Forsker: Der er konsekvenser ved at trumfe reformer igennem. Folkeskolereformen er skoleeksemplet

Med sit ønske om store reformer må regeringen ikke glemme at lytte til kritik og bekymringer. Her skal de lære af folkeskolereformen, skriver Ronni Laursen.

Det er kun ved at sikre en bred opbakning og forståelse for reformernes mål og konsekvenser, at de kan bidrage positivt til samfundet, skriver Ronni Laursen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Ronni Laursen

Adjunkt, Aalborg Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye flertalsregering har sat sig for at træffe afgørende beslutninger for at sikre velfærdssamfundets fremtidige økonomiske bæredygtighed. Dette inkluderer eksempelvis reformer som afskaffelsen af store bededag og den etårige kandidatuddannelse.

Regeringen mener, at den udviser mod og ansvarlighed ved at implementere disse reformer, og at en politik baseret på nødvendighed og ansvarlighed er afgørende for at fastholde og udvikle velfærdssamfundet. Men det er også vigtigt at erkende, at disse reformer har mødt betydelig modstand.

Selvom det er en flertalsregerings prærogativ at gennemføre reformer, viser historien om folkeskolen, at reformer, der møder modstand, kan udvikle sig i uforudsete retninger og medføre utilsigtede konsekvenser, der ikke kommer nogen til gavn.

Det er vigtigt at huske, at reformer skal implementeres på en måde, der tager hensyn til deres potentielle konsekvenser og de bekymringer, som de kan skabe. Derfor er det afgørende at lytte til kritik og bekymringer og tage dem i betragtning, når reformer bliver udformet og implementeret. Det er kun ved at sikre en bred opbakning og forståelse for reformernes mål og konsekvenser, at de kan bidrage positivt til samfundet og sikre en bæredygtig fremtid for vores velfærdssamfund.

Det er vigtigt at huske, at reformer skal implementeres på en måde, der tager hensyn til deres potentielle konsekvenser og de bekymringer, som de kan skabe.
Ronni Laursen
Adjunkt, Aalborg Universitet

Folkeskolen som eksempel

Jeg har grundigt studeret implementeringen af en læringsplatform i folkeskolen og har for nylig fået publiceret en forskningsartikel om de historiske kampe mellem politikere og Danmarks Lærerforening (DLF) omkring, hvad der konstituerer og forudsætter god undervisning.

Konflikten har rødder i en række reformer, der er blevet indført i folkeskolen i løbet af de sidste tyve år. Det er rimeligt at sige, at konflikten kulminerede med vedtagelsen af lov 409. Hvis du ikke lige kan huske lov 409, så var det et lovforslag, der blev fremsat efter den langvarige lærerlockout i april 2013. Lockouten resulterede i et regeringsindgreb og arbejdstidsaftalen Lov 409.

Lov 409 var i stor udstrækning baseret på arbejdsgivernes forslag til overenskomsten, hvilket fik lærerne til at føle sig trådt på. Desuden var en række folkeskolereformer tæt sammenknyttet. For eksempel var lov 409 en forudsætning for at give eleverne i 2014-skolereformen flere timer uden at ansætte flere lærere. Og læringsplatformen var en teknologi, som politikerne forventede ville være så effektiv som planlægningsværktøj, at lærerne ikke ville opdage, at de nu skulle undervise flere timer og dermed have færre timer til forberedelse.

Læs også

Anders Bondo: Ti år efter folkeskolereformen mangler vi stadig en analyse af, hvorfor det gik så galt

Kommentar

Kampen om god undervisning

Men udover kampen om arbejdstiden var der også en anden konflikt mellem politikerne og DLF – Nemlig en kamp om, hvad der udgør god undervisning og ikke mindst elevernes læring.

Læring er centralt, da det udspringer af ideen om humankapital, hvor det betaler sig at investere i den enkeltes uddannelsesniveau. Uddannelse kan give den enkelte et højere lønniveau, mens det også mindsker risikoen for arbejdsløshed og behov for sociale ydelser.

Mit formål med denne kronik er at forklare, hvorfor kamp og konflikt sjældent styrker de sektorer, hvor kampene udfolder sig.
Ronni Laursen
Adjunkt, Aalborg Universitet

Af frygt for at sakke agterud i det globale uddannelseskapløb og for ikke at levere en høj nok kvalitet, som sikrer eleverne og de unge de nødvendige kompetencer til videreuddannelse, har skolen siden 00'erne været præget af et politisk ønske om en stærk evalueringskultur, der er kommet til udtryk gennem reformer som de nationale test i 2006 og målstyret undervisning fra 2014.

DLF har været modstander af disse evalueringsinitiativer, da de mener, at de ikke er den rigtige måde at understøtte elevernes læring på.

