Rektor: Segregering truer den demokratiske dannelse

Af Mogens Andersen
Rektor, Høje-Taastrup Gymnasium

”Rektor - vores ældste er studenter fra Høje Taastrup Gymnasium, og det var vi og de glade for – men kan du sikre et dansk ungdomsmiljø for vores yngste?”

”Vi er glade for at gå på Høje Taastrup Gymnasium, men nu er vi for mange og for ens, så vores små  søskende skal ikke starte her efter sommerferien.”

Dette er blot to udsagn fra forældre og elever fra de sidste par år, der fortæller noget om udfordringerne, der er for et gymnasium på den Københavnske Vestegn. Hvad sker der? Fra den ene dag til den anden (sådan virker det) ændres søgemønstret til skolen.

Fra et stigende søgetal år efter år frem til 2015/16 for STX på skolen til en halvering 2017-19. Og reduktionen i ansøgere rammer kun de almindelige STX- klasser - ikke vores ansøgninger til STX – ASF klasserne (autister) og ikke ansøgningerne til HF-klasserne.

Eleverne søger ikke efter kvalitet
Hvorfor ser vi denne udvikling på Høje Taastrup Gymnasium, som vi har set den på Langkær Gymnasium i Århus og før det på Ishøj Gymnasium og Kongsholm i Albertslund?

Det haster med politisk handling. Lukker gode institutioner på Vestegnen, flytter udfordringen til andre uddannelsesinstitutioner.  

Mogens Andersen
Rektor, Høje Taastrup Gymnasium

Er det fordi den faglige kvalitet er for ringe? Undervisningsministeriet måler først og fremmest den faglige kvalitet ved at se på skolernes løfteevne. Populært sagt om elevere bliver dygtigere sammenlignet med gennemsnittet for sammenlignelige elever på landsplan.

Siden 2010  kan vi følge skolernes løfteevne. I den klyngemodel, som ekspertgruppen har anbefalet for Høje Taastrup Gymnasium bestående af tre Roskilde-gymnasier og Høje Taastrup Gymnaisum, er resultatet, at kun Høje Taastrup Gymnasium har en løfteevne, der er som forventet eller bedre end forventet.

De tre andre skoler har alle  en løfteevne, der er dårligere end forventet. Så det er ikke, som ofte hævdet, fordi eleverne søger efter kvalitet.

Skolen udfordres
Jamen, hvad så? Skolens søgetal stiger fra 2010 til 15. Det samme gør andelen af unge med anden etnisk herkomst end dansk. En succes på alle måder, både uddannelsespolitisk og for integrationen. Og så vender søgningen markant og hurtigt.

Naturligvis har vi analyseret på udviklingen og spurgt de unge. De etniske danske elever svarer som det første udsagn - altså svar der kredser om festkultur og kammeratskab på og udenfor skolen.

De ressourcestærke unge med anden etnisk herkomst end dansk svarer som udsagn to; vi er for mange, og vi mangler de etnisk danske elever.