Filosof: Skolen skal vise, at fremtiden ikke nødvendigvis er digital

Af Niels Jakob Pasgaard
Pædagogisk filosof og lektor

Tirsdag meldte Stine Liv Johansen, der er medieforsker og formand for medierådet, Rasmus Rysgaard, der er kommunikationskonsulent, og Peter Bendix, der er formand for friskoleforeningen, sig ind i debatten om balancen mellem det digitale og det analoge i skolen.

De skriver om to positioner i en skyttegravskrig; hovedløs digitalisering overfor skinger analogisme. De tre debattører mener at have fundet midten.

Skæv balance
Den hovedløse digitalisering kender vi; det er den, der har udskiftet kridttavler med smartboards og bøger med iPads uden hensyn til pædagogik og didaktik, og som er pushet helt ind i kernen af vores politiske system og ned i børnenes lommer af Apple, Google og Singularity University.

Den "skingre analogisme" findes derimod ingen steder. Jeg gætter på, at de tre debattører med ordvalget blandt andet sigter til mit forslag om at lade skoler og uddannelser have bare nogenlunde lige så meget fokus på analogisering som på digitalisering.

Men det er jo hverken skingert eller en 'isme', men blot et forsøg på at tale for en bedre balance mellem det digitale og det analoge i skole og uddannelse.

Børnene har mere end nogensinde brug for at møde verdens ting og hinanden uden digitale vibrationer og forstyrrelser. I

Niels Jakob Pasgaard
Pædagogisk filosof og lektor

Når det udråbes som ”skingert”, er der jo noget, der tyder på, at jeg har en vis pointe i at balancen lige nu er skæv, og noget tyder også på, at de tre debattører ikke helt har fundet midten i skyttegravskrigen.

Verden er mere og andet end teknologi
Nå, men de tre har så alligevel, efter min mening, fundet en vis balance i deres forslag om at tale med skolebørnene om det digitales betydning; om tech-giganter, data-indsamling, om det sociale liv på digitale medier med videre.

Det er vel egentlig et forslag om at prioritere teknologiforståelsen i skolen. Det er jeg tilhænger af, men et øget fokus på teknologiforståelse kræver ikke, at man omfavner digitaliseringen af skolen og børnenes liv som sådan – snarere tværtimod.

At forstå teknologiens betydning for vores tilværelse kan nemlig ikke reduceres til et spørgsmål om, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt på digitale platforme, eller til et spørgsmål om, hvem der indsamler hvilke data hvornår.

De spørgsmål er bestemt væsentlige, men hvis skolens elever for alvor skal forstå de digitale teknologiers betydning for vores fælles liv, må de også lære at se verden som andet og mere end teknologi.

De må gives blik for, at verden først og fremmest findes uden for skærmen. De må gives blik for den analoge og fysiske verdens tingslige kvaliteter og essenser.

Skoler skal prioritere nærværet
Skolen skal nemlig lære børnene dét, de ikke kan lære andre steder. Og de skal nok lære at snappe og se Tik-Tok videoer andre steder. De skal også nok lære at spille Roblox med vennerne, eller at følge nogen på Youtube.

Hvad de til gengæld ikke nødvendigvis lærer udenfor skolen, er, hvad den tid, de bruger på skærmene, ellers kunne have været brugt til.