Debat

Seniorkonsulent: Tesfaye har set rigtigt. Fritidsjobs er en løftestang for elever, der ikke trives i skolen

Det er glædeligt, at regeringens folkeskoleudspil lægger op til en mere praksisorienteret folkeskole, hvor fritidsjobs kan spille en vigtig rolle. Men det kræver, at indsatsen er forankret i kommunale ungeindsatser, skriver Jesper Rahbæk Pedersen.

Unge, der melder pas på skolen, kan i høj grad profitere af et fritidsjob. Det bliver en læringsarena, der giver selvværd og en oplevelse af at være en del af et ligeværdigt fællesskab, skriver Jesper Rahbæk Pedersen.
Unge, der melder pas på skolen, kan i høj grad profitere af et fritidsjob. Det bliver en læringsarena, der giver selvværd og en oplevelse af at være en del af et ligeværdigt fællesskab, skriver Jesper Rahbæk Pedersen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er svært at argumentere imod den del af regeringens folkeskoleudspil, der lægger op til en mere praksisorienteret folkeskole, hvor arbejde betragtes som værdifuld læring.

Udspillet åbner for at bruge fritidsjobs som en løftestang til udskolingselever, der ikke trives i skolens rammer.

Når ministeren nu inviterer til en offentlig debat og uformelle drøftelser om folkeskoleudspillet, bør det vigtigste spørgsmål vedrørende fritidsjob derfor være: ”Hvordan gør vi?”

Vi ved, at et fritidsjob giver unge mennesker værdifulde kompetencer, som folkeskolen ikke kan tilbyde

Jesper Rahbæk Pedersen
Seniorkonsulent på ungeområdet i videnshuset Cabi

Et fritidsjob kan bryde social arv
Vi ved, at et fritidsjob giver unge mennesker værdifulde kompetencer, som folkeskolen ikke kan tilbyde. Vi ved også, at unge, der melder pas på skolen, i særlig høj grad kan profitere af et fritidsjob. Eftermiddagsjobbet bliver ofte den læringsarena, der giver selvværd og en oplevelse af at være en del af et ligeværdigt fællesskab.

Det er underbygget i en række undersøgelser fra blandt andet TrygFondens Børneforskningscenter, VIVE og Center for Boligsocial Udvikling. Fritidsjob har et job- og uddannelsesperspektiv særligt for de unge, der ikke motiveres af folkeskolens rammer, og det kan dermed være et middel til at mindske ulighed.

Derfor er det glædeligt, at det udspil til et kvalitetsprogram for folkeskolen, som børne- og ungeminister Mattias Tesfaye (S) fremlagde for nylig, inviterer til at bringe erhvervslivet og folkeskolen tættere sammen.

Særligt to ting har betydning for at fritidsjob udjævner ulighed
Heldigvis finder langt de fleste unge selv et fritidsjob, men den gruppe unge, der ikke trives i skolen, har ofte brug for en hjælpende hånd.

Læs også

I øjeblikket gør kommune og erhvervsliv i Viborg sig erfaringer med at give så mange unge som muligt et fritidsjob. Det sker i projektet ”Sammen om Fritidsjob”, der er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og løber frem til udgangen af 2024.

Målet med indsatsen er, at unge fra hele Viborg Kommune skal kunne få et fritidsjob, styrke deres livskompetencer og bryde med en eventuel negativ social arv. Det sker blandt andet ved, at lokale virksomheder åbner dørene og indgår som en aktiv medspiller i ansvaret for de unges fremtid.

Skal de unge have lige adgang til et fritidsjob, har det afgørende betydning, at byrådet træffer beslutning om, at kommunen prioriterer fritidsjobs

Jesper Rahbæk Pedersen
Seniorkonsulent på ungeområdet i videnshuset Cabi

Der er to vigtige erfaringer fra projektet i Viborg, som er værd at notere sig forud for de politiske forhandlinger om fremtidens folkeskole:

Skal de unge have lige adgang til et fritidsjob, har det afgørende betydning, at byrådet træffer beslutning om, at kommunen prioriterer fritidsjobs som en del af kerneopgaven og implementerer en indsats, der går på tværs af skole, ungdomsskole, uddannelsesvejledning, børn- og ungeforvaltning og jobcenter - en 360-graders strategisk prioritering, der omfatter den politiske ledelse, administrative ledelse og det udførende led.

Desuden er det centralt, at der er et tæt, koordineret samarbejde mellem virksomheder, skole og kommune.

Gør fritidsjobs til en del af ungeindsatsen
Der er efterhånden en del danske kommuner, som arbejder med fritidsjob som et middel til at løfte de unge, der har brug for at blive hjulpet på vej. Vores oplevelse er dog, at indsatsen er sporadisk og ikke er forankret i den kommunale ungeindsats.

Faktum er, at fritidsjob i dag er et nice to-område for kommunerne. Ofte er ansvaret for området spredt i en eller flere forvaltninger, eller er slet ikke på dagsordenen. Det medfører, at langt fra alle unge, der har brug for støtte til at varetage et fritidsjob, bliver hjulpet på vej.

Læs også

I Viborg Kommune er fritidsjob nu en del af indsatspaletten hos både folkeskoler, ungdomsskole, uddannelsesvejledning og børn- og ungeforvaltning. Og når jobcentret er i dialog med virksomhederne, er fritidsjob en del af pakken. Den viden er Cabi begyndt at udbrede til andre kommuner, for eksempel Bornholm, der også er ved at etablere en kommunal fritidsjobindsats.

Det er oplagt for lokale erhvervsorganisationer at se fritidsjob som et fokusområde og skaffe sig viden om, hvordan man bedst onboarder unge, der er helt nye på arbejdsmarkedet 

Jesper Rahbæk Pedersen
Seniorkonsulent på ungeområdet i videnshuset Cabi

Fritidsjob er ikke en obligatorisk del af KUI-indsatsen i dag, men set med ungefaglige briller, er det værd at overveje at gå den vej i ambitionen om skabe større lighed mellem børn og unge.

Når det er sagt, ligger der også en opgave i at klæde virksomhederne på til at modtage de unge, der har slået sig lidt på livet.

Virksomheder skal klædes på
For det er klart, at et fritidsjob, hvor virksomhedens forventninger til den unges kompetencer ikke flugter med virkeligheden, dels risikerer at give den unge et knæk og dels planter en overbevisning i virksomheden om, at det er for besværligt at hjælpe unge ind i et eftermiddagsjob.

Derfor er det oplagt for lokale erhvervsorganisationer at betragte fritidsjob som et fokusområde og skaffe sig viden om, hvordan man bedst onboarder unge, der er helt nye på arbejdsmarkedet og derudover mangler tro på sig selv eller tumler med udfordringer. Det vil ruste erhvervskonsulenter til at rådgive virksomhederne i at skabe fritidsjob, der giver de unge vigtige kompetencer og fornyet gejst.

Set fra virksomhedernes vinkel har indsatsen også en forretningsmæssig upside, der er værd at notere sig. Fritidsjob kan ikke alene være en del af løsningen på arbejdskraftmangel, men har også vist sig at skabe incitament og motivation hos de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

En indsats for fritidsjob er med andre ord en gevinst ikke alene for de unge, deres trivsel og deres uddannelsesparathed, men også for en større del af vores samfund. Det kræver dog et koordineret, lokalt samarbejde forankret i kommunerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00