Ungdomsforskere: Langt de fleste unge er glade for deres uddannelsesvalg

Af Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw
Center for Ungdomsforskning

I en undersøgelse på de gymnasiale uddannelser angiver 92 procent af de unge i de gymnasiet, at de er tilfredse eller glade for deres valg.

Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw
Center for Ungdomsforskning

Udfordringen med at få unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse strammer til, samtidig med at der tegner sig forskellige uddannelsespolitiske bud og retninger i debatten såvel som i indsatserne.

1) De pædagogiske og bløde bud: Her håber man på, at pædagogiske tiltag (åben skole, EUD10, praksisfaglige upv, gentænkning af indholdet i udskolingen osv.) vil føre til, at flere unge indser, at valget af EUD er det rigtige for netop dem.

2) De strukturelle og kontante bud: Her tænkes i strukturelt at skærpe optagelseskravene til de gymnasiale uddannelser og så håbe på, at de afviste unge vil vælge en erhvervsuddannelse. De øgede krav til matematik i gymnasiereformen og nogle former for opdeling af udskolingen i praktiske og boglige elever er også at betragte som strukturelle greb, der skal lede flere unge over på EUD.

3) De pragmatiske og dyre bud: Her styrkes målet om at få flere faglærte, men målsætningen om at de alle skal komme direkte fra grundskolen forlades. Her tænkes i rekruttering af ældre unge (f.eks. vejlede til EUD undervejs eller efter endt gymnasium) som en vej til flere elever. En økonomisk set dyr løsning, som de unge allerede nu stemmer for med fødderne, og som mange virksomheder understøtter ved at foretrække de lidt ældre unge.

Mulighederne er talrige, og der kan selvfølgelig tænkes i både og’er. For eksempel kan en kombination af punkt 2 og 3 løsne det strukturelle greb omkring ’erhversuddannelsesfamilien’, som gør, at 104 meget forskellige uddannelser tænkes under et. Nogle erhvervsuddannelser kunne så gøres til uddannelser, der følger efter en gymnasial uddannelse, andre efter 9. eller 10. klasse, osv.

Når vi her alligevel skelner analytisk mellem de forskellige bud, er det for at få et overblik over, på hvilke niveauer de forskellige idéer og tiltag griber ind i den eksisterende praksis. Nogle bud på dette, kan vi finde i den eksisterende forskning på området. I en undersøgelse på de gymnasiale uddannelser (Karrierelæring i gymnasiet – ”De vidste ikke, hvad de ville i starten”, cefu.dk) angiver 92 procent af de unge i de gymnasiet, at de er tilfredse eller glade for deres valg. Der er således i første omgang grund til at glæde sig over, at vi har en række gymnasiale uddannelser, hvor langt den overvejende del af de unge er glade for at gå.

Graver man yderligere ned i data, angiver 40 procent af eleverne samtidigt, at de har overvejet en anden uddannelse, inden de startede på gymnasiet, og heraf havde en del overvejet en erhvervsuddannelse. En pædagogisk indsats i udskolingen synes således at have ’noget’ at tale ind i. I forbindelse med de unges uddannelsesvalg i grundskolen ser de unge imidlertid ikke deres uddannelsesvalg som et valg mellem en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. De ser ikke på erhvervsuddannelserne under et, men de forskellige erhverv – frisør, murer, mekaniker osv. Det er alene i et institutionelt perspektiv, at EUD er en samlet enhed.

22 procent angiver, at de af og til fortryder deres valg af gymnasiet. Det er særligt de unge med lavere karakterer. Nogle unge kunne således måske have glæde af et andet uddannelsestilbud, evt. en EUD. Der er dog grund til at være varsom med at antage, at en strukturel løsning, der på baggrund af karakterer udelukker nogle unge fra en gymnasial uddannelse, automatisk vil føre til at flere vælger en erhvervsuddannelse. Kun 7 procent af de elever, der har fortrudt deres valg, angiver nemlig, at de så ville vælge en erhvervsuddannelse.

Buddene her er forsøgt afstemt i forhold til de unges valgorienteringer. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at udfordringerne med EUD ikke alene handler om de unges valg – også presserende spørgsmål omkring økonomi, pædagogik og indhold på erhvervsuddannelser har stor indflydelse på det problem, vi forsøger at løse.