Debat

Skoleelever: Elever på fri- og privatskoler skal have ret til indflydelse i hverdagen

DEBAT: Det fylder forbløffende lidt i debatten, at elever i fri- og privatskolerne har betydeligt ringere demokratiske rettigheder end deres venner i folkeskolen. Vi skal hjælpe demokratiet på vej med en ny elevrådsbekendtgørelse, skriver Thea Enevoldsen.

Det er et problem, at elever på fri- og privatskoler ikke er dækket af elevrådsbekendtgørelsen og derfor ikke har samme rygdækning som elever i folkeskolen, skriver Thea Enevoldsen.
Det er et problem, at elever på fri- og privatskoler ikke er dækket af elevrådsbekendtgørelsen og derfor ikke har samme rygdækning som elever i folkeskolen, skriver Thea Enevoldsen.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thea Enevoldsen
Formand for Danske Skoleelever

Ved du, hvad en elevrådsbekendtgørelse er? Medmindre du er elevrådsmedlem, lærer, skoleleder eller skolebestyrelsesmedlem, så har du nok aldrig hørt om den, og det er også okay. Det gør den dog ikke mindre vigtig.

Elevrådsbekendtgørelsen er afgørende for, at tusindvis af elevers elevråds og elevdemokratis arbejde kan lade sig gøre, og vigtigst af alt at vi har nogle grundlæggende rettigheder for vores arbejde, så man ikke bare kan trumfe over elevrådene.

Der er bare et lille men: Det gælder kun for folkeskolerne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Elevrådene får selvtillid
Eleverne på fri- og privatskolerne er ikke dækket ind under elevrådsbekendtgørelsen. De rettigheder, den selvtillid og den rygdækning, elevrådsbekendtgørelsen giver, har de ikke.

Det betyder, at eleverne på fri- og privatskolerne ikke har ret til indflydelse på deres hverdag.

Eleverne på fri- og privatskolerne er ikke dækket ind under elevrådsbekendtgørelsen. De rettigheder, den selvtillid og den rygdækning, elevrådsbekendtgørelsen giver, har de ikke.  

Thea Enevoldsen
Formand, Danske Skoleelever

Elevrådsbekendtgørelsen er fantastisk for elevrådet at have i ryggen. Nogle af tingene deri kan lyde banale, som for eksempel retten til et sted at være og retten til benyttelse af kontorfaciliteter.

Alligevel giver det elevrådene selvtillid og mod på at sige en kontaktlærer eller skoleleder imod, når elevrådet igen igen ikke kan planlægge visse arrangementer, fordi skolen ikke vil stille en printer til rådighed eller stille et lokale til rådighed efter klokken 15.

Uacceptabelt, at elever ikke må sidde i skolebestyrelser
Der er mange fri- og privatskoler, som danner elevråd og arbejder aktivt med elevdemokrati. Al respekt til dem. Men tag det fra en, som holder kurser for elevrådene på folkeskoler og privatskoler og til daglig arbejder med at fremme elevdemokratiet.

Realiteten er lige nu, at fordi eleverne på fri- og privatskolerne ikke har samme rygdækning som eleverne på folkeskolerne, så har vi elever, som skriver til os og spørger: ”Hvordan kan jeg sidde i skolebestyrelsen på min skole? Min skole har sagt, elever ikke må.”

Når vi får den slags beskeder, så er det bedste svar, de kan få: Spørg igen og spørg lidt pænere.

Det er jo fuldstændig uacceptabelt. Forældres valg af skole skal ikke påvirke elevernes mulighed for at kræve at få indflydelse på deres hverdag og skole.

Der er brug for en ny elevrådsbekendtgørelse
Vi har for længe forsømt og fortiet eleverne på fri- og privatskolernes demokratiske rettigheder. Men det skal stoppe nu. De har også brug for rygdækning. De har også brug for en elevrådsbekendtgørelse.

Danske Skoleelever har taget et skridt frem og lavet et udkast til en mulig elevrådsbekendtgørelse, som sikrer eleverne på de frie og private skoler demokratiske rettigheder. Den har vi sendt til undervisningsministeren, for det er ikke nok, at undervisningsministeriet laver vejledningsmateriale til de frie og private skoler.

Læs også

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal sende et signal til alle elever om, at deres engagement i deres skoledag er vigtigt. Der skal vedtages en ny elevrådsbekendtgørelse.

For jeg vil hade at sige ”spørg pænt” til endnu en elev.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Thea Enevoldsen

Fhv. formand, Danske Skoleelever

0:000:00