Skole-eksperter: Efteruddannelse for lærere findes allerede – men de får ikke lov

De er de færreste lærere, som får lov at videreuddanne sig, og dem, der gør, får ikke tid nok. Derfor er der ikke brug for nye uddannelser, men for en ændring af systemet, skriver Jesper Bruun, Karina Magnussøn Andresen og Nina Waaddegaard.

Lærere, der ønsker at udvikle undervisningen, kan møde så mange udfordringer, at de risikerer at brænde ud. Det kan gøre videreuddannelse til en flugtvej frem for et udviklingsværktøj, skriver Jesper Bruun, Karina Magnussøn Andresen og Nina Waaddegaard. — Lærere, der ønsker at udvikle undervisningen, kan møde så mange udfordringer, at de risikerer at brænde ud. Det kan gøre videreuddannelse til en flugtvej frem for et udviklingsværktøj, skriver Jesper Bruun, Karina Magnussøn Andresen og Nina Waaddegaard.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Jesper Bruun, Karina Magnussøn Andresen og Nina Waaddegaard

Hhv. lektor, konsulent og forskningsassistent, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Professionshøjskoler og universiteter skal udvikle bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere. Sådan lyder ønsket fra regeringens nye politiske program for folkeskolen.

Der er intet galt med målet. Vi har så absolut brug for at give lærerne mulighed for at udvikle deres faglighed og undervisning. Og vi har brug for at gøre lærerlivet mere attraktivt, så dygtige lærere ikke forsvinder fra klasseværelserne.

Men problemet er ikke manglende tilbud. Efteruddannelser til lærere findes allerede. Hvad vi til gengæld mangler, er et system, der tillader og opmuntrer lærere til at udnytte dem.

Vi mangler for eksempel skoleledere, der har overskuddet til at sende deres lærere afsted. Det kræver midler til vikartimer, og særligt inden for stem-fagene er det en udfordring at finde kvalificerede afløsere.

Selv hvis dette lader sig gøre, og skolelederen giver grønt lys til, at en lærer kan videreuddanne sig, så mangler lærere ofte rimelige rammer for at videreuddanne sig.

Sat på spidsen: Selvom lærerne er villige, får de ofte ikke lov, og de der gør, får ikke nok tid.

Evnen til at videreuddanne lærere undermineres

En uddannelse som kandidaten i stem-undervisning er rettet til lærere, der vil udvikle den naturvidenskabelige undervisning i grundskolen.

Sat på spidsen: Selvom lærerne er villige, får de ofte ikke lov, og de der gør, får ikke nok tid
Jesper Bruun, Karina Magnussøn Andresen og Nina Waaddegaard

Og muligheden for at tage uddannelsen på halv tid som erhvervskandidat skulle netop gøre det muligt, at udvikle sig fagligt i samspil med det daglige arbejde.

Lærere skulle altså kunne videreuddanne sig uden at trække sig fra arbejdsmarkedet.

I stedet er vores oplevelse den modsatte. Lærerne skal kæmpe uforholdsmæssigt meget for at få lov til at videreuddanne sig. Og hvis ledelsen endelig giver grønt lys til videreuddannelse, gives der ikke tid nok.

For mange bliver det simpelthen nemmere at trække stikket og tage to års orlov for at tage en fuldtidskandidatuddannelse. Stik imod regeringens ambitioner for erhvervsrettede videregående uddannelser.

Samtidig ser vi, at retningslinjerne for erhvervskandidatuddannelsen, som kræver en kontrakt mellem virksomhed og universitet, ikke altid overholdes. Det går ud over den studerende, der bliver fanget mellem to systemer med høje forventninger.

For eksempel havde en af vores studerende fået fri hver mandag til at tage uddannelsen som erhvervskandidat. Men da det blev klart, at hver anden mandag var gruppearbejde, besluttede lederen, at læreren godt kunne undvære dette og undervise i stedet.

Fra vores synspunkt er dette uacceptabelt, idet vores studerende på disse dage har konkrete opgaver, som de skal løse for at kunne opnå uddannelsens mål.

Læs også

Folkeskolen har brug for meget mere end en kvalitetsreform

Kommentar

Eksemplet illustrerer nok også et generelt pres i folkeskolen. Vi går ud fra, at skoleledere vil deres lærere og elever det bedste.

Men de har også en hverdag hvor knappe midler og mange opgaver skal gå op. Dette pres kan gå ud over opbakningen til den enkelte lærer der ønsker at videreuddanne sig.

Med manglende opbakning fra arbejdspladsen ender mange af vores erhvervsstuderende med at ønske at skifte til fuldtidsstudiet, eller måske helt at stoppe deres videreuddannelse, da det bliver for belastende at balancere arbejde og studier.

Manglende roller efter videreuddannelse

Muligheder for videreuddannelse er en nødvendig brik i opskriften på et attraktivt lærerliv. Men selv hvis mulighederne var bedre, ville vi stadig mangle karriereveje i folkeskolen for de lærere, der videreuddanner sig.

Videreuddannelsen skulle gerne gøre det muligt for læreren at påtage sig nye roller, så skolens undervisning i sidste ende forandres til det bedre.

Det er derfor et problem, når der er strukturelle barrierer, der gør det svært at tage en ny rolle og skabe forandringer.

Lærere, der ønsker at udvikle undervisningen, kan møde så mange udfordringer, at de risikerer at brænde ud
Jesper Bruun, Karina Magnussøn Andresen og Nina Waaddegaard

Vores indtryk er, at lærere generelt ikke får mulighed for at udvikle praksis, de mangler tid til at planlægge, udføre og reflektere over nye tiltag og har for mange lektioner om ugen.

Lærere, der ønsker at udvikle undervisningen, kan møde så mange udfordringer, at de risikerer at brænde ud. Det kan gøre videreuddannelse til en flugtvej frem for et udviklingsværktøj.

Dette billede står i åbenlys kontrast til en videreuddannelse, som netop skulle forandre undervisningen til det bedre.

En del af vores studerende ser deres bedste mulighed for at forandre folkeskolen i organisationer som ikke er folkeskolen, for eksempel forlag og læreruddannelsen.

Det synes vi faktisk er godt set af dem, men det er klart, at lærere ikke burde føle sig nødsaget til at forlade skolen, hvis de vil bruge deres nye uddannelse.

Se på lærernes hverdag

Vi mener, at alt dette underminerer vores samfunds evne til at videreuddanne lærere.

Det er glædeligt, at regeringen som en del af planen sætter penge af, for det kommer til at koste penge at rette op på. Og de penge skal bruges på en måde, så den hverdag lærere har i praksis laves om.

Lærerne skal undervise mindre, men med højere kvalitet.

Læs også

Uddannelsesforskere: Erfaring fra Hjørring viser, at juniormesterlære er dilemmafyldt

Debat

Det betyder, at der skal være mere tid til planlægning, refleksion og samarbejde. Til at lærere videreuddanner sig – både gennem uddannelsestilbud og som en del af deres egen praksis.

Der skal være tid til vidensdeling, til at sætte sig ind i nye ting og til at lærere møder hinanden, udveksler erfaringer og afprøver ideer.

Hvis det lykkes, vil det ikke alene være attraktivt for lærere at videreuddanne sig. Det ville også kunne lade sig gøre i praksis.

Politik har aldrig været vigtigere