Skoleleder: Det er fornuftigt og nødvendigt, at friskoler skaber overskud

DEBAT: Sparekniven skal ikke svinges over koblingsprocenten, hver gang en friskole skaber overskud. Det er nemlig både fornuftigt og nødvendigt, at friskolerne lægger penge til side for at investere i læringsmiljøet, skriver Thorkild Bjerregaard.

Politikerne må spørge sig selv, om ikke det er fornuftigt, at friskolerne ikke brænder alle pengene af, men lægger penge til side til at investere i læringsmiljøet, skriver Thorkild Bjerregaard.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Bjerregaard
Skoleleder, Midtjyllands Kristne Friskole, og formand for Foreningen af kristne Friskoler

Kære regering og Folketing,

Det diskuteres indimellem om koblingsprocenten – altså statens driftstilskud per elev - er for høj eller for lav.

Det er naturligvis en relevant debat i forhold til, at det for folkeskolen såvel som de frie skoler koster penge at levere et undervisningsmæssigt tilbud, der står mål med lovgivningen og de forventninger, elever og forældre har.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De kristne friskoler ønsker ikke en højere koblingsprocent, men gerne et konstant tal fra år til år, og vi kunne så til gengæld godt leve med 75 procent, hvor procenten i øjeblikket er 76 procent.

Overskud er en nødvendighed
75 procent af de gennemsnitlige udgifter for at drive en folkeskole er et passende niveau at få i tilskud for friskolerne. Vi betaler gerne for friheden, som vi ville sætte over styr med 100 procent i tilskud.

En friskole kan ikke trygle kommunen om hjælp, hvis der er hul i taget eller mangler en tavle i 6. B. Derfor må vi også lade nogle af skolepengene stå - og have goodwill hos kreditorer - for løbende at forny vores rammer.
Thorkild Bjerregaard
Skoleleder, Midtjyllands Kristne Friskole og formand, Foreningen af kristne Friskoler

Vi er netop ikke folkeskole, men ønsker så til gengæld, at de 75 procent bliver beregnet ud fra de faktiske udgifter i folkeskolen.

Med de 75 procent svømmer de frie skoler bestemt ikke i penge, og der er da slet ikke mulighed for at trække penge ud af den virksomhed, der skal være målrettet børn og unge. Men der er mulighed for at spare op, blandt andet for at investere i endnu bedre rammer for leg og læring, for at børns trivsel og færdigheder kan løftes.

Det kræver dog en meget bevidst økonomisk styring ude på skolerne.

Så når eksempelvis Midtjyllands Kristne Friskole i Herning skaber overskud, så er der ingen grund til at have ondt af det. For overskud er en nødvendighed for at investere i læringsmiljøet og skolens bygninger.

Til gavn for lokalsamfundet
En friskole kan ikke trygle kommunen om hjælp, hvis der er hul i taget eller mangler en tavle i 6. B. Derfor må vi også lade nogle af skolepengene stå - og have goodwill hos kreditorer - for løbende at forny vores rammer.

Samme ambition har kommunerne også med deres fysiske rammer for en god skole. Herning Kommune bruger i disse år flere 100 millioner kroner på nye folkeskoler.

På Midtjyllands Kristne Friskole har vi netop sat gang i en investering på 33 millioner kroner i en ny hal og renovering af slidte klasselokaler (inklusive moms, som skal betales på en friskole, hvor de offentlige skoler går fri).

Der er allerede lavet forarbejde for byggeriet af en ny hal, der påbegyndes for alvor til januar. Den større renovering af skolens nuværende bygninger begynder til marts.

Læs også

Forstander: Skoler og politikere må sikre større diversitet på efterskolerne

Debat

Det er vigtigt for os at have lokalområdet, Herning og oplandet med. Derfor gennemføres byggeriet og renoveringerne i samarbejde med blandt andet lokale virksomheder.

Det er klart, at vi har et ønske om at give vores egne elever bedre rammer - både i klasseundervisning og til idræt. Men vi ønsker også, at idrætshallen med fem badmintonbaner må blive til glæde og gavn for lokalområdet.

Fornuftigt ikke at brænde alle pengene af
Ved at investere, som vi gør, giver vi eleverne adgang til et tidssvarende undervisningstilbud, men vi giver også vores lokalområde et løft. Det sidste er som for folkeskolens vedkommende også et særkende for mange friskoler.

De er ikke bobler for de få, men et aktiv for det omgivne samfund.

Selvfølgelig, vil jeg sige, for skolerne drives på baggrund af statsstøtte, så det manglede da bare.

Men forældrebetaling og ofte meget kreative indsamlingsprojekter, der kan give skolerne råd til mere og til at investere, er også meget vigtig for friskolerne. Der bliver brugt meget knofedt af frivillige.

Næste gang politikere vil diskutere koblingsprocenten og lader sig forlede af smarte regneark, der viser, at nogle friskoler har overskud, så må de - før de svinger sparekniven - spørge, om det i grunden ikke er fornuftigt, at friskolerne ikke brænder alle pengene af, men lægger penge til side til investering i læringsmiljøet?

Politik har aldrig været vigtigere