DGS til DSU-medlemmer: Jeres SU-forslag håner den arbejderklasse, I prøver at repræsentere

Af Martin Mejlgaard
Formand Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Debatten om SU er blevet visionsløs og virkelighedsfjern. De konstante angreb på SU’en har trukket opmærksomhed fra en virkelighed, hvor elever og studerende får røde tal på bankbøgerne. Efter at SU’en i 2013 fik et drag over nakken, er der behov for en saltvandsindsprøjtning til ungdommens levegrundlag.

Flere medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har kastet sig ind i diskussionen om SU. De foreslår, at SU på kandidatuddannelser omlægges til lån.

Forslaget er blevet mødt af kritik fra en række forskellige aktører fra uddannelsesorganisationer og kulminerede med, at Enhedslisten krævede garanti for, at SU’en skulle fredes, og SF foreslog, at SU’en igen skal følge lønudviklingen i samfundet. Den mest ambitiøse udmelding er altså, at elever og studerende hverken skal blive rigere eller fattigere. Status quo.

En SU til at leve for
Det tyder på, at når vi diskuterer SU, bliver det alt for ofte et spørgsmål, om vi skal skære eller ej. Vi er blevet så vant til, at SU’en er under angreb, at vi kun kæmper for at bevare skindet på næsen. I de seneste mange regeringsperioder har der aldrig været et roligt øjeblik for SU’en.

Tilbage i 2013 skar den daværende S-SF-R-regering på SU’en til de hjemmeboende og dæmpede regulering af SU’en, så den ikke længere følger lønudviklingen.

Politikerne har stillet sig til takke med det nuværende SU-niveau, hvor elever og studerende enten skal leve i underskud eller tvinges ud på arbejdsmarkedet. 

Martin Mejlgaard
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Det betyder, at elever og studerende år for år bliver fattigere end resten af samfundet. I 2016 forsøgte den daværende V-regeringen at skære yderligere i SU’en. Nu er der sat endnu et angreb ind på SU’en, og diskussionen er åbnet.

I stedet for som automatreaktion at argumentere for at bevare SU’en, kunne vi indlede en diskussion af et solidarisk SU-niveau, hvor man som elev og studerende faktisk har råd til at leve.

I 2018 lavede Nordea et minimumsbudget for udeboende unge under uddannelse. Hvis man kun får udeboende SU, kan man forvente at stå med et underskud på 3.000 kroner hver eneste måned.

Bekæmp stress
Samtidig konkluderer rapporten ’Stress i Gymnasiet’, at mange elever påtager sig et fritidsjob for at have råd til husleje derhjemme, computer til skolearbejdet, tøj og fornøjelser.

Ved siden af et fuldtidsjob som gymnasieelev er et nødvendigt fritidsjob for mange en stressfaktor.

I takt med at flere og flere elever og studerende rammes af stress, angst og depression, kan en del af løsningen være, at de ikke skal lægge fritidsjob oven i et fuldtidsstudie.