Danmarks Lærerforening: Jagten på effektivitet har ramt eleverne

DEBAT:  Beslutningstagernes brug af sammenligninger og benchmark i jagten på de bedst præsterende elever har nået et unødvendigt og urimeligt stadie, skriver Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening.

Af Jeanette Sjøberg
Formand for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Folkeskolen har til alle tider stillet krav til eleverne i form af forskelligartede forventninger, hvoraf det mest karakteristiske og krævende er kravet om, at eleverne konstant lærer og tilegner sig viden.

Det forudsætter hårdt arbejde i form af koncentration og opmærksomhed fra eleven at forholde sig til og lære de mange fags teknikker og discipliner i skolen.

Den danske skoletradition har historisk set sikret balance mellem de faglige krav og pædagogikken, så der også har været plads og rum til alt det, som socialiserer eleverne gennem deltagelse og samvær i skolen.

Desværre er denne balance forrykket – og det er eleverne, som betaler prisen.

Folkeskolen er blevet en skueplads for olympiske discipliner
Der er indført mange nye tiltag de sidste 15-20 år, som har medvirket til ændringer af skolen; PISA-målingerne (2000) der har til formål at teste og sammenligne præstationer og kundskaber i 80 lande, nationale tests (2006) som tester og sammenligner elevers og klassers færdigheder, Fælles Mål (2003/06), elevplaner (2006), trivselsmålinger (2014/15) og så videre.

Kravet om tests og målinger i folkeskolen har samlet set ført til, at vi er ved at forlade den danske skoletradition.

Og med folkeskolereformen har det taget yderligere fart. Eksempelvis har reformen speedet op for læringstempoet, så elever i dag skal præstere samme niveau på 8. klassetrin, som de tidligere skulle efter 9. klasse.

Vi måler og vejer, tester og tjekker, dokumenterer og samler data, hvorved vi har indført en ny OL-pædagogik, der har fokus på, at eleverne bliver bedre, løber længere, hopper højere i en livslang jagt på at præstere bedst muligt.  

I jagten på at få de bedst præsterende elever er skolen gang på gang udsat for optimering, hvilket har medført en effektivisering af den enkelte elevs præstationer.

Skolen er ved at udvikle sig til en skueplads for olympiske discipliner, og eleverne betaler prisen.

Nationale tests skaber utryghed
Vi udsætter eleverne for nationale tests 12 gange i løbet af skoletiden. En testform, der er frustrerende for en stor gruppe af elever og lærere, da de ikke giver synderlig mening.

Resultatet skal formidles til elev og forældre efterfølgende, men hverken elever, forældre eller lærere kan bruge testresultater til meget, da de ikke viser noget om, hvordan eleven lærer eller viser hvordan, lærere og forældre kan hjælpe eleven videre i deres faglige udvikling.

Eleverne i dag er meget bevidste om, at de bliver målt og vejet ved testene med en efterfølgende afgørelse.

Det skaber utryghed, men endnu værre er det at høre eleverne tale om ”at ligge over eller under middel”. Det vil sige, at de konstaterer, at der sker en stempling af dem selv, og de lærer, at samfundet stiller krav om præstation og forbedring.

Beslutningstagernes øgede brug af sammenligninger og benchmark har gennem årene nået et unødvendigt og urimeligt stadie.

Balancen mangler
Det er legitimt, at politikere skeler til benchmark-analyser, når der skal træffes beslutninger, men det bør være i et omfang, der ikke rammer eleverne direkte. Jagten på effektivisering rammer desværre ikke længere kun kommunerne og de ansatte.

Den rammer også eleverne i og med, at der stilles konstante krav om bedre og øget præstation.

Det er som om, at der er en grundlæggende mistillid til, at skolen som institution kan sikre elevernes progression, og der er derfor brug for optimerende evalueringsværktøjer og præstationsmålinger.

Det har en pris, og vi ser skyhøje tal på elever, der føler sig presset i deres skolegang og hverdag pga. testsituationer, karakterkrav, uddannelsesparathedsvurderinger, uddannelsesvalg med mere.  

Det behøver ikke være sådan!

Vi har faktisk alternativer og løsninger, der kan udvikle skolen i en anden retning – hvis vi vil. Lad os bringe balancen i folkeskolen tilbage.

Forrige artikel Djøf-formænd: Omlægning af SU går ud over ressourcesvage studerende Djøf-formænd: Omlægning af SU går ud over ressourcesvage studerende Næste artikel Erhvervsskoleformand: Lokale løsninger kan sikre flere faglærte Erhvervsskoleformand: Lokale løsninger kan sikre flere faglærte