Rektor: Segregering truer den demokratiske dannelse

DEBAT: Faldende elevtal skyldes ikke en dårlig skolekultur eller at elever søger efter kvalitet. Det skyldes segregering i samfundet. Hvis ikke der tages hånd om problemet, bliver sammenhængskraften og den demokratiske dannelse udfordret, skriver Mogens Andersen.

Af Mogens Andersen
Rektor, Høje-Taastrup Gymnasium

”Rektor - vores ældste er studenter fra Høje Taastrup Gymnasium, og det var vi og de glade for – men kan du sikre et dansk ungdomsmiljø for vores yngste?”

”Vi er glade for at gå på Høje Taastrup Gymnasium, men nu er vi for mange og for ens, så vores små  søskende skal ikke starte her efter sommerferien.”

Dette er blot to udsagn fra forældre og elever fra de sidste par år, der fortæller noget om udfordringerne, der er for et gymnasium på den Københavnske Vestegn. Hvad sker der? Fra den ene dag til den anden (sådan virker det) ændres søgemønstret til skolen.

Fra et stigende søgetal år efter år frem til 2015/16 for STX på skolen til en halvering 2017-19. Og reduktionen i ansøgere rammer kun de almindelige STX- klasser - ikke vores ansøgninger til STX – ASF klasserne (autister) og ikke ansøgningerne til HF-klasserne.

Eleverne søger ikke efter kvalitet
Hvorfor ser vi denne udvikling på Høje Taastrup Gymnasium, som vi har set den på Langkær Gymnasium i Århus og før det på Ishøj Gymnasium og Kongsholm i Albertslund?

Er det fordi den faglige kvalitet er for ringe? Undervisningsministeriet måler først og fremmest den faglige kvalitet ved at se på skolernes løfteevne. Populært sagt om elevere bliver dygtigere sammenlignet med gennemsnittet for sammenlignelige elever på landsplan.

Siden 2010  kan vi følge skolernes løfteevne. I den klyngemodel, som ekspertgruppen har anbefalet for Høje Taastrup Gymnasium bestående af tre Roskilde-gymnasier og Høje Taastrup Gymnaisum, er resultatet, at kun Høje Taastrup Gymnasium har en løfteevne, der er som forventet eller bedre end forventet.

De tre andre skoler har alle  en løfteevne, der er dårligere end forventet. Så det er ikke, som ofte hævdet, fordi eleverne søger efter kvalitet.

Skolen udfordres
Jamen, hvad så? Skolens søgetal stiger fra 2010 til 15. Det samme gør andelen af unge med anden etnisk herkomst end dansk. En succes på alle måder, både uddannelsespolitisk og for integrationen. Og så vender søgningen markant og hurtigt.

Naturligvis har vi analyseret på udviklingen og spurgt de unge. De etniske danske elever svarer som det første udsagn - altså svar der kredser om festkultur og kammeratskab på og udenfor skolen.

De ressourcestærke unge med anden etnisk herkomst end dansk svarer som udsagn to; vi er for mange, og vi mangler de etnisk danske elever.

Skolen bliver udfordret; men det er ikke grundet den faglige kvalitet. Og det er ikke på grund af uro eller mobning eller en dårlig klasse – og skolekultur. Og det er bestemt ikke på grund af manglende tydeliggørelse af normer og værdier.

Segregering truer sammenhængskraften
Jeg tror, jeg kan tage vores mange besøg af politikere til indtægt for denne påstand. De unge søger bare ikke. Segregeringen sker ikke på Høje Taastrup Gymnasium. Segregeringen er et faktum på den Københavnske Vestegn. De unge og deres forældre flygter, og sammenhængskraften er truet.

Og elevflugten er et karakteristikon for hele Vestegnen - og ikke blot fra gymnasierne, men for alle ungdomsuddannelser. Det haster med politisk handling. Lukker gode institutioner på Vestegnen, flytter udfordringen til andre uddannelsesinstitutioner.

De kan så være de næste i rækken: Ishøj, Kongsholm Albertslund, Langkær og ..? Og hvem løfter de unge, der er tilbage? Hvem sikrer så sammenhængskraften, hvem sikrer så den demokratiske dannelse og vore værdier om frihed, lighed, rummelighed og tolerance?

Politikere; det er på høje tid.

Forrige artikel Henrik Dahl om ny elevfordeling: Det er sovjetisk politik Henrik Dahl om ny elevfordeling: Det er sovjetisk politik Næste artikel Handelsskole-direktører: Unge vælger uddannelse efter faglighed Handelsskole-direktører: Unge vælger uddannelse efter faglighed
Denne uge: SFO, FGU og corona

Denne uge: SFO, FGU og corona

KALENDER: Børne- og undervisningsministeren skal i samråd om udgifter til SFO, der bruges på helt andre ting. Hun skal også svare på spørgsmål om FGU, mens regeringens corona-håndtering kommer i fokus. Få overblikket over ugen her.