Forsker vil se på hvordan private fonde og virksomheder forandrer undervisningssektoren

24. oktober 2023 kl. 05.00
I takt med at de erhvervsdrivende fonde er blevet rigere, sender de flere og flere penge ind i det danske uddannelsessystem.
Det giver skoleelever mulighed for at blive undervist i Life Fondens smarte mobile naturfagslaboratorier. Lærere og pædagoger kan deltage i Lego Fondens Future Classroom eller man kan søge Villumfonden om støtte til klimaundervisning med håb og handlekraft. For eksempel.
Umiddelbart en tiltrængt styrkelse af folkeskolen, tænker man. Og folkeskolen er jo en grundpille i dansk demokrati og kultur. Men i kølvandet på fondenes vitaminindsprøjtning i skolerne opstår en række mere eller mindre synlige bivirkninger. Dem bør man tage alvorligt og se nærmere på, mener Lucas Cone, adjunkt på Københavns Universitet.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Millionprojekt skal mindske skolefravær
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer






















