Selveje kan give folkeskolen større frihed

Af Mette With Hagensen
Formand, Skole og Forældre

Debatten om regeringens udspil til en reform af folkeskolen raser. Er flere timer i dansk og matematik løsningen? Er engelsk fra første klasse løsningen? Er aktivitetstimer løsningen?

For at kunne finde den rigtige løsning, så skal vi vide, hvad udfordringen er. Og en af de største udfordringer for den danske folkeskole er, hvordan får vi bedre resultater for flere børn. Fra udlandet ved vi, at klare nationale mål og lokal frihed til at lede og organisere skolen giver bedre resultater.

Lokal frihed i regeringens reformudspil
Langt inde i reformudspillet finder vi de klare nationale mål:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater.
Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Lokal frihed findes også i reformudspillet i form af administrative forenklinger og ved at give mulighed for at ændre i elevplan, kvalitetsrapporter og give kommunalbestyrelserne mulighed for at fastsætte egne regler for sammensætning af skolebestyrelserne.

Selvejende skoler
Den øgede lokale frihed rejser igen spørgsmålet om selvejende skoler. Vil det give bedre resultater for eleverne i folkeskolen, hvis skolerne har større frihed til at planlægge form og indhold for undervisning og skoledrift?

Erfaringerne fra de selvejende børnehaver viser, at uddelegering af kompetence til den enkelte børnehaveleder og bestyrelse giver mere tilfredshed blandt medarbejdere og forældre. De almene gymnasier er glade for at overgå til selveje ligesom erhvervsskoler og gymnasier er meget tilfredse med det statslige selveje, de har haft i mange år. 

Frihed og ansvar giver mere engagement, fordi der ikke står en lokalpolitikere og kommunale embedsmænd og bestemmer ud fra en kommunal politik eller strategi. Det er op til skolens ansatte, ledelse og bestyrelse at fastsætte strategien og løse opgaven inden for den givne økonomiske ramme.

Øget konkurrence
På ungdomsuddannelserne giver taxameter-styringen et øget incitament til at fastholde elever, som uden denne styring meget let kunne blive ekspederet ud af skolen til et andet uddannelsestilbud. Bagsiden af taxameter-styringen kan være, at nogle elever bliver fastholdt for længe, da pengene følger eleven, og skolen dermed ikke giver slip på eleven og giver mulighed for en ny start på en anden uddannelse.

Selveje vil give skolebestyrelserne myndighed til at ansætte og afskedige personale og ledelse på skolen, så personalet er ansat på skolen og ikke blot som en del af det samlede kommunale skolevæsen. Skolebestyrelsen vil få mulighed for at udvælge personale, som kan bidrage til skolens værdier og mål, og de ansatte vil være en del af kulturen på den enkelte skole frem for blot at være en brik i kommunens samlede skolevæsen.

Frihed og ansvar giver mere engagement, fordi der ikke står en lokalpolitikere og kommunale embedsmænd og bestemmer ud fra en kommunal politik eller strategi. Det er op til skolens ansatte, ledelse og bestyrelse at fastsætte strategien og løse opgaven inden for den givne økonomiske ramme.

Mette With Hagensen
Formand for Skole og Forældre.

Ungdomsuddannelserne og andre uddannelsesinstitutioner, som i dag har selveje beskyldes indimellem for at bruge for mange penge på at tiltrække elever og dermed stjæle elever, som geografisk hører til på naboskolen. Konkurrencen findes allerede mellem folkeskoler gennem det frie skolevalg, hvor forældre har mulighed for at vælge netop den skole, som passer til deres barn.

Mange uprøvede muligheder
Der er mange uprøvede muligheder ved større lokal frihed til folkeskolen for at udvikle skolen og øge engagement blandt ansatte, forældre og elever.

Vi mangler viden og erfaring med selvejende folkeskoler, så det kunne være interessant, hvis der er skoler eller kommuner, som vil lave forsøg med mere frihed og ansvar til de enkelte skoler.