Filosof: Skolen skal vise, at fremtiden ikke nødvendigvis er digital

REPLIK: Det er vigtigt at prioritere teknologiforståelse i skolen, men det er ikke ensbetydende med øget digitalisering. Skolen skal nemlig også fokusere på nærvær og vise, at fremtiden ikke nødvendigvis er digital, skriver Niels Jakob Pasgaard.

Placeholder image
Der er brug for en bedre balance mellem det analoge og digitale i skolen, så elever lærer, at fremtiden ikke er digital, skriver Niels Jakob Pasgaard. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Jakob Pasgaard
Pædagogisk filosof og lektor

Tirsdag meldte Stine Liv Johansen, der er medieforsker og formand for medierådet, Rasmus Rysgaard, der er kommunikationskonsulent, og Peter Bendix, der er formand for friskoleforeningen, sig ind i debatten om balancen mellem det digitale og det analoge i skolen.

De skriver om to positioner i en skyttegravskrig; hovedløs digitalisering overfor skinger analogisme. De tre debattører mener at have fundet midten.

Skæv balance
Den hovedløse digitalisering kender vi; det er den, der har udskiftet kridttavler med smartboards og bøger med iPads uden hensyn til pædagogik og didaktik, og som er pushet helt ind i kernen af vores politiske system og ned i børnenes lommer af Apple, Google og Singularity University.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Den "skingre analogisme" findes derimod ingen steder. Jeg gætter på, at de tre debattører med ordvalget blandt andet sigter til mit forslag om at lade skoler og uddannelser have bare nogenlunde lige så meget fokus på analogisering som på digitalisering.

Men det er jo hverken skingert eller en 'isme', men blot et forsøg på at tale for en bedre balance mellem det digitale og det analoge i skole og uddannelse.

Børnene har mere end nogensinde brug for at møde verdens ting og hinanden uden digitale vibrationer og forstyrrelser. I

Niels Jakob Pasgaard, Pædagogisk filosof og lektor

Når det udråbes som ”skingert”, er der jo noget, der tyder på, at jeg har en vis pointe i at balancen lige nu er skæv, og noget tyder også på, at de tre debattører ikke helt har fundet midten i skyttegravskrigen.

Verden er mere og andet end teknologi
Nå, men de tre har så alligevel, efter min mening, fundet en vis balance i deres forslag om at tale med skolebørnene om det digitales betydning; om tech-giganter, data-indsamling, om det sociale liv på digitale medier med videre.

Det er vel egentlig et forslag om at prioritere teknologiforståelsen i skolen. Det er jeg tilhænger af, men et øget fokus på teknologiforståelse kræver ikke, at man omfavner digitaliseringen af skolen og børnenes liv som sådan – snarere tværtimod.

At forstå teknologiens betydning for vores tilværelse kan nemlig ikke reduceres til et spørgsmål om, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt på digitale platforme, eller til et spørgsmål om, hvem der indsamler hvilke data hvornår.

De spørgsmål er bestemt væsentlige, men hvis skolens elever for alvor skal forstå de digitale teknologiers betydning for vores fælles liv, må de også lære at se verden som andet og mere end teknologi.

De må gives blik for, at verden først og fremmest findes uden for skærmen. De må gives blik for den analoge og fysiske verdens tingslige kvaliteter og essenser.

Skoler skal prioritere nærværet
Skolen skal nemlig lære børnene dét, de ikke kan lære andre steder. Og de skal nok lære at snappe og se Tik-Tok videoer andre steder. De skal også nok lære at spille Roblox med vennerne, eller at følge nogen på Youtube.

Hvad de til gengæld ikke nødvendigvis lærer udenfor skolen, er, hvad den tid, de bruger på skærmene, ellers kunne have været brugt til.

Læs også

Derfor er det så vigtigt, at flere og flere skoler sætter mobiltelefonerne på pause i skoletiden, og derfor er det så vigtigt, at skolerne prioriterer nærværet og fordybelsen i fagene, de fælles oplevelser i naturen og læsningen i de fysiske bøger.

Fremtiden er ikke digital
Der skal naturligvis også, i et vist omfang, være plads til digitale teknologier i skolens undervisning, men børnene har først og fremmest brug for at erfare, at skolen er et konkret sted, hvor man sanser, lever med hinanden og bliver til, som en efterskoleforstander skrev i det seneste nummer af friskolebladet.

Børnene har mere end nogensinde brug for at møde verdens ting og hinanden uden digitale vibrationer og forstyrrelser. Ikke medieret og forceret på tværs af tid og rum gennem skærme og digitale platforme, men lige hér, lige nu, helt analogt og langsommeligt; i skolen.

Fremtiden er nemlig ikke digital, uanset hvad digitalismens fortalere og tech-giganterne siger. Det kan den ganske vist blive, men ungdommen kan også vælge en anden vej; en vej, hvor der er en bedre balance mellem det digitale og det analoge, end den vi har fundet i dag.

Skolen må vise de unge, at den vej findes. Alt andet vil være et svigt.

Omtalte personer

Peter Bendix Pedersen

Formand, Friskolerne
Lærer, Den Frie Lærerskole

Stine Liv Johansen

Lektor, ph.d., Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet, fhv. formand, Medierådet for Børn og Unge
ph.d, børn og medievaner (Aarhus Uni. 2008)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser