Elevformand: Det gav et lille stik i hjertet, at regeringen har glemt elevernes rolle i skolebestyrelserne

Selvom vi elever kommer til at bruge en masse tid på at snakke om alle de ting, vi synes, der mangler, så er mange af forslagene heldigvis politik, vi elever har forslået i lang tid. Der skal uddannes flere undervisningsmiljørepræsentanter, praksisfaglighed skal fylde mere, samarbejdet med lokale virksomheder skal være tættere og klasseloftet skal sænkes – omend det kun er for de små klasser.  

Bevar projektopgaven

I mine øjne skal udspillet være en samtale om, hvordan folkeskolen forbliver relevant for os elever. Vi elever lever i et såkaldt accelerationssamfund fyldt med alverdens muligheder, hvor alting går stærkt, og der kæmpes om vores opmærksomhed i alle livets arenaer.

Vi elever skal op i otte afgangsprøver, og den første, man vil afskaffe, er den eneste reelt praksisfaglige. For mig virker det lidt skørt. 

Laura Poulsen
Formand, Danske Skoleelever

Derfor rejses spørgsmålet også; hvordan forbliver folkeskolen relevant for os, når der er så meget andet, vi kunne bruge vores opmærksomhed på? Her er en del af mit svar praksisfaglighed – men i særdeleshed også projektorienteret undervisning. 

Derfor bekymrer det mig, at regeringen ikke længere mener, at projektopgaven skal være obligatorisk i folkeskolen. I min optik er projektopgaven et pragteksempel på en praksisfaglig, virkelighedsnær og motiverende eksamensform.

Det, at regeringen gerne vil kigge på nye eksamensformer, er vigtigt, men det skal ske i den rigtige rækkefølge. Vi elever skal op i otte afgangsprøver, og den første, man vil afskaffe, er den eneste reelt praksisfaglige. For mig virker det lidt skørt. 

Min bekymring bekræftes, når regeringen giver udtryk for, at målet med udspillet er at skaffe flere faglærte, og at færre unge skal stå uden for job og uddannelse. Målene er i sig selv positive, men vi skaber ikke en motiverende skole, der er rustet til fremtiden, hvis målet med praksisfaglighed udelukkende er flere faglærte og færre unge uden for job og uddannelse.

Inddrag eleverne selv

Hvis folkeskolen skal sikre unge, der fortsat ønsker at uddanne sig videre i livet, så skal målet være trivsel og en motiverende og god skoledag for alle elever –ikke kun for den lille elevgruppe, man vil tilbyde at komme i juniorpraktik. Jeg drømmer om en skole, der både rummer 12-tals-eleven, den innovationslystne elev og eleven, der har lyst til at bore og banke. Alle elever skal opleve praksisfaglighedens fordele. 

En varieret og motiverende skole var også målet, da man i sin tid lavede folkeskolereformen. Alligevel viste det sig at være svært at få indfriet ambitionerne. Det må ikke blive skæbnen for dette udspil. Heldigvis er der bred enighed om, at parterne omkring skolen i denne omgang skal spille en langt større rolle i tilblivelsen af en mere praksisfaglig skole.

Derfor lægger regeringen også op til, at skolebestyrelserne skal spile en central rolle i udformningen af den praksisfaglighed. Den tanke hilses velkommen blandt mange – også blandt os elever. For der er brug for større lokalt ejerskab i skolen til både elever, forældre og skolens voksne.

Så det gav mig også et lille stik i hjertet, da jeg kunne læse et helt afsnit i regeringens udspil om skolebestyrelsernes rolle og større lokalindflydelse uden at se elevernes rolle eller deltagelsesmulighed i skolebestyrelserne nævnt én eneste gang.

Jeg anerkender fuldt ud, at det er vigtigt at have forældrene med på holdet, når man skal sikre en stærk og lokalforankret skole. Alligevel undrer prioriteringen mig. Sidst jeg tjekkede, var det nemlig os eleverne – og ikke forældrene – der møder ind til undervisning hver dag. 

Klæd elevrepræsentanter bedre på

For mange elever virker skolebestyrelsesmøderne lidt ligesom en fodboldkamp, der udspiller sig sådan her: Man har taget et hold veltrænede voksne mennesker, der har en del erfaring med at spille fodbold. Derudover har man sat en masse ressourcer af til at give dem en dygtig træner, der kan gøre dem kampklar. 

Det nytter ikke noget udelukkende at have fokus på forældres kompetencer i skolebestyrelsen.

Laura Poulsen
Formand, Danske Skoleelever

Overfor voksenholdet på 11 personer sætter man så to utrænede elever. Man bruger ikke tid på at klæde dem på, og ofte kender de ikke engang spillets regler. Så fløjtes kampen i gang, og man kan se de voksne tromle eleverne i 90 minutter – kun afbrudt af en kort kaffepause. 

Det virker måske lidt fjollet, når man stiller det sådan op, men desværre er det virkeligheden til mange skolebestyrelsesmøder, og sådan opleves det af os elever.

Derfor nytter det ikke noget udelukkende at have fokus på forældres kompetencer i skolebestyrelsen. Det er fuldstændig afgørende, at eleverne også klædes på, så vi kender vores rettigheder og indflydelsesrum. Ellers er jeg bekymret for, at eleverne taber kampen, hver gange prøveformer, lærerplaner og andre vigtige beslutninger, som træffes ude lokalt om vores skoledag, skal drøftes. 

Selvom regeringens udspil lægger op til en implementering af mange vigtige og nødvendige initiativer, er der stadig vej igen, før skolen spiller superliga. Jeg tror på, at praksisfagligheden bliver styrket med regeringens udspil, men jeg tror også, at fokusset hurtigt bliver for snævert. I løbet af en skoledag spørger vi elever flere gange os selv: "Hvad skal vi bruge det her til?". Netop dét spørgsmål håber jeg, at regeringen tør stille sig selv en gang til.