Erhvervsskoler: Htx og hhx risikerer at miste elever med ny elevfordeling

Af Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne (DEG-L)

Regeringens ekspertgruppe mener, at der skal sættes loft over antallet af klasser på de enkelte gymnasier for at undgå, at en række gymnasier får drænet deres elevgrundlag.

Fornuftigt mener nogle, mens andre er uforstående overfor at skulle aflevere elever, der har valgt deres gymnasium som førsteprioritet. Begge argumenter er forståelige. Politikerne synes at mene, at det første hensyn vejer tungest.

Ekspertgruppen og andre aktører fremfører desuden, at også hhx og htx fremover skal kapacitetsbegrænses, hvilket ikke sker i dag. Men risikerer man hermed at låse søgemønsteret?

Fordeling må ikke blive en respirator
I 2018 valgte 59 procent af gymnasieeleverne stx, 20 procent hhx, 10 procent htx og 11 procent hf. DEG-L ønsker, at de unge fordeler sig mere ligeligt på uddannelserne, men spørgsmålet er, om kapacitetsloft vil være en barriere for det?

Det bør undersøges i de politiske forhandlinger.

Vil vi miste elever på hhx og htx ved at begrænse skolevalget af den simple grund, at der er længere mellem erhvervsgymnasierne, end der er mellem de almene gymnasier? Det tror vi desværre.    

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Og hvad med det politiske ønske om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse fra grundskolen?

Hvordan spiller det sammen med kapaciteter, der skal sikre elever nok til alle de eksisterende gymnasier samtidig med, at årgangene bliver gradvist mindre?

Kan dimensionering pludselig blive aktuelt? Her er det afgørende, at fordelingen ikke bliver en respirator for et gymnasium uden et reelt elevgrundlag.

Skolevalget er vigtigt
For mange unge er det ikke ligegyldigt, på hvilken skole de tager deres gymnasiale uddannelse. Erhvervsgymnasierne arbejder målrettet med faglighed og studiemiljøer for at motivere de unge til hhx eller htx.

Betydningen af skolevalget understøttes ved, at grundskoleeleverne opfordres til at besøge gymnasierne, inden de søger.

Vi kan være bekymret for, at hvis en elev ikke får sit 1. prioritet hhx-ønske på gymnasium X, så vælger eleven ikke automatisk hhx på gymnasium Y, men prioriterer institutionsvalget højere end uddannelsesvalget.

Vil vi miste elever på hhx og htx ved at begrænse skolevalget af den simple grund, at der er længere mellem erhvervsgymnasierne, end der er mellem de almene gymnasier? Det tror vi desværre.  

Lige vilkår for at kunne levere kvalitet
Én ting er sikkert: Elevfordeling og kapacitetsstyring skal ses i sammenhæng med en revision af taxametersystemet.

Politikerne ønsker at udviske konkurrencen mellem gymnasierne. Men selv med elevfordeling vil der være konkurrence på den kvalitet, gymnasierne kan levere.

Hvordan kan denne konkurrence være fair, hvis der ikke er samme muligheder for eksempelvis at aflønne sine undervisere? Det skal der tages hånd om.

Rammer man der, hvor problemet er?
Ekspertgruppens klyngeinddelinger er ikke lige åbenlyse alle steder i landet.

Der er desuden langt færre erhvervsgymnasier end almene gymnasier, og måske giver det ikke mening at flytte på de erhvervsgymnasiale elever – særligt ikke, hvis elever med ønske om hhx og htx ikke skal fordeles til stx for at understøtte mindre almene gymnasier, hvilket ekspertgruppen ikke lægger op til.

Det princip er afgørende for DEG-L.