BUPL: Regeringen vil have kortere skoledage – alligevel fylder sfo’en minimalt i folkeskoleudspillet

Når regeringen i sit udspil om folkeskolen foreslår kortere skoledage, betyder det mere tid i sfo. Derfor undrer jeg mig over, at sfo’en ikke har fået mere plads i udspillet, skriver Pernille Isaksen.

Pernille Isaksen

Næstformand, BUPL Fyn

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folkeskolen skal fornyes og tænkes anderledes – det lægges der op til i det nye udspil fra regeringen, der skal styrke kvaliteten i folkeskolen. Blandt andet skal der være kortere skoledage.

Hvorfor er det kæmpe potentiale, der er i også at skabe gode læringsmiljøer og stærke fællesskaber i sfo, ikke en større del af en bedre folkeskole?
Pernille Isaksen
Næstformand, Bupl Fyn

Det undrer mig, at opgaven i sfo’en ikke er højere prioriteret i det såkaldte kvalitetsprogram. Hvor er ambitionerne for fritidspædagogikken i visionerne for den fremtidige folkeskole? For når regeringen i sit udspil foreslår kortere skoledage, betyder det mere tid i sfo.

Derfor studser jeg over, at sfo ikke har fået mere plads i udspillet, når vi ved, at det er et sted, hvor fællesskaber kan blomstre, og hvor folkeskolen kan give børnene rum til at danne stærke relationer, som kan gavne ind i undervisningsdelen.

Sfo'en er det sted, hvor børn med brug for pædagogisk guidning kan lære sig selv at kende, når rammerne er mere frie. Men det er også i sfo'en, at der stilles andre krav til barnets eget bidrag til børnefællesskaberne på en anden måde end i undervisningen.

Hvorfor er det kæmpe potentiale, der er i også at skabe gode læringsmiljøer og stærke fællesskaber i sfo, ikke en større del af en bedre folkeskole?

Børn efterlades til sig selv

Vi kan se en stigende mistrivsel hos mange børn, der skal kæmpe sig til en plads i et fællesskab. Og mange steder i dag er de børn, der har støtte i skolen, pludselig uden ekstra hjælp, når de går over i sfo'en, hvor de efterlades til sig selv og deres egen begrænsede sociale kompetencer.

Det betyder, man som barn ofte går derfra med flere nederlag på en dag, end nogen børn bør have.

Læs også

Naturfagsakademiet: Folkeskolens største naturfag mangler desperat faguddannede lærere

Det undrer mig, at sfo får så lidt plads i udspillet, når undersøgelser viser, at hver femte pædagog på mange skoler kun er én pædagog til mindst 28 børn. Siden 2013 er budgetterne for sfo reduceret med 2,2 milliarder kroner i kommunerne.

Antallet af pædagogfaglige ledere er halveret de sidste to år, og det har betydet, at de erstattes med indskolingsledere, der ikke har tid eller kompetencer til at understøtte det faglige miljø for sfo’ens personale.

Skole og sfo som en helhedsskole

Hvordan skal man som pædagog have en chance for at skabe et pædagogisk kvalificeret tilbud til børnene? Og hvordan skal man som barn have en chance for at lykkes?

Hvordan skal sfo'en være det frirum og danne ramme om et fællesskab for alle børn, hvis der ikke er større ambitioner?

Folkeskolen og sfo skal tænkes som en helhedsskole, hvor vi er hinandens forudsætninger for at få det enkelte barn til at lykkes, og derfor er hele dagens virke og udvikling et fælles ansvar på skolen og kræver ledelsesbevågenhed og ressourcer.

Der skal følge flere penge med til en længere åbningstid, og der skal være pædagogfaglig ledelse, så vi sikrer, at børnene får det rum, de mere end nogensinde har brug for.

Med det vi ved og de erfaringer, vi har gjort os, burde det være indlysende at sfo’en skal være en langt større del af at styrke folkeskolen. Så hvorfor er den ikke det?

Læs også