Aktører: Central elevfordeling løser ikke problemerne

DEBAT: En ny elevfordelingsmodel risikerer at svække de erhvervsgymnasiale uddannelser. I stedet bør der sættes ind der, hvor problemerne er. Det kan ske gennem støtte til udfordrede institutioner og skærpet tilsyn, skriver en række uddannelsesaktører.

Af 9 uddannelsesaktører
Se dokumentationsboksen

For nogle uger siden samlede Altinget op på debatten om elevfordeling i de gymnasiale uddannelser, der har kørt efter offentliggørelsen af ekspertgruppens anbefalinger.

Tendensen i indlæggene er, at mange er fortalere for en model, som omfordeler større elevgrupper.

Vi er bekymrede for, at en sådan model vil have store utilsigtede konsekvenser, og vi mener samtidig, at udfordringerne løses langt bedre med mere målrettede indsatser, der hvor problemerne er.

To udfordringer, der bør skilles ad
Elevfordelingsdebatten kredser om to udfordringer, som det er vigtigt at skille ad: Dalende elevtal som følge af midlertidigt fald i ungdomsårgange, og høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Den første udfordring medfører en risiko for gymnasielukninger i tyndt befolkede områder, mens den anden udfordrer diversiteten på nogle (relativt få) gymnasier, især i større byer.

Den geografiske og demografiske udfordring er velkendt, og løsningsmulighederne mange.

Især to løsninger er oplagte alternativer til en elevfordelingsmodel; et styrket og forpligtende lokalt samarbejde kombineret med målrettede tilskud, der i en tidsbegrænset periode holder hånden under nødlidende institutioner i tyndt befolkede områder.

Taxametersystemet er en del af løsningen
Der skal skabes bedre rammer for lokale samarbejder og fusioner, som kan sikre bæredygtige institutioner til gavn for lokalområdet.

Det sker i et vist omfang allerede i dag, men der er også barrierer som eksempelvis økonomien ved et samarbejde, kulturforskelle på institutionerne og deres ledelser, forskelligt syn på samspil med det lokale arbejdsmarked med videre.

Samtidig kan det være nødvendigt, at bevillingssystemet holder hånden under de institutioner i tyndt befolkede områder, man fra politisk side ønsker at bevare – i det mindste i en periode med dalende ungdomsårgange.

Det kan eksempelvis ske gennem forhøjet grundtilskud, geografiske tilskud og såkaldte skyggetakster – knyttet til et krav om samarbejde.

Desværre var taxametersystemet ikke inddraget i ekspertgruppens arbejde, og vi er helt enige med de, der i debatten har peget på, at en løsning naturligvis bør sammentænkes med taxametersystemet.

Elevsammensætning er ikke en udfordring i sig selv
Den anden udfordring er vanskeligere at håndtere, men kan også dårligt løses gennem en fordelingsmodel.

For i virkeligheden behøver selve koncentrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke at være en udfordring i sig selv.

At der er mange elever med anden etnisk baggrund end dansk på et gymnasium i Ishøj, hvor 41 procent af beboerne har den baggrund, er vel ikke mere overraskende, end at mange gymnasieelever nord for Aalborg taler med nordjysk accent.

Problemerne – og de politiske udfordringer – opstår, når elevsammensætningen får uheldige følgevirkninger.

Det kan være dårlige faglige resultater og løfteevne, tiltagende skæv social og etnisk rekruttering, fald i elevtrivsel og medarbejdertilfredshed med videre.

Og især når det medfører adfærdsproblemer i elevgruppen, for eksempel i form af social kontrol, uro og utryghed for elever og lærere på gymnasiet.

Her er der brug for at gå ganske præcist og målrettet til opgaven frem for at skyde med spredehagl.

Skærp tilsynet med gymnasierne
Først og fremmest er der behov for en langt mere håndfast tilsynsproces, når centrale indikatorer viser klare tegn på et udfordret gymnasium med uhensigtsmæssig udvikling i faglighed og løfteevne, elev- og medarbejdertrivsel og i elevsammensætningen.

Udfordringerne skal håndteres specifikt – og først og fremmest af gymnasiets daglige ledelse og bestyrelse. Ministeriet skal sætte klare mål og tidsfrister for de indsatser, som er nødvendige og skal følge og støtte processen.

Det vil stille krav om en styrket ledelse på gymnasierne.

