Center for Undervisningsmiljø: Karakterer gør kammerater til konkurrenter

Af Jannie Moon Lindskov
Direktør, Dansk Center for Undervisningsmiljø

Vi er mere end et tal! 

Sådan lød budskabet fra Trivselstænketanken i juni 2017 . En tænketank, hvor Dansk Center for Undervisningsmiljø har samlet danske elevorganisationer på tværs af hele uddannelsessystemet.

I 2017 zoomede tænketanken ind på, hvordan eleverne selv oplever præstationskulturen, og hvordan kulturen påvirker dem og deres undervisningsmiljø.

’At præstere’ er en både naturlig og uundværlig del af skole- og uddannelseslivet, men fokus på præstationer kan komme til at fylde så meget, at trivsel - og dermed læring - påvirkes negativt.

Eleverne mener selv, at karakterræset sætter klassefællesskabet under pres. Det er uheldigt, når vi nu ved, at sunde og inkluderende fællesskaber er afgørende for at lykkes med både social og faglig udvikling I skolen.

Det handler om at give eleverne værktøjer til at kunne se sig selv og hinanden som andet og mere end deres karakter.

Jannie Moon Lindskov
Direktør, Dansk Center for Undervisningsmiljø

Eleverne efterlyser samtidig indsatser overfor præstationskulturen, når den bliver for dominerende og udfordrer klassefællesskabet.

Frygten for at fejle
Hvordan kan vi se, at klassefællesskabet er udfordret? Ifølge eleverne selv er det, når klassekammerater bliver til klassekonkurrenter, når der ikke længere er plads til at træde ved siden af eller svare forkert, og når frygten for at fejle bliver så stor, at den fylder mere end lysten til at prøve noget nyt.

Eleverne bruger ganske enkelt deres energi på det forkerte. Fremfor at være deltagende og nysgerrige bruger de kræfterne på at optimere deres ’performance’ rent strategisk: huske at række hånden op et par gange i hver time, afkode hvordan læreren gerne vil have, at de svarer og så videre.

Alt i alt en adfærd, som åbenlyst hæmmer både trivslen og den faglige udvikling hos eleverne. Dette kan vel næppe bifaldes af nogen.

Karakterer, konkurrence og kammerater
Eleverne mener selv, at denne adfærd befordres af flere ting i miljøet omkring børn og unge.

De sociale mediers ’anatomi’, fysiske og psykiske idealbilleder i den offentlige samtale og så videre. Men karakterer i skolen og på uddannelsesstedet står ifølge eleverne som et helt centralt element i problematikken.

Et øget fokus på karakterer skaber et pres i hverdagen, hvor eleverne måler og vurderer sig selv og andre ud fra karakterer. Karaktererne går fra at være et fagligt vurderingsindeks til at være definerende for elevernes selvopfattelse i et bredere socialt perspektiv.

Når karakterer ikke længere bare er noget, man får, men i stedet opfattes som noget man er, så udfordres klassefællesskabet af en konkurrencekultur, hvor eleverne i mindre grad ønsker at samarbejde og hjælpe hinanden.

Klassekonkurrenter
Klassekammerater bliver til ’klassekonkurrenter’, hvilket ifølge eleverne selv går ud over både det sociale og faglige fællesskab i klassen.

Det betyder også, at eleverne ikke føler, de kan fortælle andre, hvis de føler sig pressede. For i et svækket fællesskab styrkes forventningen om, at man skal kunne klare sig selv. Når klassefællesskabet lider, så  påvirkes både elevernes trivsel, motivation og faglige udvikling negativt. Det er efterhånden ret veldokumenteret.

Socialt sammenhold giver faglig gevinst
Eleverne i trivselstænketanken fortæller, at klassefællesskabet har stor betydning for, hvordan de håndterer pres og forventninger, samt hvordan de oplever præstationskulturen.

I sunde og inkluderende klassefællesskaber er det okay at sige fra. Her har man lyst til at hjælpe hinanden  - også når det handler om at indfri de naturlige forventninger til de præstationer, man nødvendigvis møder som elev og studerende.

Det sunde fællesskab er samtidig et effektivt værn, hvis fokus på præstationer og forventninger stjæler billedet og gennemsyrer kulturen i en grad, så trivsel og faglig udvikling er på spil.

Eleverne i trivselstænketanken giver entydigt udtryk for, at fokus på præstationer ikke må overskygge fokus på trivsel og læring.

Klassefællesskaberne kan styrkes, men det kræver indsatser hele bordet rundt. En både politisk blåstempling og skolemæssig prioritering af for eksempel sociale aktiviteter er et konkret bud.

Et styrket socialt sammenhold er et rigtig godt udgangspunkt for et stærkere fagligt sammenhold.

En øget opmærksomhed på de sociale processer i klassen kan med fordel indarbejdes i den faglige undervisning. Pointen er her, at undervisningen gøres til et fællesskabende omdrejningspunkt, der kan øge trygheden og den gensidige tillid blandt eleverne.

Det handler om at give eleverne værktøjer til at kunne se sig selv og hinanden som andet og mere end deres karakter. Det er helt afgørende for opbygning og udvikling af et sundt og trygt undervisningsmiljø.  

Og så skal eleverne og de studerende selv på banen og praktisere en til lejligheden omskrevet version af den gyldne regel: Vær den klassekammerat, du gerne selv vil møde.