Debat

Uddannelsesbestyrelser: Selvejet skal udvikles, ikke afvikles

DEBAT: Selvejende erhvervsskoler og gymnasier bliver i debatten taget til indtægt for mange af de udfordringer, som ungdomsuddannelserne står med. Vi skal ikke afvikle selvejet, men se på dets vilkår, skriver to bestyrelsesforeninger.

Alle problemer løses ikke ved at afvikle selvejet. Det er den bedste styringsmodel for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, skriver to bestyrelsesforeninger.
Alle problemer løses ikke ved at afvikle selvejet. Det er den bedste styringsmodel for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, skriver to bestyrelsesforeninger.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Goldschmidt, Kasper Palm, Nils-Georg Lundberg og Stig Wall
Hhv. formand og næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand og næstformand, Gymnasiernes Bestyrelsesforening

”Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt. I stedet lader vi mennesker tage ansvaret selv. Vi lever i år 2020. Vi er en af verdens bedst uddannede befolkninger. Vi behøver ikke lovgive om alt mellem himmel og jord”.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i Folketingets åbningstale, da hun præsenterede idéen om at give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde til at skabe de bedste resultater lokalt.

Vi er meget enige med statsministeren. Vi tror også på, at kræfter der arbejder lokalt for at sikre de bedste løsninger for netop de borgere, som bor der, fungerer langt bedre end central detailstyring.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er det princip, som vi på erhvervsskolerne siden 1991 og på de almene gymnasier siden 2007, har drevet skolerne efter. Ikke med fuldstændig frihed, men gennem et statsligt selveje, hvor ansvaret for skolernes drift, leverancer og kvalitet ligger hos lokale ledere og lokalt forankrede bestyrelser.

Bestyrelsen udstikker de overordnede retningslinjer, fastlægger strategi, personalepolitik med videre. Økonomien tildeles institutionen efter de opgaver, der skal løses, og bestyrelsen beslutter i samspil med ledelsen, hvordan budget og ressourcer bedst sættes i spil inden for de rammer, Folketinget opstiller.

De selvejende institutioner har vist evne og vilje til at tilpasse sig de ændrede vilkår og målsætninger for at sikre uddannelse til alle. 

Lars Goldschmidt, Kasper Palm, Nils-Georg Lundberg og Stig Wall
Hhv. formand og næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand og næstformand, Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Er selvejet selve problemet?
Vi mener selv, at vi langt hen ad vejen har gjort et godt stykke arbejde. Det statslige selveje sikrer politikerne en model, hvor centrale regler, besparelser og stramninger bliver udmøntet lokalt.

Betyder det altid optimale løsninger? Nej. Som bestyrelsesmedlemmer har det ikke været sjovt at være vidne til afskedigelser, når sektoren år efter år er blevet pålagt besparelser i form af omprioriteringsbidrag.

Og det er fortsat ikke sjovt at skulle spare på mentorordninger, psykologhjælp og andre ekstra indsatser, fordi sektoren stadig skal spare. For mange bestyrelsesmedlemmer og ledere giver det faktisk ikke mening.

Men selvejet imødekommer centrale politiske bestemmelser og tilpasser driften, så vi fortsat kan have uddannelsesudbud i hele Danmark. Selvejet gennemfører i praksis det, som politikerne ønsker.

Derfor forstår vi heller ikke, at selvejet fremhæves som værende selve problemet. Vi mener, at problemet er de vilkår, selvejet har at navigere i. Det er her, der skal findes løsninger på udfordringerne.

Konkurrence om eleverne
En af de ting, der nævnes i debatten, er en konkurrence om eleverne, som man frygter, vil blive værre de næste 10 år, hvor ungdomsårgangene bliver mindre. Mange meningsdannere synes at være af den opfattelse, at konkurrencen alene skyldes selvejet, hvor skolerne bare vil tjene penge.

Det mener vi ikke. De selvejende skoler har til opgave at få så mange unge som muligt til at tage en ungdomsuddannelse, hvor de trives og får kompetencer til beskæftigelse eller yderligere uddannelse.

