Naturfagsakademiet: Folkeskolens største naturfag mangler desperat faguddannede lærere

Fagdækningen er et mål for, hvor mange af undervisningstimerne i et fag, som varetages af en lærer, der enten er uddannet til det eller har kompetencer på et niveau, som om de var uddannet til det.

I dag er den politisk erklærede hensigt for alle folkeskolens fag, at 95 procent af timerne varetages af en faguddannet lærer. Det blev senest bekræftet med den politiske aftale Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed fra januar 2019.

Men den hensigt ønsker regeringen nu at give slip på. Hvis udspillet vedtages, er det et alvorligt problem for N/T.

Netop i naturfagene er udfordringen ekstra stor. For nogle af de kompetencer og teknikker, der er på spil i fagene, genfindes ikke andre steder på skemaet

Ivar Ørnby
Programchef, Naturfagsakademiet

Udspillet siger ganske vist, at alle lærere som hovedregel skal have en læreruddannelse. Men det overlades til den enkelte skoleleder at finde den fagligt og pædagogisk bedste løsning for den enkelte klasse og skole.

Dermed fastholdes N/T formodentlig som et fag, der ofte varetages af en lærer uden N/T-faglig kompetence. Det er et uheldigt udgangspunkt for at udvikle naturfaglig interesse og for at arbejde praktisk og eksperimenterende.

Det er helt naturligt, at enhver lærer, der har den formelle kompetence til at undervise i et givet fag som musik, dansk og idræt, leverer en mere kvalificeret undervisning end en lærer, der blot varetager timen, men i virkeligheden er uddannet til noget andet.

Men netop i naturfagene er den udfordring ekstra stor. For nogle af de kompetencer og teknikker, der er på spil i fagene, genfindes ikke andre steder på skemaet.

Udfordringerne er med andre ikke blot faglige (hvad er det for en bille?), men også fagdidaktiske (hvordan underviser jeg i biodiversitet?), når lærere med andre faguddannelser sættes til at varetage timer i N/T.

Naturfag kræver særlige kompetencer

Den nuværende læseplan for N/T er ret klar.

Den siger, at eleverne skal udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv.

Omdrejningspunktet i faget er at udvikle glæde, nysgerrighed og forståelse for omverdenen. Den glæde og forståelse skal udfoldes ved at arbejde med de fire naturfagskompetencer der går på tværs af alle naturfagene på langs fra første til niende klasse.

De fire naturfagskompetencer er:

• Undersøgelseskompetence: evnen til at undersøge på naturfaglige måder. Det vil sige, at eleven skal kunne formulere spørgsmål, som kan undersøges naturvidenskabeligt.
• Modelleringskompetence: evnen til at bruge, vurdere og udarbejde modeller. Eleven skal blandt andet kunne bruge naturfaglige modeller til at forstå, forklare eller forudsige fænomener.
• Perspektiveringskompetence: evnen til at perspektivere et fagligt indhold og faglige metoder som kan forbinde naturfaglig viden til egen hverdag og nære omverden.
• Kommunikationskompetence: evnen til at kommunikere om og med naturfag på naturfaglige måder.

Den uddannede lærer, der ikke har naturfag, kan formentlig understøtte arbejdet med perspektivering og kommunikation, men at tro, at enhver lærerudannet kan håndtere at arbejde undersøgende og med modeller er usagligt.

Nye faglokaler går til spilde

Her bliver en anden af N/T’s store udfordringer tydelig, nemlig at faget blot har én time per uge.

Hvis det undersøgende arbejde skal tages alvorligt, er det centralt at se på enten timetallet eller den lokale tilrettelæggelse, så der rent faktisk er tid til både at undersøge, eksperimentere og komme en tur i naturen eller på museum.

Hvem vil ufortrødent kaste sig ud i det eksperimenterende, hvis man normalt arbejder med et humanistisk overvejende bogligt fag?

Ivar Ørnby
Programchef, Naturfagsakademiet

Læg dertil, at arbejdet med disse kompetencer ifølge et viden-notat fra Børne- og Undervisningsministeriet bedst sker, hvis man i undervisningen arbejder med autentiske problemstillinger, der gør undervisningen meningsfuld og relevant for eleverne, problembaseret, fordi det giver eleverne ejerskab og med at lade eleverne styre undervisningen, fordi det fremmer motivation og læring.

At mestre dette stiller krav om faglig og fagdidaktisk ballast, fordi der er behov for naturfagligt overblik og overskud. Alt sammen noget, den lærer, der ikke har naturfag, naturligvis vil have svært ved at mønstre.

Hvem vil ufortrødent kaste sig ud i det eksperimenterende, hvis man normalt arbejder med et humanistisk overvejende bogligt fag?

Et andet element i fagdækningen handler om, at læreren formår at anvende fagets redskaber og udføre eksperimenter med mere i de særlige naturfagslokaler.

De lokaler er der faktisk afsat penge til at modernisere i regeringens forslag. Men effekten forsvinder, når der ikke samtidig er fokus på uddannede undervisere, som reelt kan udnytte lokalernes muligheder.

Opfyld kravet om fagdækning

Frem mod vedtagelsen af en ny aftale for folkeskolen, bør det derfor overvejes, hvordan kompetenceunderskuddet i N/T afhjælpes.

En mulig afbødning af problemerne kunne være, at sikre fag og fagdidaktiske kurser til alle, der har behovet, det vil sige til de lærere med anden faglig baggrund, som ofte varetager timer i N/T.

Men for at sikre, at eleverne i grundskolen er forberedt på fremtiden, og at fremtiden får maksimalt udbytte af deres skolegang, så bør kravet om 95 procent fagdækning i naturfag både fastholdes og ikke mindst opfyldes.

I den sammenhæng er det heldigt, at Danmarks Lærerforening har gjort efter-videreuddannelse til et overenskomstkrav.

Dermed har regeringen mulighed for at slå to fluer med ét smæk, hvis de finder midler, der sikrer, at det i praksis er faguddannede lærere, der inviterer eleverne ind i de nye naturfaglige faglokaler.