden en tydelig profil ved den unge ikke, hvilket produkt de får. Og helt ærligt, hvem køber noget, og investerer ungdomsårene i noget, de ikke ved, hvad er?

Derfor er omdømme naturligvis et vigtigt parameter. Ét af mange. I rapporten fra ekspertgruppen står også at omdømme spiller en rolle – ikke, at det er afgørende.

Vi ved, at de unge kigger på det sociale miljø, vi ved, at de kigger på transporttid og alt muligt andet. Vi ved også, at de ikke vælger efter, om det er prestigefuldt. Det er fagligheden – den, der skal bringe dem nærmere deres egne drømme – der er det determinerende for deres valg, når dagen er omme.

Et omdømme kan ikke købes
På handelsskolerne lærer vi vores unge, at det ikke er virksomheden, der ejer brandet, det gør forbrugerne.

Det er virksomhedens opgave at gøre det attraktivt at være bruger af netop deres produkt, så de bærer det ud i byen som et godt brand. Det samme kan lidt karikeret siges om skolerne. Vi kan ikke købe os attraktive.

Det tager år og stor tålmodighed at opbygge et godt omdømme – og det er baseret på mange ting set fra et elev- og såvel som forældreperspektiv. For ofte er det jo ikke alene elevens valg – men et valg, der understøttes af forældrene. I dette fællesskab mellem elev/forældre indgår parametre som fagligt niveau, socialt miljø og konsekvens på skolen.

Skolens faglige niveau, undervisernes tilgang til eleverne, opbygning af et stærkt socialt miljø og ledelsens evne til at tage fat i de relevante problemstillinger betyder alt for skolens omdømme blandt elever og forældre.

Det vil være naivt at tro, at et godt omdømme alene bygges op omkring fede fester og smart markedsføring – de unge og deres forældre er klogere end det.

Og hvor det tager år at opbygge, tager det kun meget kort tid at nedbryde – derfor er vi som ledelser hele tiden vores handlinger bevidst.

Vi vender ikke det blinde øje til
I sit indlæg nævner rektor for Viby Gymnasium, at skolerne vender det blinde øje til misbrug i forsøg på at opretholde et godt omdømme og ikke få ridset lakken.

Her kan vi komme med et velmenende og godt råd. Gør det modsatte – det giver resultater. Vi har på mange af erhvervsskolerne haft narkohunde forbi, når vi har hørt rygter om, at der kunne være euforiserende stoffer i omløb.

Vi har indført kortlunte-politikker og nultolerancer. Vi tager fat i problemstillinger med relevans for de unges ve og vel.

Vi tager nødvendigvis ikke "én for holdet", som rektoren fra Viby gymnasium opfordrer til. Vi tager den for vores elever.