Det kan eksempelvis være skærpet fokus på elevadfærd og håndhævelse af ordensreglement (nul-tolerance) og indsatser, der understøtter det faglige læringsmiljø med bistand fra ministeriets fagkonsulenter. Eller krav om peer-review med andre ledere og undervisere, der har erfaringer med lignende udfordringer.

Adgang til ressourcer i ministeriet
I den proces skal gymnasiet kunne trække på relevante ressourcer i eksempelvis ministeriet, herunder midler til at understøtte indsatserne.

Og måske skal de have særlige muligheder for at tiltrække nye elevgrupper, for eksempel muligheder for at oprette attraktive profiler.

Vi afviser heller ikke, at det kan blive nødvendigt – som et af redskaberne – at fordele nogle af de elever, der skaber udfordringerne, men andre redskaber skal afprøves først.

Og fordeling af elever skal ske med afsæt i de konkrete identificerede problemer på de berørte institutioner, og ikke involvere de gymnasier, hvor der ikke er problemer.

Får ledelse og bestyrelse ikke rettet op på udfordringerne trods en gennemført indsatsplan og eventuel fordeling af elever, mener vi, at der bør gøres kort proces: Institutionen bør fratages sit udbud af uddannelsen, og eleverne fordeles til andre institutioner, som har pligt til at optage dem.

Hvis en koncentreret indsats ikke kan løsne op for situationen, stikker udfordringerne på institutionen så dybt, at en elevfordelingsmodel ikke vil kunne løse dem. Der skal i stedet gribes fat om nældens rod.

Sæt ind, hvor udfordringen konkret er
Modellen rummer flere fordele. Indsatsen bliver sat ind der, hvor udfordringen konkret er. Man undgår at bestemte elevgrupper på forhånd udpeges som problembørn, der skal spredes ud.

Blandt andet slipper man for at tage de 25 procent fagligt svageste elever ud af deres lokalområde og tvinge dem andre steder hen. Er man bekymret for frafald som følge af en gymnasielukning, kan man jo overveje konsekvenserne for frafaldet ved at tvangsflytte netop de svageste elever.

Modellen kræver politisk vilje og ansvarlighed, og stærk ledelse på gymnasierne. Vi tror på, at begge forudsætninger er til stede.

Erhvervsgymnasier har håndteret problemerne
Der er brug for løsninger, der fastholder gymnasiernes ansvar for at tage hånd om problemerne og samtidig støtter samarbejder, der skaber attraktive og fagligt stærke uddannelsesmiljøer.

På erhvervsgymnasierne har man flere steder håndteret den slags problemer gennem tydelige indsatser og konsekvent ledelse.

Blandt andet derfor står vi i dag med en stærk sektor, som tilbyder noget unikt og fagligt stærkt til de elever, der målrettet vælger den erhvervsgymnasiale vej efter grundskolen – og er parate til at rejse længere for det.

Elevfordelingsmodel kan svække erhvervsgymnasier
Vi er bekymrede for, at centralt styret fordeling af elever vil svække rekrutteringen til de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Vi mener i stedet, at man bør lade sig inspirere af erfaringerne fra erhvervsgymnasierne og tage afsæt i ledernes og bestyrelsernes ansvar for at løse de konkrete problemer, der hvor de reelt er.

Det gør en elevfordelingsmodel grundlæggende ikke. Tværtimod forskyder central elevfordeling problemet væk fra gymnasiernes hverdag – og ansvar – og ind på et skrivebord, hvor problemet alligevel ikke kan løses.

Så derfor: Lad os nu ikke vende hele systemet på hovedet for at sætte en brækket arm på plads, men i stedet finde skalpel og gips frem og løse det med mere målrettede indgreb uden at involvere alle de øvrige raske kropsdele.

Forrige artikel Lektorer: Pædagogik bør altid være en afvigelse fra evidensen Lektorer: Pædagogik bør altid være en afvigelse fra evidensen Næste artikel Gymnasieeleverne: Øget corona-optag skaber behov for flere studieboliger Gymnasieeleverne: Øget corona-optag skaber behov for flere studieboliger
Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

KRITIK: Dansk Erhverv, DA, Venstre, DF og Radikale efterlyser svar fra regeringen om 10. klasses fremtid. I 2018 besluttede et bredt flertal at se på en erhvervsretning af 10. klasse, men regeringen sidder på hænderne, lyder kritikken.