Skoleleder: Coronaskolen viste, at der er brug for mindre topstyring og mere tillid

Af Marco Damgaard
Skoleleder, Tingbjerg Skole

Kære børne- og undervisningsminister.

I foråret 2020 blev folkeskolen desværre lukket på grund af en verdensomspændende pandemi.

Da vi senere samme forår skulle åbne skolen for først de mindste elever og sidenhen de største elever, ændrede vi fuldstændig måden, hvorpå vi laver folkeskole. De overordnede mål var stadig de samme, nemlig at styrke alle børns læring, trivsel og udvikling. 

På baggrund af den læring og de erfaringer, vi gjorde os i foråret 2020, er det i mine øjne tydeligt, at der er brug for mindre topstyring og bureaukrati og mere tillid og frihed til folkeskolernes ledelse og fagprofessionelle.   

Marco Damgaard
Skoleleder, Tingbjerg Skole

Men ressourcerne og rammerne for at lave god skole var ændret. Især det med rammer og strukturer var anderledes og viste sig at have en meget positiv indvirkning på den måde, vi kunne lave skole på.

Coronaskolen opstod på en forfærdelig baggrund, men den havde en super positiv indflydelse på børnenes trivsel og læring. Især de børn, som før coronaskolen havde vanskeligt ved at være en del af læringsmiljøet, rammerne og fællesskabet. De fik en ny chance for at være med i undervisningen på en god og ordentlig måde.

Det gav færre konflikter og en øget trivsel i klasserne. Vi oplevede, at børnene fik tid og ro til fordybelse, leg og læring. Hvordan kan det være? Hvilke rammer var anderledes i den periode, hvor coronaskolen stod på?

Tillid til de fagprofessionelle
For det første var vi i en situation, hvor regeringen og dermed Undervisningsministeriet var nødsaget til at udvise en stor portion tillid til kommunerne i forhold til den store opgave, som skolerne skulle løfte, da Danmark skulle genåbnes.

Der blev vedtaget en bekendtgørelse om nødundervisning, som gav enormt meget frihed til skolerne i forhold til fagfordeling, lærer- og pædagogbesætning, skemalægning med mere. 

Denne tillid gav kommunerne videre til skoleledelsen, som igen viste stor tillid til lærere og pædagoger. I denne periode var der få, men tydelige styringsmekanismer, og samtidig var der en udtalt tillid og frihed under ansvar til skolernes ledelse og ansatte.

Positive og stærke relationer
I coronaskolen var det de samme to-tre voksne, der var sammen med en elevgruppe. Det gav kontinuitet og tryghed i relationen mellem børnene og de voksne. Der var ikke et normalt skema. Det faste team af lærere og pædagoger skemalagde dagen for børnene, så den passede perfekt til deres behov.

Når de samme voksne er sammen med den samme gruppe af børn igennem dagen, er det nemmere at vurdere, hvornår der er brug for en pause, lidt bevægelse, fordybelse og så videre.

I denne periode var de gamle lektioner eller moduler lagt på hylden. Det samme var ringeklokken. Skoledagen var meget mere sammenhængende, rolig, nærværende og tryg.

Det gav læringsmiljøer, hvor færre børn (og voksne) blev stressede, og det medvirkede til et positivt og sundt læringsmiljø med optimal mulighed for styrket læring og udvikling. Især i grundskolen fra 0.-4. klasse gav det en positiv effekt at have få og kendte voksne tilknyttet den samme børnegruppe i løbet af skoledagen.

Det var også positivt for de store elever at have de samme lærere igennem hele skoledagen, men det er klart mere udfordrende for lærerne at undervise de store elever på et højt fagligt niveau i alle de forskellige fag i overbygningen, end det er i grundskolen.

Som barn i en normal 2. klasse kan man godt have seks-syv forskellige lærere og pædagoger, som man skal forholde sig til og danne relation til. I coronaskolen var der maksimalt tre voksne i løbet af skoleugen. Det gav entydigt mere trivsel, ro og tryghed for børnene.

Færre undervisningsfag
I coronaskolen underviste vi primært i dansk, matematik og engelsk. Vi supplerede med alle de dannelsesmæssige aspekter i børnenes læring og havde god tid til at fordybe os i børnenes personlige, sociale og sproglige udvikling.

Vi havde mere tid til dette, fordi der ikke var ti forskellige fag, vi absolut skulle nå at undervise i i løbet af en skoleuge. Derudover brugte vi naturen og de omkringliggende områder og faciliteter i langt højere grad, end vi gjorde førhen. Dette var også med til at skabe ro og fokus for børnene.

I denne periode blev der arbejdet mere tværfagligt, de forskellige fag og læringsmål blev sat sammen i forskellige undervisningsforløb. Vi skulle som skole ikke leve op til det sædvanlige bureaukrati med grundskoleindberetning og optælling af, at alle klasser får præcis den tidsmængde, som de mange forskellige fag er sat til fra Undervisningsministeriets side.