Skoleledere: Vi har brug for klare corona­retningslinjer og fleksibilitet

Af Claus Hjortdal
Formand, Skolelederforeningen

Otte skoledage inden jul blev de ældste elever i folkeskolen i 38 kommuner sendt hjem. Og få dage senere blev yderligere 31 kommuner omfattet af samme restriktioner.

Med kort varsel skulle skolelederne sørge for at organisere fjernundervisning for eleverne i femte til tiende klasse og sørge for, at de mindre elever kan modtage undervisning i passende afstand og hygiejnemæssigt forsvarligt. 

Endnu engang skulle skoleledere finde på alternative løsninger på meget kort tid. Coronakrisen har krævet en masse omstillinger i hele samfundet, og selvfølgelig skal folkeskolen også bidrage til at mindske smitten af virus.

Men det er nødvendigt, at omstillingerne sker i et tempo og på vilkår, så alle kan følge med.

Et mægtigt skib skal ændre kurs
Hver gang, der kommer en ny restriktion for skolerne, udløser det en lavine af opgaver og adfærd, der skal laves om på.

Det næste halve år vil vi næppe nærme os en tilstand, der kan ligne noget normalt. Derfor er der brug for, at skolelederne får vilkår, der gør, at de kan skabe tryghed og gode rammer for personale og elever.

Claus Hjortdal
Formand, Skolelederforeningen

Ændringerne stiller store krav til kommunikationen med personale, forældre og elever, og hygiejne- og afstandskrav nødvendiggør nytænkning af de fysiske rammer.

Det er et stort skib, som skal ændre kurs, og selv små ændringer i retningslinjerne kan få store konsekvenser, når de skal omsættes til praksis.

Siden marts har skolelederne været sendt på massivt overarbejde. Det er deres ansvar, at personalet trygt kan gå på arbejde, og forældre trygt kan sende deres børn i skole.

Og det er blevet en umulig opgave at blive ved med at finde alternative undervisningsformer, som både tilgodeser de skiftende restriktioner, som corona kræver, og som sørger for, at kravene i folkeskoleloven bliver opfyldt.

Stort skift efter sommerferien
I foråret, hvor covid-19 første gang lagde landet ned, lukkede alle folkeskoler. Retningslinjerne var for alle.

De var tydelige og forholdsvis enkelte, og regeringen vedtog en nødbekendtgørelse, hvor krav til blandt andet timetal og lærer med fagkompetencer blev tilsidesat for en tid. Det gjaldt om at gøre det så godt som muligt. Og den opgave tog alle på sig.

Efter sommerferien i det nye skoleår blev kravet igen normal skoledrift, trods rammen var unormal. Smitten begyndte at rykke ind på skolerne, og på den konto blev lærere og elever hjemsendt.

Smitteopsporing ved smitteudbrud blev en ny opgave for skolelederne. Hverdagen var præget af en konstant usikkerhed, og god tid til ændrede restriktioner var ikke længere en selvfølgelighed.  

Det er forskelligt fra skole til skole, hvor hårdt coronasmitten har ramt, men mange steder har det været umuligt at give eleverne den samme undervisning som under normale omstændigheder.

Og naturligvis tærer det på skoleledernes kræfter konstant at være i alarmberedskab for at være klar til næste udfordring.

Klare retningslinjer og fleksibilitet
Det næste halve år vil vi næppe nærme os en tilstand, der kan ligne noget normalt. Derfor er der brug for, at skolelederne får vilkår, der gør, at de kan skabe tryghed og gode rammer for personale og elever.

Nye restriktioner og retningslinjer skal være enkle og tydelige, så skolelederne bedre kan håndtere omstillingerne i forhold til både personale, elever og forældre. Og der skal være tid til ændringer.