Lisbeth Knudsen: Regeringens lange forhandlingsforløb sætter folkeskolen i et uafklaret vakuum

Derfor skal der også lyde en anerkendelse af, at regeringen lægger op til et langt diskussions- og forhandlingsforløb omkring folkeskoleudspillet både med forligspartierne og alle andre interessenter. Og en anerkendelse af, at diskussionen ikke foregår i lukkede rum, men at regeringen spiller åbent ud med sine intentioner, med de manglende konkretiseringer her og der, som det måtte betyde lige i første omgang.

Der skal lyde en anerkendelse af, at regeringen lægger op til et langt diskussions- og forhandlingsforløb omkring folkeskoleudspillet

Lisbeth Knudsen

Med alt det gode sagt om det, så er konsekvensen af den positive og åbne forhandlings- og debatmetode, at folkeskolen de kommende to-tre år vil befinde sig i et uafklaret vakuum. Midt i kommunernes budgetkrise er det bare ikke et godt sted at stå. Hvis de politiske forhandlinger først går i gang efter nytår med henblik på første runde implementering i efteråret 2024 og endnu mere i 2025 eller 2026, så er der lang vej hjem for dem, der skal føre forandringerne ud i livet.

Samme vakuum er der omkring regionernes fremtid, mens Strukturkommissionen sidder og arbejder frem til foråret 2024. Så går der sikkert en rum tid frem til efteråret 2024, inden der kommer en politisk opfølgning, som så måske kan have en effekt fra 2025/2026. Også omkring det specialiserede socialområde er der et vakuum, mens der sidder et ekspertudvalg og kigger på udviklingen der, og der afventes, om der kommer væsentlige ændringer i prioriteringerne på socialområdet.

Derfor ville det være hensigtsmæssigt, hvis regeringens positive metode med åben fremlæggelse af udspil og en offentlig debatperiode efterfulgt af politiske forhandlinger suppleres med en deadline for, hvornår der så træffes beslutninger. Regeringen ser jo blandt andet med folkeskoleudspillet ud til at have planlagt rammerne for den økonomiske implementering.

Derfor burde det også være muligt at melde åbent ud om de forskellige faser hen mod beslutningerne, med tanke på, at der er medarbejdere i skoler, på sygehuse, på bosteder og alle mulige andre steder i den offentlige sektor og ledelser i kommuner og regioner, der skal navigere i reformland, mens der tænkes, diskuteres og besluttes.

Med alt det gode sagt om det, så er konsekvensen af den positive og åbne forhandlings- og debatmetode, at folkeskolen de kommende to-tre år vil befinde sig i et uafklaret vakuum

Lisbeth Knudsen

Der har været skrevet meget om skandalerne i skat. Mindre om en folkeskolereform fra 2013, der aldrig lykkedes med de opstillede mål, og som hverken har styrket elevernes faglighed eller trivsel – snarere det modsatte. Og som heller ikke fik styrket dens sociale mobilitet. Dengang handlede det om at tage styringsgreb på folkeskolen for at højne kvaliteten i undervisningen.

Nu handler det om at slippe skolen fri, vise udstrakt tillid til kommunerne, skolelederne, lærerne og forældrebestyrelserne, for at højne kvaliteten i skolen. Om at give børnene flere valgmuligheder for at øge motivationen og trivslen.

Nu skal færre timer være bedre undervisningstimer, i stedet for at flere timer var svaret i den gamle reform. Nu skal flere selvvalgte timer, færre læringsmål og mindre evalueringskultur skabe flere glade børn og en mere praksisnær skole. Farvel til Ritt Bjerregaards enhedsskole fra 1975, der skulle skabe mere lighed, og til Christine Antorinis heldagsskole, der skulle stramme op på de faglige resultater i folkeskolen.

Goddag til Mattias Tesfayes frisatte folkeskole.

Det er spændende, hvordan friheden på en gang øger trivslen og motivationen hos eleverne og løser den kæmpeudfordring, at gruppen af elever, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger til at påbegynde en ungdomsuddannelse, fortsat er stor. Hver tiende elev opnåede ikke mindst 02 i både dansk og matematik i 9. klasse i 2022, og op imod 1 ud af 7 afsluttede 9. klasse uden at leve op til kravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Det ville være hensigtsmæssigt, hvis regeringens positive metode suppleres med en deadline for, hvornår der så træffes beslutninger

Lisbeth Knudsen

Omkring hver tiende elev afslutter folkeskolen i dag uden at aflægge alle obligatoriske prøver. Det gælder især elever i specialtilbud, hvor 8 ud af 10 ikke aflægger alle obligatoriske prøver. Og så har vi den igen med de sammenfiltrede problemer, for mange af dem havner i gruppen af unge uden job eller uddannelse i det hele taget.

Regeringen har taget hul på et travlt folketingsår i reformsporet. Forhåbentlig vil mange benytte sig af den åbne proces og debatten, når vi skruer på et af de store tandhjul i samfundsmaskineriet som folkeskolen, og forhåbentlig vil det give mere velfunderede resultater, der er bedre forankret hos dem, der skal bruge løsningerne.

Man kunne også have det lønlige håb, at der dermed skabes grobund for en mere vellykket implementeringsproces end sidste gang i 2013, når sømmene først skal hamres i til de endelige løsninger.