Forsker vil se på hvordan private fonde og virksomheder forandrer undervisningssektoren

I takt med at de erhvervsdrivende fonde er blevet rigere, sender de flere og flere penge ind i det danske uddannelsessystem.
Det giver skoleelever mulighed for at blive undervist i Life Fondens smarte mobile naturfagslaboratorier. Lærere og pædagoger kan deltage i Lego Fondens Future Classroom eller man kan søge Villumfonden om støtte til klimaundervisning med håb og handlekraft. For eksempel.
Umiddelbart en tiltrængt styrkelse af folkeskolen, tænker man. Og folkeskolen er jo en grundpille i dansk demokrati og kultur. Men i kølvandet på fondenes vitaminindsprøjtning i skolerne opstår en række mere eller mindre synlige bivirkninger. Dem bør man tage alvorligt og se nærmere på, mener Lucas Cone, adjunkt på Københavns Universitet.
Indsigt
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Maja Bødtcher-Hansen54 årI dag
Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole
Lars Sandahl Sørensen63 årI dag
Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Faglærtes børn vælger oftere hhx























