DPU-leder: Vi kan ikke se passivt til, når antallet af dårlige læsere stiger

Ny international undersøgelse viser en overraskende negativ udvikling i danske elevers læseevne. Der bliver flere dårlige læsere, og de fleste af dem er drenge, skriver Claus Holm.

Antallet af dårlige læsere i folkeskolen er stigende. Og det er især drenge, der fylder i statistikken, skriver Claus Holm. Foto: Aarhus Universitet

Claus Holm

Lektor, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at du ikke er i stand til at afkode taleboblerne i et Anders Blad, finde vejrudsigten på internettet eller orientere dig i partiernes holdninger til et folketingsvalg.

Det er faktisk situationen for et voksende antal danskere, viser den netop offentliggjorte PIRLS-undersøgelse, som sammenligner 4. klasseelevers læsekompetence i 65 lande. Og selvom danske elever, som gennemsnit betragtet, klarere sig fint, går udviklingen for de svageste læsere desværre i den forkerte retning.

Internationale statistiske undersøgelser som PIRLS kan ikke udpege præcise årsager til udviklingen, men de kan opregne en række fællestræk hos de elever, der klarer sig allerdårligst med læsningen: deres forældre er fattige på økonomiske og kulturelle ressourcer, de læser ikke bøger i fritiden, de taler ikke dansk i hjemmet, og hvis de går på en skole med disciplinære problemer og tilmed er drenge, er der fuld plade på dårlige forudsætninger.

Flest drenge er dårlige læsere

Læsekompetence er et komplekst begreb, som i nedkogt form kan forstås som en elevs evne til at anvende skrift og sortere og danne sig en kritisk forståelse af al den skriftlige information fra mange forskellige typer tekster, som arbejde, fritidsaktiviteter og deltagelse i demokratiet nu engang forudsætter, at man forstår.

Og det er der altså en stigende andel af især unge danske drenge, der ikke gør. Faktisk er de dårligste læsere blevet endnu dårligere.

Selvom danske elever, som gennemsnit betragtet, klarere sig fint, går udviklingen for de svageste læsere desværre i den forkerte retning.
Claus Holm
Institutleder, DPU

En ofte hørt forklaring på faglig mistrivsel er, at folkeskolen er blevet for akademisk, og at dette virker fremmedgørende, især på mange drenge. Nylig forskning fra blandt andet Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet peger dog på, at drenge og piger læser lige meget i skoletiden, men at pigerne hyppigere læser for deres fornøjelses skyld efter skoletid.

Man kan altså sige, at dansklærerne generelt passer deres arbejde godt, og at problemet opstår før skolealderen og i fritidskulturen. Vi ved også, at dårlige læsere er i risiko for at udvikle en modkultur over for skolearbejde, så ringe faglige forudsætninger er selvforstærkende.

De ikke-læsende, ikke-boglige drenge har dermed meget negativ arv at gøre op med på én gang, for det risikerer både at have social, kulturel og køns-karakter. Der ligger derfor en stor pædagogisk opgave for skolen og resten af uddannelsessystemet i forhold til at løfte dem. Og hvordan gør man så det?

Til en start vil en forbedret tidlig indsats formentlig kunne gøre en forskel, og der er inspiration at hente i Finland. En medvirkende årsag til finnernes berømte succes i PIRLS og andre skoleundersøgelser er, ifølge forskere, at man fra første til tredje klasse sætter ind med en målrettet specialpædagogisk indsats i forhold til læsning og skrivning for de henved 20 procent af eleverne, der udviser behov for dette.

Det ”løfter bunden” og reducerer samtidig forskelle i faglige resultater mellem drenge og piger.

Færre bøger i reolerne

Forskningen viser desuden, at en stor del af børns sprogudvikling hænger sammen med kulturforskelle i hjemmene. Der er færre bøger i reolerne hos forældre med lavt uddannelsesniveau eller indvandrerbaggrund, og deres børn hører langt færre ord og måder at formulere sig på, end børn af højtuddannede forældre.

Læs også

Lektorer: Gør som Finland og hent lærere fra universitetet

Reformkommissionen anbefaler derfor at styrke modersmålsundervisningen med fokus på at udvikle tale, skrift og læsning for tosprogede elever og genindføre krav om sprogvurdering, så man kan tilbyde sprogstimulering til børn med dette behov. Det er gode forslag.

Læsekompetence hænger snævert sammen med læselyst, så egentlig kunne de bare læse noget mere i fritiden, men det er, som nævnt, mest piger, der gør brug af denne mulighed.

Drenge læser selvfølgelig også, men når de gør det, er det, ifølge forskere, hovedsageligt korte digitale nyheder på mobilen, der fanger interessen, og mange drenge har en modvilje mod de tekstgenrer, som de forbinder med skoleundervisning.

Drenge læser selvfølgelig også, men når de gør det, er det, ifølge forskere, hovedsageligt korte digitale nyheder på mobilen
Claus Holm
Institutleder, DPU

Så hvis de store børn og unge voksne skal vindes for læsningen, er der anledning til at overveje en ”genremodernisering” i skolen. Desuden findes der indikationer på, at drenge med svage faglige forudsætninger lærer bedre, hvis læreren kan opretholde rimelig ro og disciplin i klasselokalet.

Piger foretrækker generelt en mere egalitær stemning og en oplevelse af personlig relation til læreren. Heldigvis er det muligt at imødekomme begge behov, hvis læreren vel at mærke er bevidst om og tager udgangspunkt i dem.

Højere forventninger til svage elever

På tværs af tidlig og senere indsats bør man altså se på den pædagogik, lærerne omgiver særligt de svage og modvillige læsere med. Det handler blandt andet om passende høje forventninger, både hos lærerne og de unge selv.

Lærere, der står over for klasser med mange fagligt svage elever, er i risiko for at møde dem med velmente-men-lave forventninger. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at fokus forskydes fra den faglige præstation til ros for god opførsel.

Det tilsiger, at forventningerne til især elever fra svagere socioøkonomisk baggrund og/eller anden etnisk baggrund end dansk kan kalibreres bedre.

Med dette sagt er der fortsat behov for mere viden om betydningen af alt det, der omgiver de svageste drenge, skolen og uddannelsessystemet, herunder familie, vennegrupper og det kulturmøde, der opstår ved indgangen til skolen.

Vi kan dog ikke som samfund sidde på hænderne meget længere, for undersøgelser som PIRLS tydeliggør, at det haster med handling.

Politik har aldrig været vigtigere