Beslutninger oppefra

Implementeringen af læringsplatformen var præget af en politisk beslutning om, at alle lærere skulle anvende den. Forskning viser, at top-down implementeringer ofte møder store vanskeligheder, hvis ikke man kan forklare meningen med implementeringen.

Men implementeringen af læringsplatformen var yderligere udfordret af, at lærernes erindring om lockouten blev aktiveret samtidig med, at platformen skulle anvendes til en bestemt evalueringspraksis, som mange lærere ikke mente kvalitativt ville forbedre deres undervisning.

Læring er den afgørende logik i folkeskolen, og der er ikke tvivl om, at politikerne og DLF har forskellige syn på, hvordan læring skal fremmes. Mit formål med denne kronik er at forklare, hvorfor kamp og konflikt sjældent styrker de sektorer, hvor kampene udfolder sig.

Læs også

18 markante uddannelsesstemmer: Utålmodig reformiver er ineffektiv uddannelsespolitik

Debat

I folkeskolen er de fleste reformer efterfølgende blevet justeret på baggrund af modstand fra praksis. Men på grund af styrken i humankapital-teorien fortsætter ideen om en stærk evalueringskultur med at leve videre, selvom reformerne er blevet justeret.

I det lys kan mine undersøgelser jo faktisk anvendes af regeringen som et incitament til at gennemføre reformerne med store bededag og den etårige kandidatuddannelse, eftersom mine analyser peger på, at den centrale lærings- og evalueringsdiskurs i folkeskolen har overlevet de politiske indrømmelser som justeringerne i eksempelvis 2014-reformen og læringsplatformen har betydet.

Det kan således være, at den stærke økonomiske diskurs, der konstituerer argumenterne bag reformerne om store bededag og etårige kandidatuddannelser, faktisk overlever den betydelige modstand, de mødes med, og de kampe som formentlig vil præge sektorerne i rum tid.

Reformer kan give utilsigtede bagslag

Hvis jeg var i en position, hvor jeg skulle rådgive flertalsregeringen, ville jeg ikke anbefale at gennemtvinge reformer og vente på, at alt falder til ro igen. For selvom læring er den dominerende logik på folkeskoleområdet, så har kampene ført til en række utilsigtede konsekvenser.

For eksempel viser den seneste TIMSS-undersøgelse, at eleverne faktisk er blevet dårligere til matematik efter indførelsen af målstyret undervisning og OECD-undersøgelser viser også, at danske lærere oplever en manglende anerkendelse af deres profession på samfundsniveau.

Hvis jeg var i en position, hvor jeg skulle rådgive flertalsregeringen, ville jeg ikke anbefale at gennemtvinge reformer og vente på, at alt falder til ro igen.
Ronni Laursen
Adjunkt, Aalborg Universitet

Det er ikke svært at forestille sig, at elevernes dårligere matematikresultater hænger sammen med, at lærerne med lov 409 har fået mindre tid til at forberede god undervisning og oplever læringsplatformen som kontrollerende for deres praksis, hvilket mindsker deres motivation.

Rekrutteringen til lærerprofessionen havde sikkert også været lettere, hvis ikke politikerne havde brugt meget energi på at nedgøre lærernes arbejde under overenskomstforhandlingerne i 2013. Ligesom det er svært at forestille sig, at de arbejdsvilkår, som er fulgt i kølevandet af reformerne, ikke påvirker hvor mange nyuddannede lærere, der forlader folkeskolen.

Læringsdiskursen kan altså godt overleve justeringer af reformer, men kampene mellem politikerne og lærerne om, hvad der udgør god undervisning, har haft betydelige negative konsekvenser for andre vigtige elementer i folkeskolen. Historien om folkeskolen viser således, at det er svært for politikerne at gennemføre deres intentioner i praksis, når der opstår modstand i folkeskolen.

Pas på med "trumf-igennem-tilgang"

Det er selvfølgelig rent spekulativt fra min side at sige noget om, hvordan implementeringen af flertalsregeringens mange modige, ansvarlige og økonomisk nødvendige reformer vil forløbe.

Men jeg mener, at folkeskolen kan give os en god indsigt i, hvilke mekanismer der træder i kraft, når oplevelsen er, at ting bliver trumfet igennem. Det er langt fra sikkert, at de modige, ansvarlige og økonomisk nødvendige reformer faktisk vil få den ønskede effekt.

Regeringen har naturligvis ret til at gennemføre de reformer, de ønsker, men hvis de vil undgå gentagelsen af tidligere negative erfaringer, kunne det være en god idé at inddrage relevante aktører, lave konkret forhandlinger og mere søge mod kompromiser alle aktører kan se sig selv i.

Mod og ansvarlighed bør måske i stedet for en økonomisk rationalitetsdiskurs referer til en vilje til samarbejde. Ud fra min viden om folkeskolen vil en sådan strategi skabe langt bedre og mere bæredygtige resultater end en ’trumf-igennem-tilgang’.

Læs også