Debat

Vicekommunaldirektør: Bevægelse i skoletiden skal sikres gennem lokale løsninger frem for ny lovgivning

Vi skal ikke lovgive os ud af, at det er svært at gøre alle tilfredse. I stedet skal der investeres i lokale løsninger, nysgerrighed og muligheder for, at lærere og pædagoger kan være kreative, skriver Nanna Lohman.

Så lad
os starte der, hvor vi stopper med at snakke om krav og love. I stedet skal lokale
løsninger, nysgerrighed, kreativitet, motivation på lærere og pædagogers egne
måder, skriver Nanna Lohman.
Så lad os starte der, hvor vi stopper med at snakke om krav og love. I stedet skal lokale løsninger, nysgerrighed, kreativitet, motivation på lærere og pædagogers egne måder, skriver Nanna Lohman.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Nanna Lohman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden ser ud at være fortid.

Og med det er en debat om, hvilke nye krav der skal overtage, også startet.

”Der bør indføres fire ekstra idrætstimer”, lyder det.

”Nej, der skal indføres flere valgfag med fokus på bevægelse”, lyder det andetsteds fra.

”Nej, der skal være et lovkrav, at alle skoler skal udforme principper for bevægelse”, lyder det et helt tredje sted.

Og sådan er vi igen landet i en debat om, hvilke lovkrav der skal pålægges ledere, lærere og pædagoger i de danske folkeskoler.

Måske vi skal starte et helt andet sted.

Et sted, hvor vi ikke taler om krav og love. For det har vi prøvet. Og ikke overraskende viste det sig ikke at fungere.

Læs også

Okay at fejle

Undersøgelser viser således, at kun 48 procent af landets folkeskoler vurderer, at de lever op til det nuværende lovkrav.

Temadebat

Hvordan bør fremtiden for idræt og bevægelse i folkeskolen se ud?

Regeringen ønsker at fjerne kravet om, at der skal være daglig bevægelse i undervisningen i de danske folkeskoler. Den melding har vakt bekymring. Derfor spørger Altinget Idræt nu:

Er det fortsat vigtigt at have fokus på idræt og bevægelse i folkeskolen, og hvis ja, hvordan sikrer vi det i fremtiden?

Måske vi skal starte et sted, hvor vi inddrager og involverer.

Et sted, hvor vi tør prøve ting af og fejle. Et sted, hvor der er plads til at være kreativ og forfølge de lokale særegne muligheder, der opstår. Et sted, hvor det er okay, at læring tager tid, og det ikke forventes, at vi finder den endegyldige løsning i morgen.

I Lejre Kommune vedtog vi allerede tilbage i 2021 skolevisionen ’At turde satse’.

I visionen står der: ”Vi lærer med hjerte, hjerne og krop. Et solidt fundament kræver, at vi giver vores børn og unge mulighed for at lære på mange forskellige måder og at finde vej til nysgerrighed og motivation på deres egne måder.”

”At finde vej til nysgerrighed og motivation på deres egne måder”, står der altså.

Det tror vi på ikke kun gælder for vores børn og unge, men også de dygtige og fagligt funderede lærere og pædagoger, vi har ansat.

En kobling mellem skole og fritid

”At finde vej til nysgerrighed og motivation på deres egne måder” - det kan oversættes til, at man på én skole har arbejdet intensivt med ungeinddragelse.

Og som et resultat heraf har elevrådet for eksempel fået mandat til at bytte undervisningen ud med ”gå for en sag”, hvorfor man en helt almindelig fredag i januar kunne opleve 300 elever trave gennem snedriverne for at indsamle penge til børn i Uganda.

Det kan også oversættes til, at man på en anden skole har en årlig temauge, hvor udskolingen bytter klasseundervisningen ud med en uge i hallen og i et samarbejde med DGI uddannes til at være hjælpetrænere i de lokale idrætsforeninger.

Eller det kan oversættes til, at man på en tredje skole har afsat personaletimer til, at lærerne og pædagogerne tager de unge med over i gymnastikforeningen efter skoletid for på den måde at skabe koblingen mellem skole og fritid.

Stop snakken om krav og love
Det er alle sammen forskellige lokale initiativer, men fælles er, at de alle prioriterer bevægelse som en del af skoledagen.

Fælles er også, at de involverer flere end blot lærerne og pædagogerne. De involverer eleverne, der får lov til at sætte dagsordenen for, hvordan bevægelse kan indtænkes.

De involverer de lokale idrætsforeninger, der samarbejder med skolen om at udbyde aktiviteter og få flest muligt med.

De involverer eleverne, der får lov til at sætte dagsordenen for, hvordan bevægelse kan indtænkes.

Nanna Lohman
Vicekommunaldirektør for Center for Børn & Læring og Center for Kultur & Fritid i Lejre Kommune
De involverer hjemmet, der skal bakke op om, at deres teenager gerne må gå til gymnastik efter skoletid og sågar måske bruge tid på at være hjælpetræner.

Så lad os starte der – der hvor vi stopper med at snakke om krav og love.

Der hvor vi i stedet snakker om lokale løsninger, nysgerrighed, kreativitet, motivation på lærere og pædagogers egne måder og ikke mindst et bredt forankret samarbejde, hvor også elever, forældre og hjemmet bliver aktive medspillere i forhold til bevægelse i skoledagen.

Lad os starte der, hvor vi accepterer, at ’one size doesn’t fit all’ og ser det som en styrke frem for en svaghed, vi må lovgive os ud af.

Jeg siger ikke, at det er nemt. Det tager tid. Og nogle gange fejler vi.

Men jeg tror på, at det er vejen frem for at sikre, at bevægelse prioriteres i skoledagen. Lad os hjælpe hinanden med at slippe bevægelsen fri og se den blomstre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Lohman

Vicekommunaldirektør, Lejre Kommune,
læreruddannet, diplom i psykologi

0:000:00