Rektor: Taxametersystemet udfordrer udkantsgymnasierne

Af Carsten Hogrefe
Rektor, Det Blå Gymnasium Vestfyn

I forsættelse af debatindlæggene ”Taxametersystemet skaber social ulighed” fra 26. november af to fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og ”Skyl ikke selvejet ud med badevandet” fra 1. december af to rektorer på almene gymnasier vil jeg give mit besyv med fra et lille handelsgymnasium i udkanten.

De to rektorer, Jette Rygaard og Jeppe Kragelund, nævner som mange før dem, at der gerne skal være tre spor på et gymnasium for at skabe kvalitet.

Det kan godt være, at det gælder på STX, hvor man har fire ret så forskellige hovedretninger, men på HHX, hvor 90 procent vælger en studieretning inden for ”økonomi og marked”, kan to studieretninger godt gøre det.

Der bliver – med rette – stillet de samme krav til et lille gymnasium som til et stort, men der er det et kæmpe problem, at kun cirka fem procent af de økonomiske tildelinger er grundtaxametre og resten er elevafhængige.

Carsten Hogrefe
Rektor, Det Blå Gymnasium Vestfyn

Det er i hvert fald to spor, vi har, og ved sommereksamen 2020 endte vi med landets højeste karaktersnit blandt alle gymnasier, der udbyder HHX.

Så små gymnasier i udkanten kan godt skabe store resultater, hvilket nok hænger sammen med de to rektorers betragtninger, at små gymnasier har en fordel i forhold til at skabe et trygt og inkluderende fællesskab.

Ulighed i taxametersystemet
Jeg er dog samtidig også enige med de to DGS’ere i, at taxametersystemet skaber ulighed. Men hvor er det så, at uligheden mærkes, når det ikke er i undervisningens kvalitet?

Hos os er det især to forhold, der gør sig gældende.

For det første mangler vi i den grad ressourcer til den mere administrative basisorganisation for at kunne håndtere den stigende mængde af informationer og krav fra myndigheder, især fra Styrelsen for IT og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Der bliver – med rette – stillet de samme krav til et lille gymnasium som til et stort, men der er det et kæmpe problem, at kun cirka fem procent af de økonomiske tildelinger er grundtaxametre og resten er elevafhængige. Ud over de lave grundtaxametre spiller et for lille udkantstaxameter naturligvis også ind her.

Midler til fysisk attraktive studiemiljøer
Det andet forhold, vi mærker meget, er manglende midler til at skabe attraktive fysiske studiemiljøer uden for undervisningslokalerne. Og her er problemet især udkantstaxametret, hvor vi får langt mindre end de tilsvarende almene udkantsgymnasier.

Alene i perioden fra 2006 (hvor vi flyttede HHX til Glamsbjerg) og til nu kunne vi have fået mindst 25 millioner kroner mere – femogtyve millioner på 14 år -  hvis vi havde fået udkantstaxameter som et alment gymnasium.

De fysiske rammer på vores handelsgymnasium består af undervisningslokaler, som ligger lige ud til en kantine. En kantine, som vi tilmed har fælles med et alment gymnasium.

Havde vi fået, ja, bare halvdelen af de 25 millioner, så kunne vi have etableret noget af det, andre gymnasier har, eksempelvis studieområder, en aula, multirum med klatrevæg, fitnessrum, aktivitetsrum, biograf og så videre.