Gymnasieelever: Taxametersystemet skaber social ulighed

Af Peter Hove og Alma Tynell
Gymnasieelever og hovedbestyrelsesmedlemmer i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Gymnasier skal tilbyde den samme uddannelseskvalitet, uanset om du bor i Faaborg eller på Frederiksberg. Men sådan er virkeligheden ikke i dag.

Siden 2007 har de danske gymnasier fungeret som selvejende institutioner, som har fået midler af et taxametersystem, som groft sagt giver penge per elev. Ideen var at give uddannelserne en indsprøjtning af virksomhed, så de ville forbedre kvaliteten af sig selv.

Vi deler ambitionen om at forbedre uddannelsernes kvalitet, men måden, man valgte at gøre det på, har resulteret i det stik modsatte.

Gymnasierne agerer virksomheder, og de fokuserer på konkurrencen om at suge elever til sig for at forbedre gymnasiets økonomi, frem for at fokusere på det, uddannelserne er der for. Nemlig at uddanne.

Man har prioriteret reklamer i stedet for lektiecafeer og branding frem for kvalitet. Og det mærker vi elever tydeligt.

Man har prioriteret reklamer i stedet for lektiecafeer og branding frem for kvalitet. Og det mærker vi elever tydeligt. 

Peter Hove og Alma Tynell
Gymnasieelever og hovedbestyrelsesmedlemmer i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Selvejet skaber stor social ulighed
Selvejet og taxametersystemet giver skolerne forskellige økonomiske muligheder alt efter, hvor man er placeret i landet. Storbygymnasierne har mulighed for at tilbyde langt bedre kvalitet på undervisning end udkantsgymnasierne.

Det skaber stor social ulighed, når det ene gymnasium kan udbyde studieretninger, som det andet ikke kan, og når det tredje har en skolepsykolog, som det fjerde ikke har.

Når der er så stor forskel på, hvad de forskellige gymnasier kan tilbyde, har det også stor betydning for, hvilke forudsætninger man har for resten af sin tur i uddannelsessystemet.

Men om du bor i en storby eller småby må aldrig diktere dine muligheder for at få en god uddannelse.