Rektorer: Skyl ikke selvejet ud med badevandet

Af Jette Rygaard og Jeppe Kragelund
Hhv. rektor på Vesthimmerlands Gymnasium og HF og rektor på Alssundgymnasiet Sønderborg

Selvejets helt store styrke er den smidighed, gennemsigtighed og effektivitet, der ligger i, at beslutningerne træffes lokalt af gymnasiets ledelse og bestyrelse med inddragelse af lærere og elever.

Jette Rygaard og Jeppe Kragelund
Hhv. rektor på Vesthimmerlands Gymnasium og HF og rektor på Alssundgymnasiet Sønderborg

Vi blev begge temmelig ærgerlige over i torsdagens udgave af Altinget Uddannelse at kunne læse et misinformerende debatindlæg af to elever, som begge er medlemmer af DGS’ hovedbestyrelse.

I indlægget præsenterede eleverne Alma Tynell og Peter Hove en stribe påstande, vi, som rektorer på nogle af de mindre gymnasier ude i landet, slet ikke kan genkende.

Ukorrekte påstande
For det første har vi allerede i dag en national standard, som sikrer, at en studentereksamen er lige meget værd, uanset hvor i landet den er taget. For begge vores gymnasier gælder det, at eleverne forlader os med et studentereksamensgennemsnit, der ligger på niveau med eller over det, man vil forvente for elever med samme socioøkonomiske baggrund.

For det andet er det ikke rigtigt, at man ikke kan komme til psykolog, hvis man går på et lille gymnasium. Danske Gymnasier gennemførte i 2019 en medlemsundersøgelse, der viste, at to tredjedele af alle foreningens medlemsskoler har tilknyttet en psykolog, som indgår i arbejdet med at sikre elevernes trivsel.

Og det er ikke skolens størrelse, der afgør, om der tilbydes psykologbistand. Derudover har mere end halvdelen af gymnasierne tilknyttet for eksempel mentorer, coaches, socialpædagoger og/eller psykoterapeuter samt velfungerende samarbejder med kommuner om indsatser for unge. De unges trivsel ligger os meget på sinde og prioriteres uanset gymnasiets størrelse og beliggenhed i landet.

For det tredje er det ikke korrekt, at reklamer prioriteres fremfor lektiecafeer og kvalitet. Vi bruger penge på at oplyse om vores uddannelser, herunder udbud af studieretninger, for eksempel i forbindelse med åbent hus og via vores hjemmesider og så videre som led i en saglig og nødvendig oplysning og vejledning af grundskoleelever.

Budgettet til vores vejledningsindsatser er i øvrigt ganske beskedent og tager ikke penge fra lektiecafeer og kvalitet. Vi kan oplyse, at på begge vores gymnasier har vi velfungerende lektiecafeer. I skal være velkomne til at besøge os og se, hvordan vi værner om dette tilbud og om vores kvalitet generelt.

Konkurrence skyldes ikke selveje
Og endelig skyldes den øgede konkurrence mellem ungdomsuddannelserne ikke selvejet, sådan som Alma Tynell og Peter Hove påstår. Det vender vi tilbage til. Selvejets helt store styrke er den smidighed, gennemsigtighed og effektivitet, der ligger i, at beslutningerne træffes lokalt af gymnasiets ledelse og bestyrelse med inddragelse af lærere og elever.

Det gør det muligt at træffe de valg og foretage de prioriteringer, der gavner det enkelte gymnasium bedst. For eksempel i forhold til hvilke studieretninger man vil udbyde, hvilke samarbejder man vil indgå med lokale virksomheder, og hvilken elevgruppe man står med i netop det område.

Det kan være i forhold til at søge om ret til at udbyde det særlige hf for sårbare elever eller at have et særligt fokus på naturvidenskab eller musik, alt efter hvilke videreuddannelsesmuligheder der eksisterer i nærområdet.

Udkantsproblematikken
Men når det er sagt, så har Alma Tynell og Peter Hove ret i, at gymnasierne i udkanten godt kan bruge en hjælpende håndsrækning. I Danske Gymnasier er vi meget bevidste om udkantsproblematikken og arbejder aktivt for at sikre, at kvaliteten på uddannelserne ikke forringes ved de faldende elevårgange.

For i fremtiden at holde hånden under de mindre gymnasier er det dog ikke så meget et spørgsmål om penge, som det er et spørgsmål om at få tilstrækkeligt med elever til at opretholde et uddannelsesudbud, der er fagligt spændende for eleverne.

Det er vores overbevisning, at et gymnasium – for at være fagligt bæredygtigt – skal have elever nok til at fylde mindst tre spor for at kunne opretholde en forsvarlig kvalitet, der sikrer, at den studentereksamen, eleverne får på et udkantsgymnasium, også fremover har nøjagtig samme værdi som en studentereksamen, der er taget på et større gymnasium.

Med tre spor har man elever nok til at kunne udbyde flere forskellige studieretninger og valgfag, som eleverne kan vælge imellem. Og da selvejet giver mulighed for at disponere lokalt, åbner det også muligheder for, at man på mindre gymnasier kan udbyde noget unikt.

Samspil med lokalsamfundet
På Alssundgymnasiet i Sønderborg har vores elever blandt andet samarbejdet med Danfoss om at finde digitale løsninger, der kan skabe direkte forbindelse mellem undervisningen på gymnasiet og lokalsamfundets erhvervs-, natur- og kulturliv.

Og på Vesthimmerlands Gymnasium og HF er både lærere og elever involveret i samarbejder med AAU om formidling af den nyeste forskning fra universitetet. Dette sagt blot for at understrege, at der også foregår spændende ting af høj faglig kvalitet på små gymnasier i provinsen.

Med tre spor er det muligt at tiltrække og fastholde gode lærerkræfter, fordi der er et fagligt miljø, hvor lærerne i de enkelte fag har mulighed for at vende deres pædagogiske overvejelser med en eller flere kolleger, der underviser i samme fag. Det skaber faglig udvikling og arbejdsglæde.

I øvrigt har små gymnasier flere fordele. Elevgruppen er ofte godt sammentømret, alle kender alle – også på tværs af klasser og årgange, og det giver et trygt og inkluderende fællesskab. Det er med til at skabe god trivsel.

Lad os værne om mangfoldigheden i de udbud som findes ved at have både store og mindre gymnasier samt by- og landgymnasier. Heldigvis er alle elever ikke ens, det skal vores tilbud heller ikke være, men kvaliteten er og skal være i top uanset valg af gymnasium.

Nuanceret elevfordeling
Og så tilbage til den uheldige sammenblanding af selveje og konkurrence, som flere debattører i de seneste måneder har forsøgt at sætte lighedstegn imellem.

Konkurrencen skyldes primært, at der i øjeblikket er færre elever på en årgang end førhen – ganske simpelt fordi der blev født færre børn for 15 år siden – og at taxametersystemet er indrettet på en måde, så hovedparten af pengene følger den enkelte elev.

I den situation bliver der kamp om at få klasserne fyldt op. Men vi kan mindske den negative konkurrence betragteligt ved at indføre en mere nuanceret elevfordeling samt at skrue på taxameteret, så en større del af det samlede beløb gives i grundtilskud, og en mindre del gives som såkaldt aktivitetstilskud (penge per elev).

På den måde kan man afhjælpe konkurrenceproblemet uden at smide selvejet og fordelene ved dette på de enkelte gymnasier ud med badevandet.