Ud fra disse politiske ønsker, arbejder skolerne for at synliggøre deres uddannelsestilbud. Og skolerne gør, hvad de kan, for at holde eleverne fast i uddannelsesforløbet, så de ikke ender som de i forvejen 50.000 unge under 25 år, som hverken er i uddannelse eller job.

Læs også

Så når selvejende institutioner fremstilles som virksomheder, der alene tænker ud fra et økonomisk perspektiv, så mener vi, at det er en fejlfortolkning.

Skolerne er non-profit institutioner, der er økonomisk og juridisk ansvarlige i forhold til politiske dispositioner, og som har til formål at skabe de bedste rammer for den kerneydelse, som skolerne skal tilbyde – nemlig kvalitetsuddannelse til eleverne.

Uddannelser til alle
De selvejende institutioner har vist evne og vilje til at tilpasse sig de ændrede vilkår og målsætninger for at sikre uddannelse til alle. Ud fra de lokale behov og muligheder, har bestyrelserne valgt de løsninger, der passer bedst i den sammenhæng.

Nogle har valgt tættere samarbejde med andre, andre er indgået i campusdannelser og andre igen har valgt fusioner for på den måde at optimere anvendelse af økonomi og ressourcer. Alt sammen for at sikre robuste institutioner og dermed bidrage til at sikre lokalt tilgængelige uddannelser til alle.

Vilkårene for at drive uddannelse er vidt forskellig afhængig af, hvor i landet man befinder sig. Derfor er der behov for, at politikerne giver bedre vilkår for selvejet at navigere i, så rammevilkårene understøtter de lokale muligheder og ønsker – og ikke blot foreskriver en enkelt løsningsmodel. Eksempelvis får hver institution i dag ét grundtilskud.

Når to skoler fusionerer, mister den samlede nye skole det ene grundtilskud efter fire år. Det understøtter ikke, at flere skoler finder sammen lokalt, da pengene, der kunne bruges til mere udvikling og kvalitet, i stedet ryger i statskassen.

Kvalitet i uddannelserne
Den centrale opgave for bestyrelserne i samarbejde med ledelsen er at sikre kvaliteten af uddannelserne til gavn for eleverne – uanset skolens størrelse eller antal af uddannelser.

Der er således i institutionsrapporten intet belæg for at sige, at store eller små skoler leverer bedre eller dårligere kvalitet. Det er ikke skolens størrelse, der afgør kvaliteten, men derimod forvaltningen af undervisningen, elev-lærerrelationen og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Det er kerneopgaven for alle selvejende skoler. Hvis ikke de har opmærksomhed herpå, så kan der være behov for et centralt tilsyn, som kan få skolen på rette kurs igen. Tilsyn er også et vilkår for selvejet.

Selvejet skal udvikles, ikke afvikles
Vi mener, at selvejet er den bedste styringsmodel for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedring, hvilket vi meget gerne går i dialog med politikerne om.

Men at tro, at alle problemer løses ved at afvikle selvejet og drømme sig tilbage til en tid, hvor skolerne lå under amterne, eller at mene, at løsningen ligger i en stram central styring fra Slotsholmen, er vi ikke med på.

I stedet skal der ses på vilkårene for selvejets udfoldelse. Det er her, de gode løsninger er gemt. Det første sted er taxametersystemet, som grundlæggende er en god konstruktion, men hvor siloopdelte knopskydninger har virket kontraproduktivt. Her spiller vi gerne ind med idéer.

Så kære politikere - hav tiltro til, at der også på de almene gymnasier og på erhvervsskolerne sidder ”mennesker, der tager ansvaret selv” og med et selveje i fortsat udvikling kan sikre alle lige adgang til god uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Palm

Formand, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Bestyrelserne, forbundssekretær, Dansk Metals uddannelsessekretariat
Maskinarbejder

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Nils-Georg Lundberg

Formand, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Formand, Hjørring Gymnasium
cand.mag (Aarhus Uni. 1975)

0:000:00