Regeringen lemper budgetlov og åbner for forudbetaling af private leverandører

AFTALE: Folketinget slår med ny hjælpepakker hul på udgiftslofterne og giver staten mulighed for at betale private leverandører for varer, der først leveres senere. Også kommuner og regioner kan få samme mulighed.

Når landets folkeskoler alligevel står tomme, kan kommunerne med fordel udnytte muligheden til en grundig hovedrengøring og være med til at holde virksomhederne beskæftiget.
Når landets folkeskoler alligevel står tomme, kan kommunerne med fordel udnytte muligheden til en grundig hovedrengøring og være med til at holde virksomhederne beskæftiget.Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Hverken staten, kommuner eller regioner skal spare på andre områder eller bekymre sig om at udløse en statslig straf som følge af ekstraudgifter til bekæmpelse af covid-19.

Det slår regeringen og Folketingets partier fast med den hjælpepakke til erhvervslivet, der blev vedtaget torsdag.

Med aftalen lægges der op til, at også kommuner og regioner skal have de nødvendige ressourcer, som coronakrisen nødvendiggøre. Og finansminister Nicolai Wammen (S) vil benytte sig af muligheden for at undtage de ekstraordinære udgifter fra budgetlovens udgiftslofter.

Dokumentation

Ny hjælpepakke med fokus på offentlig økonomi og indkøb

Flere ressourcer og lempede udgiftslofter

"Der etableres med aktstykke en hjemmel til, at statslige myndigheder vil kunne afholde ekstraordinære udgifter som følge af covid-19. Afholdelse af driftsudgifter (driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed) på tværs af staten vil kunne ske med Finansministeriets godkendelse."

"For øvrige udgiftskrævende tiltag – herunder tiltag med henblik på at afbøde kon-sekvenser for erhvervslivet samt til at dække et øget udgiftsbehov i regioner og kommuner – vil der skulle forelægges særskilte aktstykker for Folketingets Finansudvalg."

"Parterne noterer sig, at regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner og KL med henblik på at sikre, at der tages de fornødne skridt og er de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i forhold til covid-19 i 2020."

"Partierne noterer sig, at finansministeren i lyset af situationens helt særlige karakter vil anvende sin administrative bemyndigelse i budgetlovens § 12 til via bekendtgørelse at undtage covid-19-relaterede udgifter i 2020 fra udgiftslofterne."

"I stat, kommuner og regioner vil de tilførte midler således kunne afholdes uden at fortrænge øvrige udgifter."

Offentlige indkøb

"Parterne er er enige om, at det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem den ekstraordinæere økonomiske situation som følge af covid-19."

"Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at der til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, der har betydning for indkøb i staten."

Dispensationerne vil give mulighed for følgende:
• Forudbetale leverancer frem til 1. juli med en værdi på højst 1 mio. kr.
• Undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse), gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til covid-19.

"Regeringen vil snarest sende et aktstykke til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel hertil. Hvis den nuværende ekstraordinære situation forbedres inden da, trækkes dispensationerne tilbage inden 31. oktober 2020."

"Regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner."


Kilde: Finansministeriet


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00