Erhvervsskoler: Htx og hhx risikerer at miste elever med ny elevfordeling

DEBAT: Der er bred enighed om, at vi skal have mangfoldige gymnasier i hele landet, hvor de unge lære noget og trives. Så langt, så godt. Men vi må sikre, at fordelingen ikke går ud over elevgrundlaget for htx og hhx, skriver Ole Heinager.

Af Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne (DEG-L)

Regeringens ekspertgruppe mener, at der skal sættes loft over antallet af klasser på de enkelte gymnasier for at undgå, at en række gymnasier får drænet deres elevgrundlag.

Fornuftigt mener nogle, mens andre er uforstående overfor at skulle aflevere elever, der har valgt deres gymnasium som førsteprioritet. Begge argumenter er forståelige. Politikerne synes at mene, at det første hensyn vejer tungest.

Ekspertgruppen og andre aktører fremfører desuden, at også hhx og htx fremover skal kapacitetsbegrænses, hvilket ikke sker i dag. Men risikerer man hermed at låse søgemønsteret?

Fordeling må ikke blive en respirator
I 2018 valgte 59 procent af gymnasieeleverne stx, 20 procent hhx, 10 procent htx og 11 procent hf. DEG-L ønsker, at de unge fordeler sig mere ligeligt på uddannelserne, men spørgsmålet er, om kapacitetsloft vil være en barriere for det?

Det bør undersøges i de politiske forhandlinger.

Og hvad med det politiske ønske om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse fra grundskolen?

Hvordan spiller det sammen med kapaciteter, der skal sikre elever nok til alle de eksisterende gymnasier samtidig med, at årgangene bliver gradvist mindre?

Kan dimensionering pludselig blive aktuelt? Her er det afgørende, at fordelingen ikke bliver en respirator for et gymnasium uden et reelt elevgrundlag.

Skolevalget er vigtigt
For mange unge er det ikke ligegyldigt, på hvilken skole de tager deres gymnasiale uddannelse. Erhvervsgymnasierne arbejder målrettet med faglighed og studiemiljøer for at motivere de unge til hhx eller htx.

Betydningen af skolevalget understøttes ved, at grundskoleeleverne opfordres til at besøge gymnasierne, inden de søger.

Vi kan være bekymret for, at hvis en elev ikke får sit 1. prioritet hhx-ønske på gymnasium X, så vælger eleven ikke automatisk hhx på gymnasium Y, men prioriterer institutionsvalget højere end uddannelsesvalget.

Vil vi miste elever på hhx og htx ved at begrænse skolevalget af den simple grund, at der er længere mellem erhvervsgymnasierne, end der er mellem de almene gymnasier? Det tror vi desværre.  

Lige vilkår for at kunne levere kvalitet
Én ting er sikkert: Elevfordeling og kapacitetsstyring skal ses i sammenhæng med en revision af taxametersystemet.

Politikerne ønsker at udviske konkurrencen mellem gymnasierne. Men selv med elevfordeling vil der være konkurrence på den kvalitet, gymnasierne kan levere.

Hvordan kan denne konkurrence være fair, hvis der ikke er samme muligheder for eksempelvis at aflønne sine undervisere? Det skal der tages hånd om.

Rammer man der, hvor problemet er?
Ekspertgruppens klyngeinddelinger er ikke lige åbenlyse alle steder i landet.

Der er desuden langt færre erhvervsgymnasier end almene gymnasier, og måske giver det ikke mening at flytte på de erhvervsgymnasiale elever – særligt ikke, hvis elever med ønske om hhx og htx ikke skal fordeles til stx for at understøtte mindre almene gymnasier, hvilket ekspertgruppen ikke lægger op til.

Det princip er afgørende for DEG-L.

Mangfoldig fordeling ud fra socioøkonomisk baggrund
Og hvad så med en mangfoldig elevfordeling? Vi ønsker ikke at lægge ekstra pres på de unge, i forhold til at det er karakterer, som bestemmer, hvem der skal fordeles. Og så skal vi holde op med at sige, at det er elevernes etniske baggrund, der er problemet.

De unge skæres over en kam, og det er ikke fair overfor alle de elever, som opfører sig ordentligt og passer deres skole. Vores fokus bør i langt højere grad være på en mangfoldig fordeling i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund.

Princippet om hvilende klynger bakker vi op om. Lad politikerne lokalt fokusere på de steder, som kan bruge en hjælpende hånd og så kan man bruge energien alle andre steder på fortsat at levere gode uddannelser til de unge.

Forrige artikel Handelsskole-direktører: Unge vælger uddannelse efter faglighed Handelsskole-direktører: Unge vælger uddannelse efter faglighed Næste artikel Ungdomsringen: Lav opsøgende landsindsats for udsatte børn og unge Ungdomsringen: Lav opsøgende landsindsats for udsatte børn og unge
Denne uge: SFO, FGU og corona

Denne uge: SFO, FGU og corona

KALENDER: Børne- og undervisningsministeren skal i samråd om udgifter til SFO, der bruges på helt andre ting. Hun skal også svare på spørgsmål om FGU, mens regeringens corona-håndtering kommer i fokus. Få overblikket over ugen her.